Landbrug & Fødevarers lobbyisme dræber i Paraguay

Danmarks enorme kødproduktion og import af svinefoder fra Sydamerika medfører store ødelæggelser for mennesker og miljø. I Paraguay slår agroindustrien nemlig småbønder og oprindelige folk ihjel, smadrer biodiversiteten og er en central driver for den stigende ulighed og fattigdom i landet. En situation, der kun bliver endnu mere katastrofal med den nuværende globale inflation.

Den katastrofale situation er en, som dansk landbrug er medskyldig i. Dansk landbrug er medskyldig gennem sin insisteren på at fastholde en overdrevet animalsk produktion, der er afhængig af import af soja fra Sydamerika – herunder Paraguay. Det er en farlig og totalt forfejlet landbrugspolitik, som blandt andre Landbrug & Fødevarer bruger mange ressourcer på at fastholde og udvide.

Tager man et seriøst kig på det ødelæggende aftryk, som dansk landbrug efterlader i Paraguay, bør der ikke være nogen tvivl: Det er på høje tid, at vi stopper al import af soja til dyrefoder og reducerer antallet af husdyr herhjemme drastisk. Meget drastisk. Hellere i dag end i morgen. Det mener både vi og civilsamfundet i Paraguay.

Sojabønner til dyrefoder er Paraguays absolut største eksportvare, og landet er således verdens fjerdestørste eksportør af soja. Den storindustrielle sojaproduktion er kun intensiveret mere og mere i løbet af de seneste år. Antallet af marker er derfor nærmest også eksploderet. Det anslås blandt andet, at 94 procent af al landbrugsjord i landets østlige Chacoregion, der grænser op til Brasilien, udelukkende bruges til at dyrke soja til eksport (2019-tal).

Agroindustrien slår ihjel

Dansk landbrugspolitik, der insisterer på en enorm import af svinefoder fra Paraguay for at kunne opretholde det enorme og ubæredygtige forbrug og eksport af kød, er lig med overgreb og vold i de områder, hvor produktionen af soja foregår.

Danmark importerer nemlig soja fra store landbrugsvirksomheder og en agroindustri i Paraguay, der med rå magt og vold fordriver småbønder og oprindelige folk fra deres hjem og jord for at gøre plads til gigantisk monokultur. Det er en agroindustri, der er dybt korrupt og ekstremt repressiv. En agroindustri, der i det store og hele er uløseligt sammenfiltret med landets politiske elite og derfor nyder stor straffrihed fra sine overgreb.

Hvis man har penge, kan man alt i Paraguay. Og penge er netop dét, industrien og de store eksportorienterede jordejere har masser af. Vores venner i det paraguayanske civilsamfund fortæller, at det er alment kendt, at man som landbrugsgigant for omkring 200.000 amerikanske dollars kan leje mere end tusinde af statens politifolk og private sikkerhedsfolk, inklusiv våben, køretøjer og helikoptere, til at fjerne hele lokalsamfund og jævne landsbyer med jorden, som mediet UltimaHora her fortæller. Andre medier, som Al Jazeera og The Guardian, har tidligere beskrevet lignende tilfælde.

Det er altså statslig støttet klapjagt på småbønder og oprindelige folk, der står i vejen for agroindustriens søgen efter produktionsjord. Med andre ord: den undertrykkelse og forfølgelse, som den oprindelige befolkning i Paraguay har været udsat for i århundreder, fortsætter stadig den dag i dag. I høj grad drevet af en efterspørgsel på dyrefoder til danske og europæiske svin.

Et dugfrisk eksempel er en storstilet politiaktion mod en landsby med 70 familier i starten af juli i det østlige Paraguay. Vi besøgte stedet en uge efter begivenhederne.

Alle småbønder, der på små stykker land klemt inde mellem store eukalyptusplantager, majs- og sojamarker til eksport, dyrker mad til dem selv og deres lokalmiljø. Bøndernes landsby blev brændt ned, afgrøderne blev overhældt med gift, dyrene blev stjålet og beboerne sendt på flugt ud over markerne med tåregas og gummikugler. Mænd, kvinder og børn. Og det er bare et eksempel blandt mange.

Her fortæller nogle af bønderne selv, hvad der er sket:

#FNC El asentamiento Huber Dure donó producción campesina, víveres y ropa para familias del asentamiento Cristo Rey, injustamente desalojadas la semana pasada por fuerzas represivas, en el marco de la #LuchaporlaTierra#CristoReyEnSuLugar#SinReformaAgrariaNoHabráPaz pic.twitter.com/deyZg0dEb7

— FNC Paraguay (@FNCParaguay) July 16, 2022

Vores samarbejdspartner i landet – Heñoi – samler og systematiserer overgrebene mod lokalsamfundene og de krænkelser, agroindustrien står bag.

Med våben og brug af statens sikkerhedsstyrker ødelægger agroindustrien hele lokalsamfund, driver de allerfattigste og mest marginaliserede mennesker på flugt og fratager dem deres livsgrundlag. I bund og grund alt sammen fordi der er penge at tjene på at anlægge store sojamarker for at eksportere foder til danske og europæiske svin.

Dansk sojaimport tvinger flere ud i fattigdom

Selvom næsten 40 procent af Paraguays befolkning bor i landområderne, er det en lille elite, der ejer næsten al jorden, som The Guardian har beskrevet. Med de seneste års enorme ekspansion af soja-, træ- og palmeolie til eksport til de europæiske markeder, er landets evne til at brødføde sig selv blevet forsvindende lille. I stedet kommer en stor del af den mad, der bliver spist i de paraguayanske husholdninger, fra for eksempel Argentina og Brasilien.

Madproduktionen er faldet meget de sidste årtier. Særligt den urbane og semiurbane befolkning er afhængig af importeret mad. For eksempel anslås det, at kartofler og løg i nogle tilfælde er 100 procent importeret, fortæller Paraguays menneskerettighedsrapport fra 2017 (PDF). Og organisationen The Borgen Project skriver, at den indenlandske produktion af mad er faldet i takt med at eksportorienteret landbrug har vundet frem.

Agroindustriens eksport af ressourcer umuliggør lokale markeder og lokal madproduktion, som betyder at landet er fuldstændig afhængigt af import af mad fra udlandet. I en tid med global inflation og fødevarekrise betyder det selvfølgelig, at den fattigste del af befolkningen er den, der skal kæmpe allerhårdest, for at få enderne til at mødes. Det er en udvikling, som civilsamfundet i Paraguay, er meget bekymret for.

Med stigende fattigdom forværres vilkårene for demokrati og folkelig deltagelse endnu mere i en i forvejen meget korrupt stat. Det er absurd, at vi i Danmark modarbejder vores egne skåltaler om udbredelse og støtte til demokratiopbygning rundt om i verden, fordi vi insisterer på at holde mere end 30 millioner svin i små bure og fodre dem med mad fra Sydamerika.

Stop import af dyrefoder og kød fra Paraguay og reducér den animalske produktion drastisk

At sojaproduktionen direkte betyder fældning af skov og ødelæggelse af store naturområder med irreversible konsekvenser for både klima og biodiversitet, er kun alt for godt beskrevet. Samtidigt lægger sojaproduktionen beslag på store mængder vand, som udtørrer store områder.

Rapporter viser også, at den intense produktion og enorme brug af pesticider og giftstoffer har konsekvenser for folkesundheden i de omkringliggende områder.

Alt dette er overgreb og ødelæggelser, som ikke kun agroindustrien og korrupte politikere i Paraguay er skyld i. Pilen peger i høj grad også på dansk landbrug, hvor Landbrug & Fødevarers forældede og kødcentrerede lobbyisme står i forreste række.

Skyggesiden af den danske svineproduktion står kun alt for klart og findes overalt i Paraguay.

Det er på høje tid at vi faktisk reflekterer over, hvad vores produktion og forbrug af kød har af konsekvenser andre steder i verden. Derfor er det brændende nødvendigt, at vi reducerer den animalske produktion drastisk og stopper importen af foder fra Sydamerika.

Det bør det danske civilsamfund enstemmigt presse meget mere på for. Det bør danske politikere vedtage en radikal og ambitiøs strategi for så hurtigt som muligt.

Ingvild Haukeland er aktivist i NOAH og Mathilde Goldschmidt Andersen er aktivist i Global Aktion.