Ghana digitaliseres
Den globale digitale tidsalder har førhen forbigået store dele af Afrika syd for Sahara. Men nu har internationale og lokale aktører fået færden af de mange muligheder for udvikling, der ligger i digitale løsninger i takt med at flere får internet og smartphones.
Og i Ghana går det særligt stærkt, hvor både opfindsomme iværksættere og store ambitiøse offentlige-private partnerskaber udvikler landets sektorer digitalt.
I december bringer Globalnyt en serie på ti artikler fra Ghana af journalist og kommunikationskonsulent hos det dansk-ghanesiske firma Margins Group Mads Fleckner om de mange nye digitale tiltag og løsninger inden for Ghanas forskellige sektorer.
Seriens artikler
Ngo’er: ”At sende en fødende kvinde der bløder videre er at sende en kvinde i døden” (7.12.2017)
Dansk firma skaffer bæredygtigt internet til ghaneserne (9.12.2017)
Dansk-ghanesisk makkerpar digitaliserer Ghana (11.12.2017)
Dansk-ghanesisk initiativ registrerer Ghanas borgere og køretøjer digitalt (13.12.2017)
Populær ghanesisk popmusiker bruger WhatsApp til at markedsføre sin musik (17.12.2017)
’Afrika er underindekseret’: Ghanesisk app-pioner kortlægger Ghana digitalt (20.12.2017)
Uber hitter i Ghana og Vestafrika (21.12.2017)
Ny ghanesisk app gør Accra mere brugervenlig (23.12.2017)
Ghanesisk droneforening ser store udviklingsmuligheder i brug af droner (27.12.2017)
ACCRA: Hver dag dør omkring 800 kvinder på grund af fødsels- eller graviditetskomplikationer. Og i Ghana alene dør der 30.000 nyfødte spædbørn hvert år, der svarer til et nyfødt barn hvert 15 minut. Ifølge den danske ngo Maternity Foundation kan langt størstedelen af disse dødsfald forebygges ved simple og rettidige indgreb.
Og det har Maternity Foundation sat sig for at bekæmpe på digital maner. Organisationen har nemlig i samarbejde med Syddansk Universitet og Københavns Universitet opfundet mobil–appen, The Safe Delivery App, der foruden at hjælpe kvinder i fattige lande sikkert gennem graviditeten også sikrer, at de kan føde mere sikkert og give deres nyfødte en optimal start på livet. Og den fungerer også uden internetforbindelse, der er en af de helt store udfordringer i landdistrikterne, der oftest mangler internetforbindelse, da den downloader opdateringer, når den er online.
Appen, der er et smartphone-program, fungerer ved at gravide eller nybagte mødre kan indtaste deres mobilnummer og hvor langt de er i graviditeten eller deres barns alder. Så kan de stille spørgsmål og få løbende råd og vejledning gennem tekstbeskeder, der er skræddersyet til de enkelte fødendes behov. Herudover kan sundhedspersonale hente råd, når de assisterer ved fødsler langt fra hospitaler og læger.
”Vi startede med at lave et simpelt sms-system, hvor gravide og sundhedsarbejdere kunne sms’e spørgsmål til uddannet sundhedspersonale, der ikke selv kunne være til stede. Senere udviklede vi appen, hvor vi tog de meget tunge lægefaglige informationer og lavede om til animationer med figurer der matcher landenes folk, som man jo kan forstå i alle lande og kulturer. Og netop animationerne er dens styrke, selvom vi også laver de forskellige versioner i landenes forskellige sprog,” forklarer Anna Cecilia Frellsen, der er CEO i Maternity Foundation.
”Og den henvender sig både til de gravide og til klinikkernes sundhedsarbejdere ved både at nå ud til kvinderne med information om hvad de skal være opmærksom på og få dem til at komme ind på klinikkerne til tjek, ligesom den ruster klinikkerne til bedre at kunne håndtere situationer omkring fødsel og livredende interventioner.”
Mobil fødselssundhed som sundhedsstrategi
Teknikken er en del af de mobilteknologier, der har fokus på folkesundhed og som er i kraftig vækst over hele verden, hvor halvdelen af jordens befolkning nu har en mobiltelefon. Det har fået mange lavindkomstlandes regeringer til at lave mobil-sundhedsprogrammer i både Afrika syd for Sahara og i Sydøstasien og indarbejdet såkaldt ’mobile health’ i deres sundhedsstrategier. Og her er Maternity Foundation førende inden for sit ekspertfelt omkring at levere fødselssundhed til kvinder i lavindkomstlande og mellemindkomstlande.
”Det har været et kæmpe arbejde at implementere appen med de lokale regeringer og samkøre det med sundhedseksperter, der ofte kan have forskellige hensyn at tage, og det er ude i periferien af sundhedssystemet, at vi er stærke. Og her i Ghana ligesom i de andre 40 lande har både UNFPA og de danske ambassader været de drivende partnere,” siger Anna Cecilia Frellsen og tilføjer, at det danske firma Bluetown, der lige nu er i gang med at udbrede internetforbindelser i Ghanas landdistrikter via hot-spot-løsninger også har hjulpet Maternity Foundation med at sætte appen op i Ghana.
”Og så er der en uhyre fordel ved appen fremfor den klassisk træning på kurser, der typisk kan tage tre uger og hvor sundhedshjælperen ikke kan arbejde på klinikken imens. Her glemmer man også ofte hurtigt sin tillærte viden igen. Men med appen strækker man sin tillærte viden over længere tid, fordi den giver træning i deres hverdag og i små bidder og konstant er opdateret med den nyeste viden.”
Appen introduceres til Ghana
Appen, der er udviklet i samarbejde med Københavns Universitet, Syddansk Universitet og hvor MSD for Mothers’ og Bill & Melinda Gates Foundation har støttet udviklingen og udrulningen, bliver allerede brugt i flere andre lande af 26.000 uddannede sundhedsarbejdere. Og flere lande er på vej. Blandt andet i Ghana hvor den blev introduceret den 6. december. Og der har været stærkt behov for den, for der er mangel på sundhedspersonale og især jordemødre i lavindkomstlandene, hvor det kan tage op til 18 måneder at uddanne en fødselshjælper.
”Der er ikke altid en uddannet sygeplejerske i landsbyen og måske slet ikke en jordemoder, og her kan den nærmeste fødselshjælp man kan få være den ’kloge kone i landsbyen’. Derudover kan der være timer til nærmeste hospital. Typisk sender man så kvinderne videre, fordi man ikke kan håndtere fødslerne lokalt, men at sende en gravid kvinde der bløder videre, er stort set det samme som at sende en kvinde i døden. Med denne fødsels-app kan man netop undgå at sende kvinderne videre,” siger Anna Cecilia Frellsen.
”Vi har selvfølgelig meget fokus på landenes og deres klinikkers forskellige praksisser omkring, hvornår de skal sende kvinderne videre og hvornår de ikke skal, men ligeså meget om vi kan rykke det enkelte lands praksis hen imod til WHO’s (World Health Organization) anvisninger, der ikke altid matcher.”
Appen uddanner og træner fødselshjælpere
Appen er lige så meget et uddannelsesværktøj som det er et træningsværktøj i de konkrete situationer.
”Appen er et konkret læringsværktøj, der kan bruges til at uddanne jordemødre. Den har blandt andet et univers med små quizzer om alt fra hygiejne til, hvordan du stopper en blødning og fjerner en moderkage korrekt. Og så man kan uddanne sig på appen til at blive en Safe Delivery Champion,” forklarer Anna Cecilia Frellsen.
”Og netop blødninger og korrekt fjernelse af moderkagen er de afgørende faktorer for sikre fødsler og overlevelse i fødselssengen. Der er nemlig stor dødsrisiko forbundet med ikke at fjerne moderkagen korrekt i form af infektioner og blodforgiftninger. Faktisk dør 30 procent af de kvinder, der bløder i udviklingslandene af infektioner og forgiftninger. Og selvom børnedødeligheden er bragt godt ned på verdensplan, dør der stadigvæk fem millioner nyfødte børn om året. For det er netop under fødslen og den første tid, der er kritisk. Og det er her, appen kan hjælpe og vende den tragiske kurve.”
Halvdelen af verdens befolkning har i dag et mobil-abonnement til forskel for 10 år siden hvor kun en ud af fem havde et mobil-abonnement. I 2020 mener man, at omkring 3.8 milliarder mænd og kvinder over hele verden vil være forbundet til internettet via deres mobil. For at udnytte mulighederne i mobiltelefonens voksende udbredelse og teknologi har mange sundhedsministerier i lav- og mellemindkomstlande derfor indarbejdet såkaldt M-Health (mobil-sundhed) i deres sundhedsstrategier.
Maternity Foundation og programmet med at udbrede ’The safe delivery app’ globalt har siden 2010 haft kronprinsesse Mary som protektor og samarbejder med Københavns Universitet, Syddansk Universitet og MSD for Mothers og er støttet af Bill & Melinda Ghates Foundation, Det Obelske Familiefond og Kavli Fondet.
Artiklen er lavet med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling
