Nej, Danmark, corona er langt fra slut

Pandemien er aflyst. Restriktionerne er ophævet, mundbindene pakket i skuffen, og de over-håndsprittede, raspende tørre hænder er allerede et dårligt minde. Vi vaccinerer børn ned til 12 år og giver et tredje stik til udsatte befolkningsgrupper – vi har styr på det.

At Covid-19 ikke længere betegnes som en samfundskritisk sygdom, blev der sat en tyk streg under, da det danske band The Minds of 99 for et par uger siden samlede over 50.000 publikummer til et brag af en koncert i Parken i København. Der var fest, fadøl og tæt færomonudveksling en masse. 

Det er alt sammen fint; vi har gjort det godt, men der er stadig milliarder af mennesker, for hvem Covid-19 er pinefuld hverdag, og det gør den skødesløshed, hvormed mange danskere nu ser på pandemien, uholdbar.

For pandemien er langt fra ovre. Over hele sommeren har store dele af kloden været hårdt ramt af den tredje globale bølge, og på vaccinationssiden halter verden stadig bagefter. 

I skrivende stund er 33 procent af verdens samlede befolkning fuldt vaccinerede mod corona; men blot 2,2 procent af befolkningerne i verdens fattigste lande har fået første stik. Det betyder, at der stadig er masser af virus-enklaver rundt om på kloden. Og så længe der findes reservoirer, hvor virus kan mutere og sprede sig, vil Covid-19 blive ved med at eksistere og martre os alle.

I denne artikel forsøger Globalnyt at give et overblik over, hvordan det lige nu ser ud med pandemien i Afrika, Asien, Latinamerika, Mellemøsten og Oceanien. Det kan selvsagt ikke blive noget udtømmende billede, men formålet er også mere at minde om, at selvom pandemien måske nok er et overstået kapitel herhjemme – i hvert fald i første omgang – så er historien om ny coronavirus’ indtog på Jorden langt fra færdigskrevet.

Corona i Afrika
Coronabølgen ramte i første omgang ikke det afrikanske kontinent med den voldsomme styrke, man havde frygtet. Faktisk var eksperter enige om, at afrikanske stater havde klaret sig ganske godt gennem de første seks måneder af corona-krisen i forhold til europæiske lande, hvor dødstallene steg og steg. 

En af årsagerne til, at de klarede sig godt, er, at mange af landene er vant til at håndtere store kriser og epidemier og derfor hurtigt kunne igangsætte forebyggende foranstaltninger. En anden årsag er, at befolkningen generelt er yngre end i andre verdensdele – og dermed mere modstandsdygtig over for sygdommen. Derudover har verdenssundhedsorganisationen WHO distribueret millionvis af testsæt og trænet sundhedsmedarbejdere på tværs af kontinentet.

Læs også: Covid-19 i Afrika: Gode og dårlige nyheder

Det var de første seks måneder af pandemien. Nu har vi efterhånden tilbragt 1,5 år med corona som en betydningsfuld faktor for vores alles liv, og nu er meldingerne mere dystre. Ifølge Worldometer, har der på nuværende tidspunkt været mere end 8,2 millioner smittetilfælde på det afrikanske kontinent. Der er mere end 500.000 aktive smittetilfælde og mere end 200.000 dødsfald. 

Særligt i den sydlige og nordlige region er smitte- og dødstallene stadig høje. Værst står det til i Libyen, der har den største tilvækst af aktive smittetilfælde, nemlig 77.479 ud af en befolkning på knap syv millioner. Siden juli er smittetallet vokset støt og har i perioder ligget talt over 3.000 nye daglige tilfælde.

Målt på reelle tal ligger Sydafrika i front med verdensdelens højeste tal og står i alt for mere end 2,8 millioner smittetilfælde og 86.000 dødsfald. Landet reagerede ellers hurtigt på pandemien og indførte lynhurtigt en national nedlukning og strenge restriktioner for at inddæmme smitten. Men i juni 2021 ramte tredje bølge – og den mere smitsomme delta-variant – og patienterne blev, ifølge ledende overlæge på et privathospital i Johannesburg, langt mere syge denne gang end under 1. og 2. bølge. Det skriver Berlingske.

At Sydafrika fortsat er hårdt ramt, skyldes også at vaccineudrulningen kom sent i gang og ikke rækker særlig langt. I juni havde kun 2,7 millioner ud af landets 59 millioner indbyggere fået første stik mod virussen. På verdensplan er kun 1,5 procent af alle vaccinestik blevet givet i Afrika, selvom godt 17 procent af verdens befolkning er bosat på kontinentet.

Efter Sydafrika er Marokko og Tunesien de højst rangerende afrikanske lande målt på smittetilfælde. Marokko har haft mere end 920.000 smittetilfælde og næsten 14.000 dødsfald, mens tallene for Tunesien lyder på 700.000 smittetilfælde og 24.500 dødsfald. Tunesien er også det land på kontinentet, der har oplevet flest dødstal per en million indbyggere, nemlig 2.066.

Når det kommer til smittetal målt per millioner indbyggere har det lille ørige Seychellerne været hårdest ramt med 214.507 tilfælde. I reelle tal har mere end hver femte seycheller, nemlig 21.257 ud af en befolkning på 99.000, haft Covid-19.

Her skal det nævnes, at både Seychellerne, Sydafrika, Tunesien og Marokko er nogle af kontinentets mere velfungerende lande, og derfor er der en vis sandsynlighed for, at netop disse lande ligger højt i statistikkerne, fordi de har bedre adgang til data og følgeligt har indberettet flere tilfælde.

Nederst på ranglisten ligger Vestsahara, som har registret 10 tilfælde af coronavirus og et enkelt dødsfald. Tanzania ligger også i bunden med blot 1.300 tilfælde og 50 dødsfald, men tallene er nok stærkt påvirket af afdøde præsident John Magufulis håndtering af coronakrisen.

Læs også: Tanzanias præsident er død – hvad nu?

Corona i Asien
I Asien lægger vi ud med landet, hvor det hele begyndte. I Kina går det nemlig ikke så ringe. Med kun 67 tilfælde per en million indbygger har Kina faktisk de laveste smittetal i hele verdensdelen. 

I Centralasien topper Mongoliet listen med 83.930 smittetilfælde per million indbyggere, mens det for de aktive Covid-19-tilfælde er Pakistan, der ligger først, med sine 62.922 tilfælde. Lave vaccinationstal er en årsag til den øgede smitte.

Tal fra Worldometer viser markante stigninger af Covid-19 over sommeren, men de begynder at aftage nu.

I Sydøstasien går det ikke meget bedre. Regionen kæmper stadig med den tredje bølge, hvor delta-varianten har fået godt fat. Vietnam topper listen med 214.548 aktive tilfælde. Øriget Malaysia har 206.473 aktive smittede, og er dermed det hårdest ramte land i Sydøstasien med 64.736 tilfælde per million indbygger. Tallene ser ud til at aftage nu. 

Kigger man samlet på Asien ligger Indien i front med utrolige 33.529.986 tilfælde – det svarer til 24.009 covid-smittede per million indbyggere. I skrivende stund har Indien 308.905 smittetilfælde og registrerer lige nu de laveste tal siden marts 2020, skriver Hindustan Times.

Indiens anden bølge er synderen bag en markant stigning i landets dødstal for Covid-19-patienter – især blandt de unge – lyder det i en artikel i det videnskabelige sundhedstidsskrift The Lancet. I alt er der registeret 445.799 coronarelaterede dødstilfælde i landet.

Kigger vi længere østpå, hænger der et kæmpe spørgsmålstegn over Nordkorea. Worldometer har ingen tal fra det lukkede land. Nordkorea siger selv, at landet har haft nul tilfælde af Covid-19-smitte, men har indført strenge præventive tiltag for at holde smitten ude. I denne uge har landet afvist et tilbud om at få tre millioner Sinovac-vacciner gennem det internationale vaccineinitiativ Covax, og i juli afviste landet omkring to millioner doser AstraZeneca, fordi man var bekymret over potentielle bivirkninger af vaccinen. Det skriver BBC.

Corona i Latinamerika
Coronapandemien har ramt Latinamerika særdeles hårdt. Allerværst har det været for Peru. Landet er suverænt det land i verden, hvor flest mennesker er døde med Covid-19 i forhold til indbyggertallet: 5.936 dødsfald per million indbyggere, lyder antallet, som er næsten dobbelt så højt som nummer to på listen, Bosnien og Hercegovina med 3.201 dødsfald.

De mange dødsfald er kommet til trods for en hurtig indsats med nedlukning allerede i marts 2020. Eksperter peger på, at Peru råder over et mangelfuldt sundhedssystem, der blev overmandet af virussen. Antallet af afdelinger for intensiv behandling er langt lavere end nabolandene, og samtidigt var der mangel på ilt til patienterne, skriver BBC. 

Argentina, Brasilien og Colombia er også blandt de lande i verden, hvor Covid-19 har kostet flest menneskeliv i forhold til indbyggertallet. Generelt har der været tre bølger i regionen, hvor den sidste bølge nu er ved at tage af. Uruguay skiller sig dog noget ud, da landet stort set blev skånet for smitten i 2020. Landet lukkede ned i marts og fulgte en strategi med kontaktsporing og en massiv indsats med test med udstyr, som landet selv udviklede, skriver det videnskabelige magasin Nature.

Det gik fint med strategien, men fra december begyndte smittetallene at stige, og dette forår har der været tusindevis af positive tests dagligt i det lille sydamerikanske land. Virussen kom imidlertid under kontrol igen i juli, ikke mindst på grund af en effektiv udrulning af vacciner. 74 procent af befolkningen er således fuldt vaccineret, ifølge Johns Hopkins University.

Chile har fået vaccineret nogenlunde den samme andel, og de to lande er dermed klart i spidsen med indsatsen for at få givet borgerne beskyttelse mod Covid-19. Argentina har således blot fået givet 45 procent af borgerne de tilstrækkelige stik, mens tallet er 38 procent for Brasilien. Paraguay og Bolivia har en andel af vaccinerede på omkring 26 procent, mens Venezuela blot har vaccineret 15 procent. 

Corona i Mellemøsten
Skal man sammenfatte corona-situationen i Mellemøsten med ét ord, må det være ”ulighed”. I den ene ende af spektret har vi Yemen og Syrien, og i den anden har vi de velpolstrede småstater i den sydlige del af den Persiske Golf.

Yemen og Syrien har været nedsunket i krig under hele corona-krisen, og sundhedssystemerne er udpinte og ødelagte. Ifølge tal fra august har Syrien vaccineret én procent af befolkningen, mens Yemen blot har vaccineret en halv procent.

Troværdige statistikker er svære at finde for de to lande, og derfor er omfanget af pandemien her meget uklart. Hvis man tager de officielle tal fra Yemen for gode varer, så er der styr på Covid-19 i Yemen – både i den oprørskontrollerede nordlige del og den regeringskontrollerede sydlige del. Her fremgår det, at der har været godt 8.700 tilfælde og 1.654 dødsfald. Men meget tyder på, at tallene er voldsomt underdrevne, og ifølge WHO ruller der for tiden en ny bølge gennem landet. Under alle omstændigheder er Covid-19 blot én blandt nærmest endeløst mange plager, som landets befolkning lever under.

Uligheden er tydelige, når man ser på vaccinationer. Golf-staterne Bahrain, Qatar og De Forenede Arabiske Emirater er forrest sammen med Israel. Emiraterne nærmer sig 90 procent vaccinerede, og Bahrain og Qatar ligger på omkring 75 og Israel på godt 70. Indbyggerne i de fire lande udgør dog kun en meget lille del af Mellemøstens befolkning.

Iran er med sine 79 millioner indbyggere langt det største land i regionen – i denne oversigtsartikel er Egypten med 82 millioner indbyggere med under Afrika – og har oplevet regionens største dødelighed med 1.399 dødsfald per en million indbyggere. Knap 17 procent af iranerne er færdigvaccineret.

I det næststørste land, Irak, går det ikke godt med udrulningen af vaccinationerne. Blot seks procent er færdigvaccineret. Det tredjestørste land, Saudi-Arabien ligger næsten på højde med USA og har færdigvaccineret knap 53 procent.

WHO har som målsætning, at 10 procent af befolkningen i alle lande skal være vaccineret i september. Der ser ud til, at alle lande i Mellemøsten undtagen Irak, Yemen og Syrien når dette mål.

13. september skrev WHO at antallet af nye sygdomstilfælde og dødsfald er faldende i regionen, men i Syrien, de palæstinensiske områder og som nævnt også Yemen stiger tallene.

Corona i Oceaninen
Coronas udbredelse i Stillehavsregionen har været meget sparsomt dækket – altså hvis man ikke medregner regionens to store beboede områder, Australien og New Zealand, hvis proaktive coronatiltag, der blandt andet har betydet i hermetisk lukkede grænser og prompte nedlukning af byer, har holdt pandemiens indtog på et minimum.

For de øvrige lande i regionen deler landene sig i to: Dem, der har været stort set skånet – Mikronesien, Samoa, Marshalløerne, Vanuatu, Palau og Salomonøerne – og dem, der har været hårdt ramt. Det viser tal fra Worldometer.

I den sidste kategori topper Fransk Polynesien. Ud af en befolkning på omkring 283.000 personer har 40.178 haft Covid-19 – det svarer til hver syvende af landets indbyggere. Omregnet betyder det, at der har været 142.017 smittede per en million indbyggere.

Her er 611 mennesker er døde med Covid-19; igen blevet det mere voldsomt, når man omregner det til dødsfald per en million indbyggere. Her svarer det nemlig til 2.160 dødsfald; til sammenligning er 454 danskere per million indbyggere døde med Covid-19.

Det lille ørige Fiji med blot 905.000 indbyggere har også været hårdt ramt. Med sine 50.755 smittetilfælde ud af en befolkning på 905.000 svarer det til 56.117 tilfælde per million indbyggere. 

Bortset fra en smittebølge i Fransk Polynesien i efteråret 2020, har smittet været lav indtil august 2021, hvor kurverne stiger voldsomt, og antallet af nye smittede pludselig skulle tælles i flere hundrede, ja endog tusinde. Den 9. september annoncerede de fijianske myndigheder, at en fire måneder gammel baby var blandt de døde. I alt har 590 fijianere mistet livet; et dødstal, der svarer til 652 per en million indbyggere.

Både Fiji og Fransk Polynesien er ellers godt med på vaccinefronten. Tal fra den videnskabelige onlineplatform Our world in data viser, at 43 procent af Fijis befolkning er fuldt vaccinerede, mens det for Fransk Polynesien er 47 procent. Det er over gennemsnittet for Oceanien, hvor 30 procent er vaccinerede – det er lige under verdensgennemsnittet på 33 procent.