Helt oppe fra de iskolde højder i det tibetanske plateau løber smeltende is ned i Indusfloden, som bugter og snor sig gennem Kashmir til de tørstige marker i Punjab, Pakistans “brødkurv”.
Den tager ikke hensyn til de omstridte landegrænser i området, men den nærer bøndernes afgrøder og slukker børnenes tørst.
Den er så betydningsfuld, at dens navn afspejles i Induskulturen, hinduismen og nationalstaten Indien.
Det er en af de seks vigtige floder, som strømmer igennem den indisk kontrollerede del af Kashmir.
Her blev over 40 indiske soldater i sidste uge dræbt i et terrorangreb, som den pakistanske islamistorganisation Jaus-e-Mohammed har taget ansvaret for.
Indien beskylder Pakistan for at støtte og huse gruppen, men regeringen i Islamabad har benægtet enhver forbindelse til angrebet.
Mange er nu bekymrede for en eskalering mellem de to atommagter, særligt fordi der er valg i verdens største demokrati dette forår, og premierminister Narendra Modi kan bruge situationen til at vise sig som en håndfast leder.
Blod og vand
“Blod og vand kan ikke flyde sammen på samme tid”, lød det fra premierminister Narendra Modi sidst der var en alvorlig krise mellem nabolandene i 2016.
Den fangede man i Islamabad, som nævnte, at en ændring af den fordeling af vandressourcerne, som eksisterer mellem nabolandene nu, er ensbetydende med en krigserklæring.
De seks vigtige floder i Kashmir er ifølge Indus-traktaten delt med tre floder til hver. De østlige floder – Beas, Ravi og Sutlej – tilhører ifølge pagten Indien, mens pakistanerne kan benytte sig af det rindende vand i Chenab, Jhelum og Indus.
To af floderne, herunder Indus, har sit udspring længere oppe i det tibetanske plateau, men samtlige floder løber gennem det indiske kontrollerede Kashmir, før det når Pakistans tørstige landbrugsmarker.
I praksis kan Indien derfor skabe en kæmpe katastrofe for Pakistan uden at ty til militære midler. Det vil tage noget tid at bygge dæmninger, som kan aflede vand fra de tre “pakistanske” floder, men det ville ramme hårdt.
Derfor er pakistanerne så fokuserede på at opretholde aftalen om flodernes dyrebare vand. Og derfor kan man i Islamabad finde på at nævne, at en ophævelse af pagten er ensbetydende med en krigserklæring.
Med indernes adgang til at regulere flodernes strøm, eksempelvis ved at anlægge dæmninger til at aflede vandet, er en livsvigtig kilde for økonomien, fødevareproduktionen, sundheden og stabiliteten i andres hænder. Og her gælder det en nabostat, som man har et anstrengt forhold til.
”Verdens højeste slagmark”
Et menneske kan overleve uger uden mad, men kun dage uden vand. Dermed er blot ilt en mere livsnødvendig ressource for vores overlevelse.
Denne gang har Modi endnu ikke nævnt blod og vand i samme sætning. Derimod er der kommet en melding fra regeringen i New Delhi om, at man vil undlade at lade ubenyttet vand fra de tre østlige floder strømme videre til Pakistan, som har reageret ved at nævne, at det er inden for rammen af Indus-traktaten.
En ophævelse af traktaten fra Indiens side er imidlertid en trussel, der kan sidestilles med atomvåben. Og ødelæggelserne som følge af en massiv mangel på vand i områderne kan være lige så katastrofale.
Hvis man tvivler på vigtigheden af Kashmirs vandressourcerne, kan man blot se på Siachen-gletsjeren, der rummer store vandressourcer. “Verdens højeste slagmark”, kaldes den, da den har været omdrejningspunkt for flere konflikter mellem de to nabostater.
Både Indien og Pakistan har tusindvis af soldater udstationeret i området, i en højde på mere end 6.000 meter over havets overflade – en højde, som bestemt ikke er egnet til menneskelig tilstedeværelse.
Imens grænser flytter sig, fortsætter smeltende is med at løbe ned fra tinderne og danne de mægtige floder, der uden at ænse nationale eller religiøse skel i områderne, leverer mad, væske, sundhed og meget mere til millioner.
På trods af Indus-traktaten er Kashmir stadig kilden til ikke blot vand og mad, men også strid, konflikt og en potentiel krig mellem to atombevæbnede naboer.
