Gentagne angreb på olietankskibe i Oman Bugten er et af de helt store stridspunkter i konflikten mellem Iran og USA.
Og spørgsmålet om den internationale skibsfarts sikkerhed bliver brugt af USA til at legitimere de løbende trusler om en væbnet reaktion over for Iran.
Men når man ser på, hvordan de to landes ledere har reageret på de seneste angreb mod tankskibene, er udlægningerne så afvigende, at det kan være svært at forstå, at de refererer til samme hændelser.
USA’s sikkerhedsrådgiver John Bolton har været den første til at beskylde Iran for at stå bag angrebene, men iranerne afviser enhver beskyldning i den retning.
Iran har intet at vinde på angrebene
Og det er ikke kun Irans politiske ledere, der pointerer, at Iran ville vinde absolut intet ved at angribe olieskibe på et tidspunkt, hvor hele verdens opmærksomhed er rettet mod farvandet omkring det strategisk vigtige Hormuz-stræde, hvor alle fartøjer til og fra Den Persiske Bugt skal forbi.
Det siger den iransk-amerikanske politiske kommentator Seyed Mohammad Marandi i et interview med Globalnyt.
“Jeg kender ingen i Iran, som tror på USA’s beskyldninger, for der er stor mystik om angrebene på de skibe,” siger Seyed Mohammad Marandi, der er professor ved University of Tehran og en autoritet, når det handler om Irans udenrigs- og sikkerhedspolitik.
”De seneste to angreb gik ud over japanske skibe, eller skibe med tilknytning til Japan i hvert fald, og de skete på et tidspunkt, da den japanske premierminister var på besøg i Iran, hvor han skulle mødes med landets ledelse,” siger Seyed Mohammad Marandi, som tilføjer, at det ikke kun er den besynderlige timing, som får ham til at tro, at der må stå nogle helt andre bag angrebene.
“Også det faktum, at angrebene fandt sted tæt på den iranske kyst, får det til at se meget mistænkeligt ud,” mener Seyed Mohammad Marandi.
Nye sanktioner
Mandag i denne uge bebudede USA’s præsident Donald Trump en stribe nye sanktioner mod Iran, hvor det blandt andre er landets åndelige leder, Ayatollah Khamenei, der bliver genstand for finansielle sanktioner, i lighed med andre højtstående personer, som inkluderer lederne af landets elitetropper.
President Trump has just signed an executive order to deny Iran’s Supreme Leader and his associates access to key financial resources and support. pic.twitter.com/14qE9iUe61
— The White House (@WhiteHouse) 24. juni 2019
Ifølge de amerikanske myndigheder skyldes de nye sanktioner blandt andet ”sabotage mod kommercielle skibe i internationalt farvand”, bare for at nævne en af de beskyldninger, som skal legitimere de nye sanktioner.
Men i Iran spørger folk “Hvem har gavn af den slags angreb på olietankskibe?” Det er bestemt ikke noget, der gavner Iran, vurderer Seyed Mohammad Marandi.
”Det ser ud, som om angrebene har været planlagt af Irans modstandere. Og eftersom vi ved, at John Bolton, Israels premierminister Benjamin Netanyahu, Saudi Arabiens kronprins Mohammed bin Salman og kronprins Mohammed bin Zayed Al Nahyan fra Abu Dhabi allesammen er fortalere for en krig mod Iran, så kunne det se ud, som om det var i deres interesse – eller i deres regimers interesse – at gennemføre den slags angreb,” siger Seyed Mohammad Marandi.
”USA og deres stedfortrædere er de mistænkte i denne sag – og det mener både jeg og de folk, jeg kender. Om de har været sammen om det, eller det er én eller to af dem, det ved jeg ikke. Men jeg ser det sådan, at det mest oplagte er, at det er et af disse lande, altså enten israelerne, emiraterne, saudierne eller amerikanerne. Det er en operation under falsk flag,” siger Seyed Mohammad Marandi, som dermed fuldstændig modsiger USA’s præsident Trump og hans stab.
Den iransk-amerikanske kommentator er langt fra den eneste, der beskylder USA og dets regionale allierede for angrebene. På de sociale medier udløser ethvert skridt, som USA tager mod Iran, masser af kommentarer fra begge sider, og det er tydeligt, at der er tale om to realiteter, som overhovedet ikke kan forenes.
40-års jubilæum for konflikt mellem Iran og USA
For iranerne er mistænksomheden mod USA stor efter 40 års konflikt mellem Iran og USA, udløst af den islamiske revolution, der banede vej for præstestyret i Iran tilbage i 1979.
Så langt behøver Marandi ikke gå tilbage for at finde begivenheder, der synes at bekræfte den udbredte mistro til USA – som eksempelvis krigen i nabolandet Irak, hvor påstanden om masseødelæggelsesvåben blev brugt som argument for krigen.
“Folk husker Colin Powells præsentation i 2003, hvor de havde fabrikeret beviser, der skulle dokumentere, at Irak havde masseødelæggelsesvåben, så USA kunne gå i krig mod Irak,” siger Seyed Mohammad Marandi.
Flere kommentatorer ser en parallel mellem optakten til krigen i Irak og de seneste beskyldninger mod Iran.
Marandi synes for eksempel, at timingen af nogle af de mystiske hændelser i Oman Bugten passer lidt for godt til de forudsigelser, som sikkerhedsrådgiver John Bolton var kommet med kort forinden.
Det gjorde sig ifølge Marandi gældende i maj, da et antal skibe blev angrebet, mens de lå i farvandet ud for emiratet Fujairah.
”Dagen før havde John Bolton påstået, at der var israelske efterretningsoplysninger, som viste, at Iran var på vej til at udføre en eller anden form for angreb – og så kom angrebene på skibene umiddelbart derefter. Meget mistænkeligt,” siger Seyed Mohammad Marandi.
Skuffet over Storbritannien
Uanset hvor meget iranerne mistænker amerikanerne for at manipulere med sandheden om, hvad der faktuelt sker i området omkring Den Persiske Bugt, så stillede den britiske regering sig officielt på USA’s side mandag i denne uge, da briterne også beskyldte Iran for at have angrebet olieskibe.
Det var ”en skuffelse” for Seyed Mohammad Marandi, som henviser til, at Storbritannien ellers er et af de lande, der stadig er med i den meget omtalte atomaftale, der blev indgået mellem Iran og en række stormagter i 2015. Marandi kender aftalen i detaljer, for han var med til at forhandle den på plads.
Målet med atomaftalen var at forhindre Iran i at udvikle atomvåben, mens Iran til gengæld skulle have mulighed for at handle med omverdenen. USA forlod atomaftalen i maj 2018 og har efterfølgende indført en lang række sanktioner mod Iran, til trods for at alle observatører bekræfter, at Iran har opfyldt sine forpligtelser og lever op til aftalen.
”Det britiske styre vil gerne være gode venner med Trump. Men briterne ved udmærket, at de eneste, der fuldt ud lever op til sine forpligtelser i atomaftalen – det er Iran – mens USA fuldt og helt har forbrudt sig mod sine forpligtelser,” siger Marandi, som er overbevist om, at Iran og iranerne er ofrene, og USA er ”den grusomme krænker”.
Så vidt Seyed Mohammad Marandis udlægning af realiteterne i forholdet mellem Iran og landets argeste kritikere.
I en verden af uforenelige opfattelser af virkeligheden – og dybt modstridende konspirationsteorier, ser Iran og USA ud til at være på kollisionskurs med udsigt til yderligere fjendtlige handlinger i stedet for den dialog, som de har brug for.
Jens Work Kristensen er journalist og har besøgt Iran med støtte fra Udenrigsministeriets oplysningspulje.
