Mit møde med Afrika

Vi sled i varmen. 35 grader i skyggen. Luftfugtighed, tæt på hundrede. Solen i zenit. Vore skygger danser som små cirkler om vore fødder. 

Arbejdet er hårdt for os nordboere. Såmænd også for vore ghanesiske venner. Men de er vant til varmen. Forstår at økonomisere med kræfterne. Vores gruppe af en halv snes unge danskere vil have den skole op at stå, inden vi tager herfra.

Stedet er Agove, ca. 15 km sydøst for Ho i Volta Region. “Experimental Living”, kaldte Mellemfolkeligt Samvirke det i sin brochure om Internationale Arbejdslejre. Det betyder privat indkvartering.

En medrejsende og jeg bor hos den lokale høvding. Et par madrasser på lergulvet og en 20 liters vandration pr. dag. Vandet hentes på stolte kvindehoveder i vandløbet en halv times gang vest for landsbyen.

Vi lærer hurtigt tandbørstning med et par fingerbøl vand og afskylning af den svedvåde T-shirt med vandresterne fra dagens etagevask.

Produktionen af cementsten skrider frem. Vi har hurtigt lært teknikken af landsbyens byggekyndige. Den våde cementblanding skovles i træformene på den fladtstampede jord og tørrer natten over.

Næste dag kan træformen fjernes og stenene bæres over til byggepladsen, hvor murene på skolens tre klasseværelser skyder op.

Der går musik i den

Vi har ikke svært ved at følge med bygningsarbejderne.

Vore unge ghanesiske venner fra landsbyen og fra Ghana Voluntary Workcamp Association anlægger et meget afdæmpet tempo, synes vi danskere. Der går faktisk lidt fest i den undervejs.

Et par fyre fra landsbyen har et koklokke-lignende metalinstrument i hånden med en dertil hørende tyk metalfingerring. Når der knipses, er der gang i slagtøjet. Andre med et par velslebne grene med påstukne træringe følger trop. Rytmerne swinger.

Næste dag har et par piger fra storbyen Kumasi rytmeklokker om anklerne. En “talking drum” lader sig fremskaffet fra en af hytterne. Der er musik, tant og fjas.

Byggematerialer bæres frem med svajende dansetrin. Stemningen er i top. Arbejdseffektiviteten, derimod, stærkt dalende.

Den når bunden, da en frisk fyr fra landsbyen i spøg dropper en skorpion ned bag blusen på en pige fra Accra, – dog med gifthalen, venligt afhugget forinden af en machete.

Effektivisering?

Vi danskere synes et lille møde er passende. Vores ophold i landsbyen er på tre uger. Vi vil, som minimum, gerne se tagspærene rejst, inden vi tager afsted.

Rundt om aftenbålet foreslår vi at organisere os i arbejdshold. Et hold bærer byggestenene frem til murerne – og det skal ske på effektivt samlebåndsmanér, tak.

Kan der ikke skaffes yderligere nogle gode save, så der ikke er 5-6 mand om blot en sav? Et par ekstra økser kan også bruges, så nogle trærødder, der er i vejen, hurtigt kan fjernes, o.s.v. ..

Tankevækkende dialog

Vores forslag bremses dog af følgende dialog:

Vore ghanesiske venner: Hvorfor har I så travlt med byggeriet?

Vi: Hvis vi er effektive, kan skolen tages i brug om få uger.

Vore ghanesiske venner: Den gamle skolehytte har fungeret i mange år. Det er ikke afgørende om byggeriet trækker lidt ud.

Vi: Men hvis vi bliver hurtigt færdige, frigøres mænd, kvinder og unge til andet arbejde. F.eks. kan der bruges mere tid på markerne.

Vore ghanesiske venner: Hvorfor skal der bruges mere tid på markerne?

Vi: Der er uopdyrket jord. Landbruget kan effektiviseres. Mere tid på markerne kan øge produktionen.

Vore ghanesiske venner: Landsbyen får alt det fra markerne den kan bruge. Hvorfor skal der produceres mere?

Vi: Hvis der dyrkes mere end landsbyen bruger, kan det sælges og give indtægter til køb af forbrugsgoder.

Vore ghanesiske venner: Mange i landsbyen har transistorradioer, flere har gode cykler, og par familier har for nylig anskaffet motorcykler. Der er ikke behov for en masse flere ting.

Vi: Hvis der ikke er behov for at købe noget nu, så kan der spares op, – måske til alderdommen.

Vore ghanesiske venner: Hvorfor skal vi spare op til vi bliver gamle?

Vi: Opsparing kan give mulighed for at arbejde mindre, tage let på tilværelsen, nyde livet.

Vore ghanesiske venner: Det er jo det vi gør nu!!!

Aldrig glemt oplevelsen

Med denne anskuelighedsundervisning fik vore ghanesiske venner lukket munden på os.

For mit vedkommende vendte jeg som 21-årig tilbage til Danmark fra mit første møde med Afrika, beriget med en tankevækkende oplevelse.

Selv om jeg i min vestlige livsopfattelse ikke har kunnet efterleve livsstilen fra en ghanesisk landsby i de tidlige 70’ere, har jeg siden ikke kunnet slippe oplevelsen.