Daniel Ortega har siden revolutionen i 1979 været kendt for sine udtalelser omkring truslerne fra ”Imperiet i Nord”, og ved talrige manifestationer fra FSLN og i talerne fra præsidenten var det hans yndlingssætning.
Magnitsky Act stammer fra 2012 og blev brugt for at straffe funktionærer i Putins regering efter mordet på en journalist. Global Magnitsky Act er fra 2016, og betyder at USA kan sanktionere statsborgere i andre lande med økonomiske sanktioner for overtrædelse af menneskerettighederne og korruption i deres respektive lande.
I Nicaragua betyder det f.eks, at de fire personer, der er sanktioneret, ikke kan have en konto i en nicaraguansk bank, der har relationer med banker i USA, eller lave økonomiske transaktioner hvor USA er part af disse.
Jeg henviser til mine to tidligere artikler i Globalnyt, Svært at få øje på en løsning og Hvilken politisk farve har det folkelige oprør i Nicaragua? hvis du vil have mere baggrundsviden omkring den aktuelle situation.
Sætter hårdt ind mod fredelige protester
For at forstå hvorfor Nicaragua er havnet i et politisk kaos med voldsom undertrykkelse af befolkningen med politi og bevæbnede paramilitære grupper og omkring 400 dræbte, 2000 sårede, flere hundrede ulovligt anholdte og mange forsvundne på 3 måneder, ja så er det vigtigt at skue tilbage. Hvis vi går omkring fem år tilbage, er de forskellige fredelige protester hver gang blevet mødt med politiets særlige uropoliti, der er stærkt bevæbnet.
Her kan nævnes bønderne i Antikanal-bevægelsen, en bevægelse der blev startet i protest med regeringens aftale med en kinesisk forretningsmand om at bygge en kanal tværs gennem Nicaragua, og overlade til hans firma at administrere denne kanal i en årrække, ligesom alle indtægter i denne periode tilfalder den kinesiske forretningsmand.
Bønderne i de områder, der ville blive berørt af kanalbyggeriet, og herunder land tilhørende grupper af den oprindelige befolkning på den caribiske østkyst, gjorde, at der blev dannet en folkelig protestbevægelse.
Det skal tilføjes, at alle forhandlinger om kanalbyggeriet og planer for dette blev holdt bag hermetisk lukke døre, og det var ikke meget der slap ud. En egentlig dialog med de berørte for de fremtidige ekspropriationer fandt aldrig sted.
På nuværende tidspunkt har denne bevægelse afholdt over hundrede manifestationer rundt omkring i landet, og altid mødt af politiets særlige bevæbnede uropoliti.
Overgreb mod kvindebevægelsen
Denne Antikanal-bevægelse er med i det folkelige oprør og er også repræsenteret i den Civile Alliance i den Nationale Dialog, ligesom de har spillet en rolle i bygningen af de mange vejspærringer under konflikten.
Kvindebevægelsen, hvad enten det drejer sig om protester mod vold mod kvinder, eller andre specifikke temaer som abort, er også blevet mødt med statens magtapparat, og mange demonstrationer er blevet generet og forsøgt forhindret i deres afholdelse. Således har politiet hindret at busser med kvinder, der skulle frem til demonstrationer i hovedstaden, kunne komme frem.
Disse overgreb mod kvindernes bevægelser og organisationer, er gradvist taget til i takt med vicepræsident Rosario Murillos stigende magt i regeringen. I den civile Alliance og i den Nationale Dialog deltager kvinder fra disse bevægelser.
Faldende valgdeltagelse og dalende opbakning
Ved valget til præsident og Nationalforsamling i 2016 og kommunevalget i 2017, hvor regeringen lagde forhindringer ud for en kritisk national og international valgobservation, blev det klart, at FSLN med Ortega og Murillo i spidsen havde mistet betydelig opbakning i befolkningen.
Ifølge det Øverste Valgråd (CSE) var deltagelsen ved valget i 2016 på 68%, og mange kritikere hævder, at valgdeltagelsen reelt var langt lavere. Jeg var rundt og kigge ved flere valgsteder på valgdagen, og det var klart for alle, at valgdeltagelsen var betydeligt lavere end den plejede. Den historiske valgdeltagelse i Nicaragua har været støt faldende siden 1990 hvor der var 14% der ikke stemte, i 1996 var der 24% der ikke stemte, i 2006 var der 33% der ikke stemte, i 2011 var der 42% der ikke stemte, så med denne tendens skulle der være omkring 51% der ikke ville stemme ved valget i 2016, men regeringen fik det kun til 32%.
Regeringen havde heller ikke lyttet til de kritiske rapporter fra EU og også OAS havde der observationer ved de tidligere valg. Det blev værre med kommunevalget i 2017, hvor forskellige analytikere kom frem til, at valgdeltagelsen var nede på 29.6% og ikke de 53% som regeringen fandt frem til.
Dette blev illustreret ved tallene for Atlanterhavskysten, som CSE ved en fejl lagde op på deres hjemmeside, hvor man kunne se de faktiske tal uden at de var pumpet kunstigt op, og det gav en deltagelse på omkring 30%. Dette blev senere fjernet fra CSEs hjemmeside.
Det var igen klart for alle, at valgstederne stod tomme det meste af dagen. Det vil sige, at Ortega og Murillo efter valgene 2017 vidste, at opbakningen til FSLN var faldet til et kritisk punkt, og at de ikke mere var sikret en valgsejr, selvom de havde lavet den historiske pagt med Arnoldo Aleman (tidl. præsident for Nicaragua og valgt for PLC) der skulle sikre dem en sejr med blot 35% af stemmerne og 5% ned til kandidat nummer to. Dette kom i fare i 2016. Ved kommunevalget i 2017 var der 5 dræbte og 34 sårede, og politiet særlige bevæbnede urostyrker blev sat ind mod befolkningen.
Vidste hvad der var på spil
Ortega/Murillo mistede deres nære forbindelser til den katolske kirke da den tidligere ærkebiskop Obando Y Bravo døde her midt under konflikten, han var da en aldrende herre.
Sammen med Luis Almagro, generalsekretæren i OAS (Organisationen af Amerikanske Stater) var Daniel Ortega begyndt at arbejde på nogle reformer af valgloven i Nicaragua bag hermetisk lukkede døre.
Dette initiativ blev imidlertid overhalet af begivenhederne der begyndte den 18. april i år.
Ortega og Murillo vidste hvad der var på spil den 18. april, da de begyndte deres voldelige undertrykkelse af demonstranterne, og de må have haft en fast tro på, at de med en hurtig voldelig indsats ville kunne knuse protesterne, som de plejede at gøre.
Men de tog grueligt fejl, og den ene fejlvurdering blev afløst af den næste, der blot gjorde det værre.
Det er måske forklaringen, eller en af forklaringerne på hvorfor Nicaragua er endt med omkring 400 dræbte og et land i totalt kaos.
John Koldegaard har arbejdet med udviklingsarbejde i Nicaragua og Latinamerika i mere end 25 år.
