En generaladvokat i EU-Domstolen vurderer at Marokkos handelsaftaler med EU ikke gælder for Vestsahara. Denne vurdering kan, hvis den bliver stadfæstet af domstolen senere på året, betyde at danske firmaer må stoppe handel med kolonien.
Melchior Wathelet, Belgisk Professor i Europæisk Lov og Generaladvokat i EU-Domstolen (der fortolker sager der vedrører EU’s love og regler), skriver i et forslag til en juridisk afgørelse af en tvist om frihandel med varer fra den marokkanske koloni Vestsahara udgivet tirsdag, at Vestsahara ikke er en del af Marokko, og at varer fra kolonien derfor ikke må indbefattes i handelsaftaler med Marokko eller sælges som marokkanske.
Wathelets juridiske afgørelse er ikke bindende, men EU-Domstolen følger som oftest sådanne afgørelser. EU-Domstolen forventes endeligt at komme med en bindende dom senere på året.
Vigtig afgørelse
Afgørelsen er vigtig fordi den, hvis den stadsfæstes, omgør domstolens dom i december, der annullerede handelsaftalerne mellem EU og Marokko i henhold til Vestsahara, fordi disse ifølge domstolen ikke opfyldte krav til samhandel med ikke-selvstyrende områder som Vestsahara.
Dette sker fordi Wathelet simpelt hen vurderer at Vestsahara ikke er en del af Marokko og derfor ikke er eller kan være en part i sådanne handelsaftaler.
”Det må heller ikke glemmes, hvor vigtig den foreliggende sag er for det internationale samfund og for fremtidige marokkanske og andre investeringer i Vestsahara, skriver Wathelet i afgørelsen.
Han påpeger desuden, som et sammenligningsgrundlag, at EU ”hverken anerkender Staten Israels suverænitet over Vestbredden og Gazastribens område eller dens kompetence til at repræsentere det internationalt og indgå aftaler for og på vegne af det i sin egenskab af besættelsesmagt for disse områder.”
En stor sejr
Ifølge Morten Nielsen, sekretariatsleder i Afrika Kontakt, som har arbejdet med Vestsahara-konflikten i mange år, er udtalelsen en stor sejr for Vestsaharas oprindelige befolkning saharawierne og deres repræsentant Polisario.
"Hvis EU-domstolens advokats udtalelse er rammen for en dom senere på året, er dette en stor sejr for ikke mindst Vestsaharas befrielsesbevægelse, Polisario. Ikke nok med at udtalelsen anerkender Polisario som en part i sagen, så vil en dom på linje med advokatens udtalelse, betyde at EU-kommissionen totalt underkendes og at EU's handelsaftaler med Marokko ikke omfatter Vestsahara," siger Morten Nielsen.
"Dette vil betyde, at det ikke længere vil være muligt at importere vejsalt, fisk, tomater og andre produkter fra Vestsahara til Danmark, som værende marokkanske. Om det konkret kommer til at betyde noget for eksempelvis danske rederier, der sejler fosfat fra Vestsahara, ved jeg ikke. Men det skal undersøges."
En vigtig dom i vente
En sådan dom fra EU-Domstolen i sagen er af stor vigtighed for saharawierne, der er trætte af at se deres råvarer blive udplyndret, som de kalder det, af Marokko og EU-landene.
Samhandel med ikke-selvstyrende områder som Vestsahara er nemlig i forvejen i strid med international lov, ifølge en juridisk udtalelse fra FN, med mindre samhandlen godkendes af og kommer landets oprindelige befolkning til gode. Ingen af disse kriterier er opfyldt i forhold til samhandlen med Vestsahara.
Alligevel ankommer der et tankskib fyldt med fiskeolie fra Vestsahara til Normandiet i de kommende dage, der ifølge de franske toldmyndigheder ikke skal betale told i henhold til dommen fra 2015, ligesom danske firmaer og butikker sejler og handler med alt fra fosfat til vejsalt og tomater fra kolonien – alt sammen selvom den tidligere dom netop havde krævet varer fra Vestsahara undtaget fra samhandlen mellem Marokko og EU.
Det bliver derfor interessant at se, om en eventuelt stadsfæstet dom vil ændre EU’s og Danmarks praksis, og om det vil betyde, at EU-Kommissionen skal genforhandle deres handelsaftaler med Marokko, mener Morten Nielsen.
Marokkanske kvaler
Udtalelsen fra EU-Domstolen er endnu en streg i regningen for Marokko, i forhold til landets krav på Vestsahara, og handel med koloniens råstoffer, i den senere tid.
For nyligt stemte FN’s Sikkerhedsråd imod et FN-projekt, støttet af Marokkos allierede Frankrig, der skulle bygge en vej tværs over en bufferzone mellem det Marokko-kontrollerede og Polisario-kontrollerede Vestsahara. Sikkerhedsrådet mente, at dette ville være i strid med våbenhvilen mellem parterne, som Marokko ifølge Polisario brød i august, da man sendte tropper ind i zonen.
I august blev Marokko presset til at afholde en ny retssag for de 24 civile saharawier, der blev idømt lange straffe ved en stærkt kritiseret militær domstol i 2013, ifølge dem selv fordi de havde støttet kravet om uafhængighed for Vestsahara. Amnesty International kaldte dommen et ”justitsmord”, der var ”baseret på tvivlsomt bevismateriale og skæmmet af påstået tortur.”
I marts omtalte FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, situationen i Vestsahara som en ”besættelse,” under et besøg i de over 40 år gamle flygtningelejre, hvor en stor del af saharawierne bor i dag. Dette skabte en diplomatisk krise mellem FN og Marokko, hvor Marokko blandt andet smed FN’s fredsbevarende styrker ud af Vestsahara.
Desuden har det danske folketing flere gange vedtaget beslutningsforslag om samhandel med Vestsahara, senest i juni, da folketinget enstemmigt vedtog et beslutningsforslag, der blandt andet frarådede danske offentlige institutioner og firmaer at handle i og med Vestsahara.
Om Vestsahara
Vestsahara har været koloniseret af Marokko siden 1975, hvor den tidligere kolonimagt Spanien forlod landet.
Marokko har ifølge den Internationale Domstol intet krav på Vestsahara, og ingen lande anerkender Marokkos kolonisering af Vestsahara, der vurderes til at være et af verdens mest brutale torturstater af Amnesty International og Freedom House.
Den oprindelige befolkning saharawiernes eksilregering, Sahara Arab Democratic Republic er derimod blevet anerkendt af over 80 lande, og er medlem af den Afrikanske Union.
