I månedsvis har vi været vidner til rædslerne i Gaza. Rapporter fortæller, at 70 procent af de mindst 30.000 dræbte palæstinensere er kvinder og børn, at der bliver dræbt et barn hver 10. minut, og at der hver time bliver dræbt to mødre. Kvinder føder på hospitaler uden bedøvelse og ser ud til at være skydemål for de israelske styrker.
Familier må klare sig i dagevis uden mad, og nogle er begyndt at spise græs og dyrefoder for at overleve. Fra børn helt ned i fem-årsalderen hører man, at de heller vil dø end leve som nu.
På denne internationale kvindekampdag er det afgørende at komme med et højt og klart opråb: Hvis de globale systemer, der skal opretholde retfærdighed og menneskerettigheder for os alle, ikke kan beskytte uskyldige kvinder og børn et sted i verden, har vi brug for en genfødsel af verden, som vi kender den.
Nedbrydning af empati og fællesskab
Mens scenerne af katastrofal menneskelig lidelse fortsætter med at strømme over vores skærme, ser vi også de farlige konsekvenser af, at verdens ledere ikke formår at få institutionerne, der er ansvarlige for at beskytte retfærdighed og fred i verden, til at arbejde for at stoppe Israels forbrydelser. Denne ’tøven’ underminerer empati og fællesskab på tværs af grænser.
Når USA fortsat kan blokere for en våbenhvile i Gaza gennem sit veto i FNs sikkerhedsråd; når nogle vestlige ledere fortsat kalder Israels ekstremt voldsomme angreb for selvforsvar eller en kamp mod terrorisme; når international humanitær lov ikke overholdes for at beskytte og hjælpe de 1,9 millioner palæstinensere, der nu er internt fordrevne; når eksport af våben til Israel fra vestlige lande fortsætter; når adskillige vestlige lande ledet af USA stopper deres støtte til UNRWA, baseret på ubegrundede beskyldninger, og når vestlige lande ikke indfører handelsboykot og sanktioner mod Israel for at stoppe det israelske militærs drab på civile for øjnene af os, kan vi trygt konkludere, at de gamle systemer – bygget på patriarkalske normer, kolonialt arvegods og globale magt-ubalancer – er ved at smuldre for vores øjne.
Feminisme er grundingrediens for at skabe retfærdighed for alle
Feminisme bør være en af grundingredienserne til den meget nødvendige genfødsel af verden, som vi kender den. Feminisme tilbyder en transformerende ramme og et sprog til at forstå og tackle de overlappende former for magtbalancer, undertrykkelse og vold, der ligger til grund for uligheder, krige og konflikter i verden lige nu – eksempelvis som den, der lige nu hærger Gaza. Den anerkender alle individers værdi og værdighed uanset køn, etnicitet, religion eller nationalitet.
Ser man på situationen i Gaza lige nu med feminismen som prisme, så afsløres de patriarkalske magtstrukturer, der fastholder vold og undertrykkelse mod palæstinenserne.
For at tabet af mere end 30.000 palæstinensiske liv og palæstinensernes modstandskraft og tapperhed ikke skal være forgæves, kan tanken om en genfødsel af verdenen, som vi kender den, måske tilbyde et glimt af håb.
Noget der i hvert fald giver håb lige nu, er de folkelige protester og solidaritet med Gaza overalt i verden. Det er en global bevægelse, der kræver retfærdighed, lighed og medfølelse for alle, herunder palæstinenserne – og som kan være med til at skabe en vej til at genopbygge empati og fællesskab på tværs af grænser.
Protesterne bør drive og inspirere genfødslen af verden, som vi kender den. Vi kan alle spille en rolle – uanset hvor vi er – i at sætte en stopper for rædslerne i Gaza, der primært går ud over kvinder og børn.
Fred for alle – også palæstinensere og israelere
Her på Kvindernes Internationale Kampdag skal vi især fejre de palæstinensiske kvinder i Gazas modstandskraft, mod, menneskelighed og styrke. Så mens mærkedagen selvfølgelig skal opfordre til og kræve handling for mere ligestilling mellem kønnene, så bør kravet i år være større: Lighed og retfærdighed for alle!
En forudsætning for genfødslen af verden, som vi kender den, er, at mennesker overalt står sammen, og respekterer, beskytter og værdsætter hinanden som netop mennesker. Det er det stik modsatte af, hvad palæstinenserne oplever lige nu.
En fælles menneskelighed er essensen af det, vi kalder ’genfødslen af verden, som vi kender den’. En forudsætning for en sådan genfødsel af verden er også, at vi alle anerkender vores indbyrdes afhængighed og forbundethed som ligestillede i et globalt fællesskab – samt det faktum, at vi kun kan eksistere fredeligt, når alle lever i fred, herunder naturligvis også både palæstinensere og israelere.
Hvis vi skal løfte i flok for at fremskynde en genfødsel af vores verden, skal vi først og fremmest kræve ansvarlighed fra verdens ledere. Vi skal kræve, at menneskerettigheder og retfærdighed gælder for alle, og at lederne sætter menneskers velfærd over politiske og økonomiske interesser. De vestlige ledere er lige nu medskyldige i Israels forbrydelser i Gaza, og der er et presserende behov for bedre mekanismer til at holde dem ansvarlige, ud over ’gadernes domstole’, hvor de i øjeblikket taber sagen.
For det andet skal vi kræve, at vores globale ledere konfronterer roden til verdens eskalerende konflikter og arbejder for at sætte en stopper for eksisterende patriarkalske normer, kolonialt arvegods, racisme og globale magtubalance. Mens ansvaret for at nedbryde disse strukturer og omfordele verdens ressourcer mere ligeligt primært ligger hos verdens ledere, kan vi alle spille en aktiv rolle i at udligne uligheden i vores samfund og de kontekster, vi har mulighed for at påvirke.
For det tredje skal vi insistere på, at løsningen på konflikter aldrig bør være aggression og dominans, som vi også forsøger at lære vores børn – og heller ikke militær eskalation og drab på titusindvis af civile som det sker i Gaza.
Endelig er det vigtigt, at vi på denne Kvindernes Internationale Kampdag kræver lige repræsentation af alle køn i magtpositioner og beslutningstagning på alle niveauer for at repræsentere mangfoldigheden i vores samfund.
I en genfødt verden har vi brug for globale, feministiske ledere, der forpligter sig til at bygge en mere retfærdig og ligelig verden med større fokus på empati, fællesskab, samarbejde og social retfærdighed. Vi har brug for globale, feministiske ledere, der føler sig kaldet til modigt at rejse sig og gøre det rigtige, når de er vidner til rædsler som dem i Gaza, hvor to palæstinensiske mødre og seks palæstinensiske børn kunne have været reddet for hver time, der går.
Helene Guldborg er medlem af bestyrelsen i Crossing Borders og Tahmina Salik er forperson og stifter af DAKDIF
