Kinas regering har gentagne gange afvist beskyldninger fra vestlige lande om, at der skulle være hundredtusinder, måske over en million, mennesker fra det muslimske mindretal uighurerne indespærret i såkaldte genopdragelseslejre i Kina.
Men hemmeligstemplede dokumenter fra Kinas regering viser, hvordan indsatte spærres inde, indoktrineres og straffas. Papirerne er faldet i hænderne på International Consortium of Investigative Journalists (ICIJ), en sammenslutning af undersøgende journalister.
Under overskriften China Cables afslører ICIJ, hvordan Kina har manualer og retningslinjer for, hvordan man driver de detentionslejre, som omkring en million mennesker ifølge menneskeretsorganisationer er indespærret i.
Manualerne instruerer blandt andet personalet i lejrene i, hvordan man forhindrer flugt fra lejrene, hvordan man hemmeligholder lejrenes eksistens, hvordan man inddæmmer sygdomsudbrud – helt ned i detaljer om de indsattes toiletbesøg.
Blandt dokumenterne er en ni sider lang instruks fra Zhu Hailun, der er tidligere vicesekretær i det kinesiske kommunistparti i Xinjiang-provinsen, hvor fangelejrene ligger.
Hans instruks gør det klart, at lejrene skal drives som topsikrede fængsler med streng disciplin, straf og ingen flugtmuligheder. Fangerne skal tvinges til at lære mandarin, som de etniske han-kinesere i regionen taler, der skal være videoovervågning i hvert eneste hjørne af lejrene og alt skal holdes hemmeligt udadtil.
Massiv overvågning
China Cables afslører også, hvordan kinesisk politi arbejder med omfattende indsamlinger af data og et analysesystem, der bruger kunstig intelligens til at udvælge de indbyggere i Xinjiang, der skal i detentionslejre.
Det foregår ved hjælp af de allestedsnærværende overvågningskameraer, som Kina er blevet berygtet for at bruge, og ved at gennemgå store mængder personlige elektroniske data.
Myndighederne foretager også omfattende overvågning gennem en app kaldet Zapya, der er meget udbredt, også blandt uighurerne, skriver ICIJ.
Uighurer, der er flygtet fra regionen, fortæller, at kinesisk politi jævnligt konfiskerer folks telefoner og gennemsøger dem.
Zumrat Dawut, en uighursk kvinde, tilbragte tre måneder i en af de berygtede lejre. Hun fortæller ICIJ, at politiet kigger efter Zapya og andre mistænkelige apps i folks telefoner.
”Hvis man havde downloadet en form for religiøst indhold eller religiøse ord fra koranen eller ord som ‘Allah’ – hvis politiet fandt den slags i ens telefon, kunne man blive tilbageholdt.”
HRW: ”Ansvarspådragende beviser”
Gennem de seneste to år er det lidt efter lidt kommet frem, hvordan Kina behandler det muslimske mindretal i Xinjiang-provinsen. Tidligere indsatte har fortalt om forholdene, og en række menneskeretsorganisationer har slået alarm om den kinesiske praksis.
Overfor ICIJ og dens mediepartnere, der har udgivet materialet, fortæller tidligere indsatte om en form for torturkamre, hvor besværlige fanger straffes. En tidligere indsat beretter blandt andet om en stol med søm i, hvor den spidse ende af sømmene stikker op af stolesædet.
Sophie Richardson, der er direktør for Kina-kontoret hos Human Rights Watch, mener, at de lækkede dokumenter bør bruges af en anklagemyndighed.
”Dette er ansvarspådragende beviser, der dokumenterer alvorlige menneskerettighedskrænkelser”, siger Richardsom til den britiske tv-station BBC.
”Jeg synes, det er rimeligt at beskrive alle, der bliver tilbageholdt, som mindst værende udsat for psykologisk tortur, fordi de bogstaveligt talt ikke ved, hvor længe de kommer til at være der.”
Af instrukserne om fangelejrene fremgår det, at man ikke skal opholde sig i lejrene under et år, men der har dog været eksempler på, at indsatte er blevet frigivet tidligere end det.
Kinas regering har hele tiden afvist, at lejrene er fangelejre, hvor uighurerne indoktrineres. Regeringen fastholder, at ophold i lejrene er en frivillig form for genopdragelse.
Af de instrukser, der er offentliggjort med China Cables, fremgår det imidlertid, at fangerne først vil blive frigivet, når de kan overbevise deres vogtere om, at de har ændret adfærd, tro, overbevisning og sprog.
Kinas ambassadør i Storbritannien, Liu Xiaoming, afviser overfor BBC, at dokumenterne er ægte. Han betegner hele historien som ”fake news”.
”Der er ingen såkaldte detentionslejre i Xinjiang. Videreuddannelse og træningscentre er blevet etableret for at forhindre terrorisme,” hedder det i en udtalelse fra den kinesiske ambassade i London.
Uighurer i Kina
Af Xinjiangs over 21 millioner indbyggere tilhører størstedelen tyrkisktalende, muslimske befolkningsgrupper. Uighurerne er den største minoritetsgruppe i Xinjiang med omkring 10 millioner indbyggere.
Kina har iværksat flere incitamenter til kinesisk indvandring i provinsen, og den er steget markant i de senere år. Omkring 40 procent af indbyggerne i provinsen menes at være etniske han-kinesere.
Xinjiang-provinsen var i perioden 1999-2016 præget af uroligheder med militante grupper, der foretog tusinder af angreb i løbet af de år som reaktion på længere tids undertrykkelse af mindretallet.
I 2016 begyndte Kina så at bygge de berygtede lejre, der ifølge menneskeretsgrupper har plads til over en million mennesker.
