Taget af hylderne i Sverige, til salg i Danmark
Det svenske spiritusmonopol Systembolaget tog i 2014 Flor de Caña ud af sit sortiment, da man var blevet klar over ”de forfærdelige forhold” i Nicaragua.
I Danmark kan man derimod stadig nyde de gyldne dråber på barer og cafeer eller bestille en flaske hjem med nogle få museklik.
Udvikling har kontaktet en række danske grossister og leverandører af Flor de Caña for at forholde dem problemerne på plantagerne i Chichigalpa. De fleste reagerede med forfærdelse over situationen i Nicaragua, men ingen bebudede, at de ville droppe salget.
Gebr. Heinemann Retail Danmark, der driver Tax Free-butikkerne i Københavns Lufthavn, henviste til Grupo Pellas, men sagde, at de ”ville følge situationen nøje”.
Andre leverandører henviste til importøren, firmaet Strandgaarden, som også henviste til Grupo Pellas og afviste at tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt man vil overveje at stoppe importen.
Det valgte det svenske Systembolaget at gøre i 2014. Og siden da har spirituskæden skærpet den interne kontrol med et nyt adfærdskodeks, hvor hver enkelt leverandør i produktions- og distributionskæden holdes ansvarlig for, at kodeksets principper filtreres nedad i kæden, så der opstår en kaskadeeffekt.
”For at vi kan genoptage salget af Flor de Caña må selskabet (Grupo Pellas, red.) leve op til alle kravene i kodekset,” siger Systembolagets pressechef, Lennart Agén, der ikke mener, at forbrugeren skal tage stilling til køb eller ikke-køb af et produkt som Flor de Caña.
”Vi stræber efter, at kunden skal føle sig tryg ved, at de produkter, vi sælger, bliver produceret under retfærdige forhold for både mennesker og miljø.”
Chichigalpa og Managua, Nicaragua: María Socorro Martínez tager imod foran sit beskedne hjem i Chichigalpa. Hun bor i det område, der i folkemunde kaldes ”Enkernes ø”.
Hun skræller frugt sammen med en lille flok børn – en nevø, et barnebarn og to af børnene med mand nummer to – mens hun fortæller sin historie.
”Min første mand blev ramt af nyresvigt i 1995 og døde i 1997. Han havde arbejdet i sukkerplantagerne i mange år. Jeg passede hans børn, fordi hans første kone forlod ham, da han viste tegn på sygdom.”
María er 45 år gammel, men ser ældre ud; hendes ansigt er præget af hårdt arbejde og stor sorg.
”Det var hårdt. Dengang vidste man ikke, hvad det ville sige at have nyresvigt, og man fik ingen sundhedsydelser eller pension.”
María begravede sin mand på sukkerplantagens gravsted.
”I dag er gravpladsen jævnet med jorden for at give plads til flere sukkerrør. Min ældste søn arbejder der nu. Det er det eneste job, han kan få,” fortsætter hun.
Høj dødelighed
María Socorro Martínez’ historie er langtfra enestående. Hun er en af cirka 10.000 enker i Chichigalpa. Her, cirka 130 kilometer nord for Nicaraguas hovedstad, Managua, er mindst 9.500 mennesker døde af nyresvigt siden 2000, og yderligere 25.000 er ramt af sygdommen ifølge sammenslutningen af ofre for nyresvigt i Nicaragua – ANAIRC.
Er man en ung mand i Chichigalpa, er der således hele 50 procent sandsynlighed for, at man dør af nyresvigt. Og endnu større risiko, hvis man har arbejdet i landets største sukkerplantage, San Antonio. Her høstes de sukkerrør, som den magtfulde nicaraguanske koncern Grupo Pellas laver den verdensberømte rom Flor de Caña af.
Nogle år efter sin første mands død mødte María Socorro Martínez sin nuværende mand, Vidal, der også arbejdede i plantagerne. I 2002 blev han også ramt af nyresvigt og fyret. Forud for høstsæsonen bliver arbejderne testet for kreatinin i blodet. Et forhøjet niveau er tegn på, at man er ramt af nyresvigt, og det er ensbetydende med en fyreseddel.
Vidal blander sig i samtalen. Efter fyringen arbejdede han med ”hvad som helst” for at skaffe mad på bordet. Det sidste job var i en sukkerplantage i Honduras, hvor man ikke tester for kreatinin. ”Men jeg blev nødt til at tage hjem. Jeg var for syg,” fortæller han og viser sine hævede ben frem, et af sygdommens typiske symptomer. Vidal er 38 år, hans kreatininniveau i blodet er 5,4 mg/dL. Det betyder, at han er i sidste fase af sygdommen. María har udsigt til at blive enke igen inden for et par år.
Små sejre
"Selv hundene har en mere værdig død," siger Carmen Ríos, 60 år og forkvinde for ANAIRC, mens hun kikker ned på sin trebenede hund, Pitufa, der blev kørt over uden for hendes lille skur ved en af Managuas mest trafikerede rundkørsler.
Skuret skulle have været en midlertidig bolig, men efterhånden har Carmen Ríos boet her i knap 11 år. Ligesom hundredvis af andre ofre for nyresvigt har hun siden 2005 camperet i hovedstaden, tæt på Grupo Pellas’ hovedkontor. I dag er gruppen fra ANAIRC skrumpet ind til 60-70 personer. Mange er døde undervejs.
”Jeg er vanvittig af sorg og vrede. Derfor sidder jeg her. Omverdenen skal have besked om vores situation,” siger Carmen.
ANAIRC har besat sygesikringskontoret 22 gange og opnået to vigtige mål: pension og sundhedsydelser til de ramte – også dialyse.
”Det er en stor sejr, og regeringen (Sandinistpartiet FSLN med revolutionshelten Daniel Ortega i spidsen, red.) har været imødekommende,” mener Carmen Ríos. De syge og deres pårørende har demonstreret uden for Grupo Pellas hovedkontor utallige gange, og også dette har båret frugt: Arbejderne i plantagerne har fået bedre forhold og bliver blandt andet tildelt væske med saltindhold for at modvirke dehydrering. Den største sejr kom i februar i år: Grupo Pellas holdt op med at outsource arbejdet i plantagerne:
”På den måde har de mere kontrol over arbejdsforholdene, og de ramte arbejdere får mulighed for pension,” forklarer Carmen Ríos. Men ANAIRC kræver også erstatning for deres lidelser:
”Vi har indleveret fire ansøgninger om erstatning, men de vil ikke tale med os. Men vi giver ikke op, før det sker,” slår Carmen Ríos fast.
Hele familien ramt
Carmen Ríos voksede op på San Antonios sukkerrørsplantager i Chichigalpa. I 2002 mistede hun sin første mand. Så fulgte en bror i 2006. Fire år senere var det farens tur. Alle døde af nyresvigt. Og nu har hun lige afleveret en ansøgning om pension til en af sine sønner. Alder: 32 år, diagnose: nyresvigt. Også mennesker, der ikke har arbejdet i plantagerne, bliver ramt. Carmen Ríos’ far var chauffør, og hendes bror læge på sukkerplantagens egen sundhedsklinik. Kvinder, der aldrig har sat deres fod i sukkerrørsmarkerne, og små børn får også sygdommen. Carmen selv har en leversygdom.
”Vi er som en tidsindstillet bombe: Enten bliver vores nyrer ramt, eller også er det lungerne, hørelsen, maven, leveren.”
For Carmen er årsagen klar:
”Vi drikker alle af det samme vand. Og vandet er forurenet af de pesticider, der bliver brugt i plantagerne.”
Julio Sánchez, biolog fra Nicaraguas pesticidkommission, har gennem mange år undersøgt forholdene på sukkerplantagerne i Chichigalpa. Han er enig med Carmen Ríos.
”Men de gifte, der bruges, går normalt ikke ud over nyrerne,” forklarer han.
Derfor mener Sánchez, at årsagen må være, at pesticiderne blander sig med giftstoffer, der i forvejen findes i jorden.
”Der opstår kemiske cocktails, der er endnu farligere end de oprindelige pesticider. Og de kan forårsage nye sygdomme,” er hans hypotese. Men der hersker stor uenighed om årsagen til nyresvigtepidemien. Det svenske universitetshospital Karolinska Institutet har gennem mange år forsket i nyresvigt i Nicaragua og El Salvador, der også er hårdt ramt.
”I starten hældede man til pesticidteorien,” siger Carl-Gustaf Elinder, professor i nyremedicin og epidemologi fra Karolinska.
”Den skyldige i en forbrydelse befinder sig ikke altid i nærheden af gerningsstedet,” siger han med en analogi.
Han mener, at sygdommen er forbundet med lange arbejdsdage, for lavt salt- og væskeindtag og for meget smertestillende medicin. Han planlægger fortsatte studier i Nicaragua og andre ramte lande, blandt andet Sri Lanka, hvor arbejdere i risplantager også får nyresygdomme.
Tømmermænd
Grupo Pellas har selv investeret otte millioner dollar i forskning i nyresvigt, og ifølge den største undersøgelse, foretaget i samarbejde med et universitet i Boston og finansieret af Verdensbanken, er der ikke nogen sammenhæng mellem nyresvigt og pesticider.
”Arbejderne drikker alkohol efter arbejdet og tager hovedpinepiller for tømmermændene næste dag. Det er hovedårsagen til, at de bliver syge,” mener Carla Palazio, fra San Antonios bestyrelse.
Julio Sánchez mener, at det er forkert at give arbejderne skylden for sygdommen; virksomheden må tage sit ansvar. Carla Palazios teori giver heller ikke svar på spørgsmålet om, hvorfor også kvinder og børn bliver syge:
”Der er en årsagssammenhæng mellem pesticider og nyresvigt, men vi kender endnu ikke dynamikken. Vi har brug for en tilbundsgående, neutral og tværfaglig undersøgelse,” vurderer Julio Sánchez, der peger på, at man må tage højde for faktorer som miljø, klimaændringer, vandmangel, udvidelse af sukkerplantager, madsikkerhed og industriel brug af pesticider.
Læs historien i Magasinet Udvikling
