Somali Fair Fishing (SFF) er overordnet skabt for at stoppe rekrutteringen af somaliske fiskere og unge mænd til en pirattilværelse på Afrikas Horn. Men det helt konkrete formål er at støtte opbygningen af et bæredygtigt erhvervsfiskeri i Somalia.
SFF starter sit demonstrations-projekt i et fredeligt område i det nordlige Somalia kaldet Somaliland. Her vil SFF udvikle, opbygge og etablere fundamentet for et bæredygtigt erhvervsfiskeri med det mål at skabe et attraktivt fiskerierhverv og legal beskæftigelse for somaliske mænd.
SFF involverer somaliere, som bor i Danmark og i andre lande; somaliere som af forskellige grunde er flygtet fra Somalia og bor i de såkaldte diasporaer.
Projektet henvender sig til somaliere, der har sparet lidt sammen og nu ønsker at komme tilbage til Somalia og bosætte sig med deres familier.
SFF demoprojektet vil søge at vise og dokumentere, at fiskeriet i Somaliland kan blive en fornuftig investering.
Pioneren Saeed
En af pionererne er Saeed Yusuf Mohamed. Han har fisket fra Berbera i Somaliland siden 2007. Hans historie kan alle lære af og blive klogere af at høre.
Saeed Yusuf er 55 og dansk statsborger. Han kom til Danmark som flygtning i 1990, og i 2002 flyttede han til England, hvor han boede i fire år, så flyttede han og familien til Somaliland for at blive boende.
Saeed Yusuf havde en plan – han ville købe et fiskefartøj for de penge, han havde sparet op, og med det fartøj ville han forsørge sin familie. Saeed Yusuf gjorde det som mange somaliere ønsker at gøre.
Saeed Yusuf gennemførte planen og købte to glasfiberbåde af fiskere i Puntland i 2007. Det var billige men gode og brugbare fiskefartøjer som fiskerne i Puntland havde ”mistet” ved tsunamien i 2004. Det var i virkeligheden fartøjer, som de først solgte, men derefter registrerede som mistede, for at få del i de mange penge som fulgte i kølvandet på tsunamien, forklarer Saeed.
Han betalte 22.000 dollars for begge fartøjer og har siden har investeret ca. 10.000 dollars i bl.a. i en ny motor, garn, kummefrysere og lidt grej.
Dur ikke som fisker selv
Men selv blev han ikke fisker, han blev reder.
”Jeg egnede mig ikke som fisker,” fortæller Saeed Yusuf, som i dag bor i hovedstaden i Somaliland, Hargesia, hvor han driver et lille cafeteria.
Derfor har han ansat en mand i Berbera til at tage sig af besætninger og fartøjer med ansvar for at få vejet fisken og sendt den til hovedstaden, hvor Saeed Yusuf selv sælger den videre til fiskeforretninger, hoteller og restauranter.
Saeed Yusuf er ikke utilfreds med fiskeriet og sine investeringer, men ”jeg kan ikke leve af det” fortæller han. Der er for mange udgifter og ikke penge til at købe nyt grej for. Og selv om Saeed kunne låne penge til nyt grej er det ikke nok, for hans folk mangler viden om brug og ikke mindst vedligehold af udstyr og grej.
Oveni kommer problemerne med dårlig infrastruktur på havnen i Berbera, hvor der hverken er is eller kølerum.
Som situationen er i dag kan det ikke betale sig for Saeed Yusuf at investere flere penge i fiskeriet.
15 fartøjer skal bringes i orden
Han er glad for SFF-projektet og har meldt sig som deltager. Og SFF projektet har brug for Saeed Yusuf og hans kolleger, for projektet skal bruge mindst 15 af de 8,5 meter ældre, men stadig gode glasfiberbåde, der fungerer i fiskeriet.
Ligesom Saeeds fartøjer mangler de alle at blive opgraderet og ombygget til effektivt fiskeri.
De skal have bedre forhold for mandskab og for fangst, de skal kunne fiske med flere typer af grej, og de skal og ikke mindst kunne køle fisken ned umiddelbart efter at den er fanget.
SFF-projektet vil bringe de 15 fartøjer i orden og få trænet mandskab og skippere; projektet vil derudover opbygge et meget enkelt system med is, kølerum og filetskæring i land.
Der er masser af fisk i havet ud for Somaliland og markedet for friske fisk i Somaliland, forsynes stadig med halvdelen som frosne fisk fra Mogadishu.
Et udbygget fiskeri fra hav til bord i Berbera kan fange, behandle og omsætte mindst 50.000 tons/år, uden at det vil true fiskeriets biologiske bæredygtighed. Det burde være ligetil, men desværre er det mest enkle og indlysende også det sværeste at få midler til i dag, hvor den virkelige verden næsten er blevet en appendiks til alle rapporterne.
Danidas penge og en stor bank
Danida har overdraget Verdensbanken 36 mio. kroner til støtte for udviklingen af et erhvervsliv i Somaliland. Med de penge har den store bank i Washington D.C. oprettet en fond på 20 mio. kr. kaldet Somalilandfonden.
Fonden har annonceret efter interessetilkendegivelser fra mindre virksomheder i Somaliland. Saeed Yusuf har udfyldt skemaet, og bliver han udvalgt vil han også søge.
Men for at få støtte, skal han selv stille med halvdelen af det nødvendige beløb, og derfor er det meget usikkert om han vil kunne få noget. Og støtte til køb af nyt grej giver ikke hans besætninger mere viden om brug og vedligehold, ligesom det ikke giver de meget nødvendige kølehuse og isværker til fiskeriet i Berbera.
Der er derfor behov for en mere helhedsorienteret støtte. Det bør ikke undre, at fiskerierhvervet i Somaliland har brug for støtte. Ingen større fiskerier er udviklet uden offentlig støtte.
For eksempel er fiskeriet i Danmark og EU opbygget med betydelig offentlig direkte og indirekte støtte. De 20 mio. i Somalilandfonden vil fortrinsvis blive brugt af mindre handelsvirksomheder. Derimod er det tvivlsomt om ret mange af dem bliver brugt i produktionsvirksomhederne.
Det er i det lys Saeed Yusuf Mohamed støtter Somali Fair Fishing projektet.
Det er designet til at støtte erhvervsfiskeriet i Somaliland hele vejen fra hav til bord. Og det vil søge at finde samlede løsninger på de udfordringer, fiskerne står overfor, samtidig med at skabe beskæftigelse og give indkomster.
Se også den indledende story i telegrammet http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/28-10-12/en-snebold-i-helvede
Kurt Bertelsen Christensen er fisker og projektleder i Somali Fair Fishing (SFF).
