”Vi er ikke bange, for fanden!”
”Bolivia står oprejst, vi går aldrig i knæ!”
”Folket. Samlet. Vi kan aldrig besejres.”
”Dette er ikke Cuba, heller ikke Venezuela. Det her er Bolivia, og Bolivia skal respekteres!”
Sådan lyder nogle af slagordene imod det officielle valgresultat i Bolivia ved de demonstrationer, som nu har varet over to uger. Landsdækkende protester og blokader har præget landet siden præsidentvalget den 20. oktober, hvor Evo Morales officielt blev erklæret som vinder. Men oppositionen og dele af befolkningen anerkender ikke resultatet grundet formodet valgsvindel.
Ultimatum til Morales
Præsidenten for civilkomiteen i regionen Santa Cruz, Luis Fernando Camacho, stillede lørdag aften under et stort folkemøde Evo Morales et ultimatum: ”Du har 48 timer til at gå af”.
Morales gav ikke efter.
Som modsvar erklærede Camacho mandag aften på endnu et folkemøde med flere hundredtusinder deltagende, at han ville kræve præsidentens fratrædelse fra embedet ved personligt at overrække Evo Morales hans opsigelsesbrev i præsidentpaladset.
Camacho rejste derfor til La Paz mandag aften. Så langt nåede han og en gruppe støtter dog ikke. I lufthavnen, som ligger i byen El Alto på kanten af La Paz, hvor Morales har mange støtter, var Morales’ sympatisører mødt talstærkt op bevæbnet med køller, brædder og bat og forhindrede Camacho i at forlade lufthavnen.
Den meget begrænsede politibemanding var ikke i stand til at skabe kontrol over situationen, og Morales-støtterne overtog i løbet af tirsdag morgen kontrollen over lufthavnen. Tirsdag kontrollerede de fortsat på brutal vis, hvem der kunne få bevilget adgang til den bolivianske hovedstad.
Camacho blev eskorteret tilbage til Santa Cruz af militæret, og han og flere politiske kommentarer kritiserer nu regeringen for endegyldigt at have konverteret sig til et diktatur, hvor oppositionens og demonstranters sikkerhed ikke kan garanteres og deres frie bevægelighed krænkes.
Voldelige sammenstød
Den voldelige velkomst i lufthavnen skabte sammenstød hele eftermiddagen og aftenen i La Paz mellem Morales-støtter og unge, vrede demonstranter, som blev opløst af politiets gennemgribende gasangreb.
Generelt har demonstrationerne været fredelige, men enkelte steder har grupper af demonstranter stødt voldsomt sammen med Morales-støtter. To demonstranter og en Morales-støtte har mistet livet i byen Montero i regionen Santa Cruz efter kampe mellem civile. På landsplan rapporteres mange sårede, men der er ingen officielle tal.
Evo Morales anklager oppositionen, sin nærmeste modstander Carlos Mesa og landets civilsamfundsorganisationer for forsøg på at vælte ham igennem statskup og blodige angreb mod regeringen og deres støtter.
Historisk folkelig samlingskraft
Det er i Bolivia både opsigtvækkende og historisk, at samtlige ni regioner i landet står så talstærkt sammen i en fælles kamp.
Evo Morales negligerer modstanden ved at erklære, at demonstranterne er ganske få og ikke er repræsentative for den bolivianske befolkning. Til dette svarer de dagligt igen i kor:
”Hvis det her ikke er folket, hvor er folket så?”.
Demonstranterne ser sig ikke som tilknyttet et parti eller oppositionen, men som forsvarere for det bolivianske demokrati og mod den formodede valgsvindel med to klare krav: Evos fratrædelse som præsident og nye præsident- og parlamentsvalg.
Fra tirsdag støtter transportsektoren demonstranterne og blokerer fysisk Bolivias grænser med lastbiler. På landsplan er offentlige institutioner omringet og paralyseret af civile.
”Vi skal omringe alle offentlige institutioner og sørge for, at ingen holder åbent. Vi skal blokere regeringens indtjening. Vi skal udsulte regeringen økonomisk”, sagde præsidenten for civilkomiteen i Santa Cruz, Luis Fernando Camacho.
Oppositionen kræver nye valg
Ekspræsident, præsidentkandidat og Morales’ nærmeste modstander, Carlos Mesa, og hans parti Comunidad Cuidadana kræver ligesom demonstranterne i gaderne nye valg:
”Som en løsning på den nuværende krisesituation kræver vi nye valg administreret af en ny upartisk valgkommission under rigid observation fra det internationale samfund. Evo Morales har i sine hænderne muligheden for at pacificere landet, men han har ikke modet til at gøre det og det har ført landet ud i en grænsesituation. Vi opfordrer til at fastholde mobiliseringen – altid inden for grænserne for fred og ikke-vold”.
Racismen og diskrimination syder i begge lejrer
Rivaliseringer mellem regioner og sociokulturelle grupperinger, racisme og klassekamp har en lang historie i Bolivia. Dette er blusset op efter præsidentvalget og tager dagligt til.
Lige efter valget var det især fra utilfredse demonstranter i gaderne og oppositionsstøtter der hørte hadefulde og racistiske udråb såsom ”Evo, den skide indianer” og udtalelser som ”Vi vil aldrig mere tillade indianere i præsidentpaladset”.
Siden har de civile bevægelser dog manet til besindighed og indtrængende opfordret til udelukkende fredelige protester hvor man i stedet fremhæver enhed, solidaritet og ét Bolivia.
For Evo Morales er det en velkendt måde at afværge enhver form for kritik at anklage sine politiske modstandere og kommentatorer for at være racister, kolonialister og fascister. Nu anklager han samtlige demonstranter for at være racister, der ikke vil se dem ”beskedne del af befolkningen” ved magten.
Morales beskylder demonstranterne for at mishandle og forulempe ”señoras i skørter”(señoras de pollera), almindeligt kendt i Bolivia som de indfødte andiske damer iført bowler-hatte og plisserede nederdele. Intet bevis på sådanne handlinger har dog set dagens lys.
En lokal Morales-støtte råbte i en tale i La Paz’s lufthavn, at ”Camacho skal skride hjem til sit eget land”, hvor han her refererede til regionen Santa Cruz i Bolivia.
Et nyt Venezuela?
Mange bolivianere er dybt bekymrede for situationen og spørger sig selv, hvordan og hvornår den nuværende krise løser sig.
De skuler foruroliget til udviklingen i Venezuela og den medfølgende økonomiske og politiske krise og frygter, at Bolivia går i Venezuelas fodspor. Mange opfordres til at tage deres penge ud af bankerne eller konvertere dem til dollars. Til at have kufferterne pakket og klar.
På grund af blokaderne er mange bolivianere tvunget til kollektivt og solidarisk at holde deres forretninger lukket eller nedlægge arbejdet. Mange bolivianere lever fra dag til dag, udfører uformelt arbejde, har hverken kontrakt eller fagforening. Mange har dermed hverken løn eller indtjening og er økonomisk trængte og desperate.
