Der er to eksistentielle sager som er vigtige for os alle – at vi kæmper for, at vores menneskerettigheder gælder for alle, og at vi sikrer os en værdig fremtid, som ikke går under i klimakatastrofer.
Hvert år bliver FN’s klimakonference afholdt for at sikre staternes samarbejde om bæredygtige klimaforhold i fremtiden. Målet er, at vi i fællesskab gør en indsats, så de fremtidige generationer kan leve et værdigt liv på vores klode. Det skal vi skabe uden at gå på kompromis med menneskerettighedskonventionen. Vores verden er ved at gå under på grund af de klimaforandringer, der er kommet med årene, fordi vi i fællesskab ikke har passet godt nok på vores fælles hjem.
Derfor er det jo meget godt, at klimakonferencen bliver afholdt årligt. Jeg er dog helt forbløffet over, at dette års konference, COP29, fra den 11. til 22. november, bliver afholdt i den aserbajdsjanske hovedstad Baku. Efter min mening burde klimakonferencerne afholdes i lande, som gør en eksemplarisk indsats for en bæredygtig fremtid – en fremtid med sund luft, og hvor vi alle er frie.
Efter min mening burde klimakonferencerne afholdes i lande, som gør en eksemplarisk indsats for en bæredygtig fremtid – en fremtid med sund luft, og hvor vi alle er frie.
Aserbajdsjan, et for mange danskere ukendt land, er et af verdens mest brutale diktaturer. Det er blevet superrigt på grund af sin eksport af gas og olie til Vesten. To tredjedele af dets eksport er fossile brændstoffer, som i høj grad bidrager til den globale opvarmning. Dog er landets rigdom kun noget, som eliten nyder godt af.
Det er et land, hvor der ikke hersker ytringsfrihed – der bliver slået hårdt ned på kritiske stemmer, især på journalister og aktivister. Kvinder bliver undertrykt. Mennesker, som tilhører LGBTQ+, bliver diskrimineret, og de har ikke lov til at elske dem, de elsker. Giver du din egen mening til kende, kan du risikere at blive aflyttet og filmet i dit eget hjem uden dit samtykke. Det er ikke et land, hvor du kan leve som et frit menneske.
Ansigtet bag landet er den almægtige diktator Ilham Aliyev, som har været præsident siden 2003, hvor han tog over efter sin far, Heydar Aliyev.
Nagorno-Karabakh bliver lukket inde
Den 12. december 2022 blokerede aserbajdsjanske “miljøaktivister” den såkaldte Lachin-korridor. Det er et stykke land, som var den eneste forbindelse mellem Armenien og regionen Nagorno-Karabakh, som op til september 2023 for størstedelens vedkommende var befolket af armenere. I regionen har man kunne finde meget armensk kulturarv og århundreder gamle armenske kirker, som bekræfter den historiske tilstedeværelse af armensk kultur og traditioner. Regionen Nagorno-Karabakh var armensk, før der overhovedet fandtes et land ved navn Aserbajdsjan.
Disse såkaldte miljøaktivister var personer med en relation til den aserbajdsjanske regering, som brugte klimaet som undskyldning for at starte en blokade, der varede i ti måneder. De protesterede mod nye byggeprojekter i regionen. At det var uafhængige aktivister, der indledte protesterne, er meget usandsynligt, da Aserbajdsjan er et regime, som undertrykker mennesker med modsatte holdninger og ikke tolererer offentlige protester.
Under den ti måneder lange blokade havde befolkningen i Nagorno-Karabakh meget begrænset adgang til fødevarer, benzin, medicin og andre livsnødvendigheder. De blev holdt som fanger og kunne ikke forlade regionen.
Den 19. september 2023 indledte den aserbajdsjanske regering en militæroffensiv, som kostede alt for mange menneskeliv. Blandt andet blev en tankstation i hovedstaden Stepanakert bombet, mens mennesker stod i kø for at tanke deres bil, så de kunne flygte fra fjenden. Det blev til omkring 800 ofre.
Nu har den aserbajdsjanske regering planer om at omdanne det omstridte Nagorno-Karabakh til et grønt paradis. Et paradis, som kører på ren, vedvarende energi. Tiden må vise, hvad det bliver til. Jeg håber, der er nogle læsere, som sidder tilbage og tænker over, om det er etisk korrekt at afholde en klimakonference i et land, som kun sidste år har brugt greenwashing til at fordrive over 100.000 mennesker fra deres eget land.
Når jeg tænker på FN’s klimakonference, går jeg automatisk ud fra, at vi ikke afholder den i et land, som slår ned på klimaaktivister. Det giver jo ingen mening.
En giftig sø
Den 21. juni 2023 brugte politiet i landsbyen Soyudlu i det vestlige Aserbajdsjan tåregas og fysisk vold til at sætte en stopper for en gruppe fortvivlede lokales protester. Protesterne kom i forbindelse med, at myndighederne havde besluttet at anlægge en ny kunstig sø ved landsbyen.
For nogle år siden fik landsbyen sin første kunstige sø. Den bliver brugt til at komme af med affaldet fra den nærliggende Gadabay-guldmine. Det har vist sig, at affaldet fra guldminen er meget giftigt, og at det blandt andet indeholder cyanid. Et enkelt udslip fra søen vil kunne forurene drikkevandet i området.
Rent drikkevand er en af vores vigtigste menneskerettigheder, for uden rent vand at drikke kan vi ikke overleve. Giftigt drikkevand kan føre til langvarige sundhedsproblemer og sygdomme, som for eksempel kræft. De lokale er også bange for, at det forurenede vand har en negativ effekt på deres jord og afgrøder.
Landsbyens indbyggere har kæmpet for deres ret til en sund og klimavenlig fremtid, og der blev slået hårdt ned på dem. Politiet brugte vold mod dem, og journalister måtte ikke komme i nærheden af området for at rapportere om begivenhederne. Deres ret til at protestere blev taget fra dem.
Det, jeg har fortalt om, er kun en lille brøkdel af de klimaskandaler, Aserbajdsjan prøver at gemme for omverdenen. Det er helt skræmmende, hvad man kan finde, når man graver lidt dybere i Aserbajdsjans handlinger. “Greenwashing” er noget, de er gode til.
FN’s klimakonference bliver afholdt i Baku i november, og jeg håber, at der er flere stemmer som kommer til at udtale sig kritisk om det. Aserbajdsjan har en lang vej foran sig for at blive et klimavenligt og fredeligt land.
Jeg håber stærkt på, at vi i de kommende år afholder klimakonferencerne i lande, som gør en formidabel og eksemplarisk indsats for at sikre os ALLE en grøn og retfærdig fremtid.
