Henrik Laugesen
Foto: Laurits Holdt
- Government of South Sudan (GOSS)
- Sudan People's Liberation Army in Opposition (SPLM IO)
- Inter Governmental Authority on Development (IGAD)
- United Nations Mission in South Sudan (UNMISS).
Magtrelationer er i sagens natur ikke karakteriseret ved jævnbyrdighed, og på kort sigt tegner der sig nu en ny magtprofil, hvor GOSS synes at komme styrket ud af konflikten og UNMISS synes at være den store taber. Lad os kaste et blik på den nye rangorden efter sidste runde og se hvor godt de enkelte aktører har klaret sig.
Den samlede vinder
GOSS synes som sagt, at stå som den samlede vinder. På den militære front er Salva Kiir, på trods af en fredsaftale, der siger noget andet, lykkedes med at smide Riek Machar ud af Juba.
Ifølge den noget virkelighedsfjerne fredsaftale fra august 2015, skulle både SPLM og SPLM IO underbringe deres respektive væbnede styrker i Juba. Dette dels for at sikre Riek Machars tilbagevenden som visepræsident og for, på lidt længere sigt, at skabe grundlaget for en samlet militær styrke i Sydsudan.
Fredsaftalen har altid været en torn i øjet på Salva Kiir og hans underskrift på dokumentet var da også med ”ført hånd” og stort internationalt pres, særligt fra USA. Riek Machar som vicepræsident har svækket Salva Kiirs magt, men under de sidste uroligheder er det altså endelig lykkedes for SPLM at få fuldstændig kontrol over Juba igen.
Efter den succesfulde militære offensiv fulgte straks politiske justeringer. Da Riek Machar ikke længere kunne møde på arbejde, indsatte Salva Kiir en af sine betroede og loyale generaler Taban Deng som ny vicepræsident, og i skrivende stund udskiftes op til seks ministre, der menes stadig at være loyale til Riek Machar.
På trods af regionalt politisk pres fra IGAD og international fordømmelse, er Salva Kiir kommet væsentlig styrket ud af de sidste uroligheder og står som en klar vinder.
Regeringen på kant med IGAD
IGAD må, efter flere måneder på førstepladsen, rykke en plads ned. IGAD har, indtil urolighederne brød ud, været den aktør med størst politisk indflydelse i Sydsudan.
IGAD har med Joint Monitoring and Evaluation Commitee (JMEC) gennemført en række succesfulde politiske forhandlinger, hvoraf fredsaftalen må fremstå som den mest betydningsfulde.
Men de seneste uroligheder i Sydsudan har kostet politisk indflydelse. IGADs klare tilslutning til indsættelse af en AU-styrke i Sydsudan har medført store uoverensstemmelser mellem IGAD og Salva Kiir.
En sådan AU-styrke vil væsentlig svække Salva Kiirs netop opnåede dominans i Juba og omegn og værre end det, det vil med stor sandsynlighed kunne bringe Riek Machar tilbage til forhandlingsbordet og genoplive fredsaftalen.
Senest har en talsmand for GOSS truet med at nægte JMEC indrejse og beskyldt komiteen for at konspirere mod Sydsudan.
IGAD har tabt politisk indflydelse, men udgør stadig det største potentiale for fred i Sudan. En sikker andenplads til IGAD.
Farvel til privilegierne
På tredjepladsen i den nye rangorden i Sydsudan finder vi Riek Machar og SPLM IO.
Både på det politiske samt på det militære plan har Riek Machar og SPLM IO tabt væsentligt terræn.
På den politiske scene må han se sig udskiftet som vicepræsident, og selvom han hævder at det er ulovligt og forfatningsstridigt, har han ”de facto” mistet de fleste, hvis ikke alle, privilegier herunder ikke mindst muligheden for at adressere det internationale samfund.
På det militære plan ser det heller ikke godt ud. Hans hær har måtte trække sig fra Juba, og dele af hæren, er hoppet over til Salva Kiir.
Ingen ved præcis hvor Riek Machar slikker sine sår lige nu, og selvom en reorganisering af hans væbnede styrker må forventes være i gang, er det vanskelig at forestille sig en større militær offensiv i den nærmeste fremtid.
Såfremt den omtalte AU styrke ikke ankommer og rager kastanjerne ud af ilden for Riek Machar, er SPLM IO formentlig henvist til at gennemføre mindre militære operationer mod begrænsede mål og fuldstændig undgå direkte konfrontation med SPLM. Riek Machar har samlet set tabt betydelig militær såvel som politisk indflydelse og er nu på tredjepladsen.
Begrundet kritik af UNMISS
I bunden af denne opgørelse over magt og indflydelse i Sydsudan finder vi UNMISS. Både før, men i særdeleshed under, de sidste uroligheder, har UNMISS haft overordentlig svært ved at udfylde sit mandat.
Et mandat der i alt overvejende grad handler om beskyttelse af civile (POC) mod overgreb fra de stridende parter.
Før urolighederne har der ikke ligefrem manglet kritik. Læger uden Grænser samt andre ikke-statslige organisationer (NGO) har rettet stærk kritik af UNMISS, når det kommer til beskyttelse af civile.
De seneste uroligheder har vist, at denne kritik var vel begrundet. UNMISS har ikke kunne beskytte civile mod overgreb begået af de stridende parter.
Tabet af egne ”peacekeepers” vidner om, at UNMISS også har svært ved at beskytte sig selv.
”Freedom of Movement” (FOM), en væsentlig forudsætning for UNMISS mulighed for at udfylde mandatet og beskytte de civile, er ikke eksisterende.
Alle bevægelser skal godkendes af GOSS, som dermed fuldstændig kontrollerer UNMISS.
Efter sidste omgang af uroligheder i Juba, fremstår UNMISS som en handlingslammet institution der desværre alt for tydeligt afspejler det internationale samfunds politiske vilje til at hjælpe Sydsudan.
FNs legitimitet, som beskytter af civile i konfliktområder, er udfordret. En klar fjerdeplads.
Fredsaftalen er faldet til jorden
Hvad giver så denne nye magtfordeling af muligheder for udviklingen i Sydsudan på kort sigt?
Som magtfordelingen er nu, er fredsaftalen faldet til jorden og Salva Kiir vil konsolidere sin magtposition og benhårdt modarbejde alle initiativer, der forsøger at forhindre ham i at gøre dette.
Får Salva Kiir lov til dette, vil det formentlig betyde fred i Juba, men jagten på Riek Machar vil blive intensiveret og det vil afføde lokale sammenstød og overgreb primært centreret om den etniske fordeling mellem Dinka og Nuer.
Får Salva Kiir ikke lov til dette, er det som det ser ud nu, sandsynligvis IGAD/AU modellen der skal forhindre ham. En tredje styrke (AU) kan være det redskab, der kan stoppe blodsudgydelser og overgreb og samtidig give UNMISS en mulighed for at udfylde sit mandat. Der vil så være lagt låg på konflikten, men under låget vil der være masser af liv.
Henrik Laugesen er oberstløjtnant og ph.d. i Afrikastudier. Han er udsendt til FN-missionen UNMISS i Sydsudan. Analysen er udtryk for hans personlige holdninger og vurderinger og ikke for hverken det danske forsvars eller UNMISS'.
