OSAKA – De senere år har budt på omkalfatrende ændringer i den japanske sikkerheds- og forsvarspolitik. Det sker blandt andet i takt med, at spændingerne i Det Sydkinesiske Hav øges. Ifølge Japans premierminister, Fumio Kishida, befinder Japan sig i den ”sværeste og mest komplekse periode i efterkrigstiden.” Her hentydes der blandt andet til Kinas tænkelige invasion af Taiwan, der kan få konsekvenser for Japan.
Det øgede trusselsbillede betyder, at regeringen i Tokyo bruger flere penge på forsvaret på trods af den stadig svagere yen. Ifølge avisen Asahi Shimbun steg det japanske forsvarsbudget med 16 procent i 2024 i forhold til det forgangne år, således at man i indeværende år kommer til at bruge 56 milliarder dollars på forsvaret. Man har dertil vedtaget et historisk stort femårigt forsvarsbudget. Regeringen planlægger at bruge et beløb, der svarer til 2090 milliarder kroner frem mod 2027, hvilket ifølge førnævnte avis vil placere Japan som nummer tre på listen over de lande, der bruger flest penge på militærudgifter kun overgået af USA og Kina.
Men hvad er sandsynligheden for, at Kina invaderer Taiwan set fra et japansk perspektiv? Det har Globalnyt talt med to eksperter om.
”Taiwan er meget tæt på Japan, så der er en stor risiko for, at Japan bliver en del af kamphandlingerne, hvis Kina invaderer Taiwan. Kina ser os som fjenden, fordi vi tillader USA at være i vores land, men jeg tror ikke, at Kina ønsker militær konfrontation med USA,” siger Sayo Saruta, der er direktør for tænketanken New Diplomacy Initiative til Globalnyt.
Hirohito Ogi, som er research fellow for tænketanken International House of Japan, mener også, det er meget usikkert, om Kina invaderer Taiwan, ”fordi fordelen for Kina ikke er stor. Men der vil selvfølgelig altid være en risiko, selvom den ikke er stor,” siger Ogi til Globalnyt.
Er de japanske forberedelser afskrækkende eller konfliktoptrappende?
Forberedelserne til en mulig kinesisk invasion af Taiwan er i fuld gang i Japan. I slutningen af 2022 besluttede den japanske regering ifølge Nikkei Asia at anskaffe våben, der kan ramme fjendtlige baser, herunder Kina. Det er et historisk brud med Japans pacifistiske politik, som har været en del af forfatningen og landets udenrigspolitiske ageren siden afslutningen på 2. verdenskrig.
Man har også besluttet, at fem lufthavne og 11 havne, spredt fra Hokkaido i nord til Okinawa i syd, i fremtiden også skal bruges af landets militær – som i Japan kaldes ’selvforsvarsstyrker’ – hvis eller når en militær konflikt bryder ud mellem Kina og Taiwan. Ifølge avisen Mainichi vil lufthavnene få længere landingsbaner, ligesom man vil udvide forpladserne, så de kan bruges til kampfly og militærets transportfly. Man vil ligeledes gøre bassinerne i de 11 havne dybere, så større krigsskibe kan gå ind i dem.
I begyndelsen af april afholdt Japan, USA, Australien og Filippinerne en fælles flådeøvelse i Det Sydkinesiske Hav, hvor de blandt andet trænede anti-ubådskrig. For Japan har budskabet til pressen været, at øvelsen ikke betyder, at man ønsker krig mod Kina. Japans forsvarsminister, Minoru Kihara, sagde ifølge Mainichi, at ”spørgsmålet om Det Sydkinesiske Hav er direkte relateret til fred og stabilitet i regionen og en legitim bekymring for det internationale samfund, herunder Japan, Australien, Filippinerne og USA.”
Men hvordan bliver det opfattet fra kinesisk hold?
”Flådeøvelser bliver selvfølgelig set som en provokation fra kinesisk side. Japan laver mange flådeøvelser også tæt på Filippinerne. Det er der ikke noget nyt i, det nye er, at verdenspressen nu kigger med, fordi det var lige før topmødet i Washington mellem premierminister, Fumio Kishida og præsident Joe Biden,” siger Sayo Saruta, der mener, at Japan i stedet for flådeøvelser, bør bygge tættere bånd til kineserne gennem institutioner, så det bliver sværere at påbegynde en eventuel krig.
Hirohito Ogi er mere direkte i sin kritik af Kina:
”Det var Kina, der begyndte at provokere, der er ikke noget at misforstå. Jeg mener, at den multilaterale flådeøvelse var et svar på Kinas aggressive opførsel mod de lande, der deltog i øvelsen i Det Sydkinesiske Hav. Hvis vi ikke foretager den slags øvelser, ved Kina ikke, hvor grænsen går.”
Baserne på Japans sydlige øer
Og netop tæt på Det Sydkinesiske Hav ligger en række japanske småøer. Mest kendt er Okinawa, hvor både det japanske og det amerikanske militær er til stede, mens øerne Amami, Miyako, Ishigaki og Yonaguni måske ikke vækker genklang i de fleste danskeres ører. Deres størrelse og befolkning er da også beskedne, men deres geopolitiske betydning er enorm for Japan. På Yonaguni, som ligger blot 110 kilometer fra Taiwan, blev der etableret en militærbase i 2016, i 2019 kom der baser på Amami og Miyako, og man færdiggjorde den nyeste på Ishigaki i 2023.
”Måske vil kineserne overveje muligheden for at besætte Ishigaki, Miyakojima, Yonaguni og Okinawa,” siger Hirohito Ogi om grunden til etableringen af baserne. De japanske militærbaser skal ifølge regeringen afskrække fjenden mod at angribe, forklarer han.
”Kina har oprustet mere og mere, så i forhold til Japans sikkerhed, må og skal vi forberede os i form af afskrækkelse, hvis Kina invaderer Taiwan, fordi de japanske øer er så tæt på. Vi kender ikke de kinesiske intentioner, måske har de planer om at ramme amerikanske baser på Okinawa,” siger Ogi.
Lokale politikere på de subtropiske japanske øer, eksempelvis guvernøren Denny Tamaki fra Okinawa, har i højere grad opfordret til at iværksætte initiativer, som styrker freden og ikke optrapper konflikten. Til journalister i Okinawas største by, Naha, sagde han ifølge avisen Asahi Shimbun:
”Jeg vil gerne bede centralregeringen om en forklaring på, hvordan den planlægger at tage skridt til at sikre fred, i stedet for kun at arbejde ud fra den antagelse, at baser og underjordiske beskyttelsesrum skal komme først.”
Men ifølge Yasuhiro Matsuda, der er professor i international politik på University of Tokyo, vil det være naivt af Japan, hvis det ikke har militærbaser på de små afsidesliggende øer langt fra Tokyo:
”Skulle kineserne angribe Taiwan, ville de med stor sandsynlighed angribe de nærliggende japanske øer,” siger han til Nikkei Asia. ”Hvis der ikke var nogen baser på øerne, eller hvis Japans forsvar var svagere, ville Kina forsøge at besætte dem og bruge dem til sine militære operationer,” siger Matsuda.
Ifølge Nikkei Asia forventer han, at Kina vil forsøge at invadere Taiwan inden for de kommende fem til 15 år. Det kinesiske kommunistpartis leder, Xi Jinping, har da også kaldt indlemmelsen af Taiwan i Kina en ”historisk uundgåelighed”.
Direktøren for tænketanken New Diplomacy Initiative, Sayo Saruta, siger til Globalnyt, at det ikke er realistisk at lukke alle baser på småøerne nu, selvom lokale politikere og dele af øernes lokalbefolkninger har protesteret mod dem.
”Jeg mener, at nogle af baserne skal blive der, indtil situationen falder lidt ned. Men vi skal også fortsætte dialog og diplomati, så vi reducerer spændingerne i området. Det vil kun være symbolsk, hvis de lukkede en enkelt base på de små øer.”
Hirohito Ogi er enig: ”Jeg vil ikke kalde det naivt, hvis Japan ikke har baser, men de sydlige japanske øer er geopolitisk enormt vigtige for Kina, så der er risiko for, at disse øer vil blive angrebet af Kina og blive besat af kineserne i forbindelse med deres operationer i Taiwan. Derfor er Japans formål med at have baser på disse øer udelukkende for at forsvare sig. Hvis vi har baser på øerne, vil kineserne nok tænke sig ekstra godt om inden de eventuelt angriber os,” siger Ogi.
Lauritz Korfix Schultz er freelancejournalist med base i Japan.
