Kim Hartzner
Kim Hartzner er grundlægger af hjælpeorganisationen Mission Øst, hvor han nu engagerer sig i fundraising. Organisationen arbejder i otte lande ud fra kontorer i København, Berlin og Bruxelles og er medlem af Integral Alliance, der har 22 medlemmer medlemsorganisationer, der tilsammen arbejder i 90 lande.
Han grundlagde Mission Øst sammen med sin far René Hartzner i 1991 – kort efter Berlinmurens fald og Sovjetunionens sammenbrud. I dag er han fuldt engageret i at rejse midler i Danmark og Tyskland til gavn for 250.000 nødlidende, som er direkte afhængige af Mission Østs hjælpearbejde.
Forleden druknede 13 rohingyaer i Den Bengalske Havbugt på flugt fra Myanmar. Over 500.000 er flygtet til nabolandet Bangladesh, der i forvejen huser 200.000 af det overvejende muslimske mindretal. De flygter fra forfølgelser, der af FN betegnes som etnisk udrensning. Huse brændes ned, og hele landsbyer jævnes med jorden.
Forfølgelse af rohingyaer i Myanmars Rakhine-provins er blot et af mange eksempler på de overgreb, etniske og religiøse mindretal udsættes for i dagens verden.
På de forfulgte mindretals side
Overgrebene er helt utilstedelige, uanset hvem, de går ud over, hvem der udfører dem, og hvad der optrapper en given konflikt.
Hjælper kristne, yezidier og muslimer
Vi skaffer dem tæpper, madrasser, presenninger, varmeovne og brændstof, kogegrej og hygiejneartikler og meget mere. Vi driver børne- og ungdomscentre, hvor den kommende generation kan vriste sig fri af krigens traumer og forberede sig på et normalt liv og genopbygge deres land. Og det gør vi sammen med trofaste lokale samarbejdspartnere uanset, om hjælpen går til fordrevne yezidier på Sinjar-bjerget i Irak, armenske kristne i Syrien, eller muslimske flygtninge i de irakiske storbyer Kirkuk og Mosul. Eller som nu, de overvejende muslimske rohingyaer fra Myanmar.
Forfølgelse skal bekæmpes – ofre hjælpes
Den seneste tids fokus på denne forfulgte folkegruppe illustrerer blot en skævhed i verden, der løfter forskelle i etnicitet og religiøs baggrund op til at være vigtigere faktorer end lighed og værdighed i det at være menneske.
Den tendens skal naturligvis bekæmpes med næb og klør. Derfor er det positivt, at regeringen nu har oprettet et kontor for monitorering af forfølgelse af religiøse mindretal, især kristne mindretal. Kristne er den gruppe i verden, der bliver mest forfulgt. Kontoret sætter problemet på dagsordenen og er et godt redskab i forhandlinger med lande, hvor forfølgelserne finder sted.
Nødhjælp giver håb om et normalt liv
Men politisk pres er ikke nok. Den lille mand på gaden – her de forfulgte mindretal i verdens flygtningelejre – har brug for konkret hjælp og støtte lige nu og her. De skal vide, at nogen er på deres side. At nogen taler deres sag. At nogen kerer sig om dem og viser det i konkret hjælp.
Det giver dem mod til at give sig i kast med livet og håb nok til at turde tro på fremtiden. Det viser dem, at der er en normal hverdag uden for det unormale limbo, de lige nu befinder sig i. Og det vil forhåbentlig give mod og overblik til at genopbygge deres samfund, når uhyrlighederne forhåbentlig en gang får ende.
Rohingyaer repræsenterer alle forfulgte
Så når medierne fokuserer på én forfulgt folkegruppe, kommer denne gruppe til at repræsentere alle etniske og religiøse mindretal, som i disse år må lide under forfølgelse. Rohingyaernes situation må sammen med yezidiernes, de kristnes og andre muslimers situation minde os om altid at stå på de forfulgte mindretals side. Fordi det er ret. Og fordi hjælpen giver dem værdighed som mennesker, opvejer nogle af deres tab, og giver dem håb om at kunne vende tilbage til et normalt liv.
