“Hvis du har noget, politiet vil have, så behandler de dig godt. Hvis ikke, er du intet for dem”

På samme tid som hele verden går på gaden for at demonstrere mod den voldelige anholdelse, der førte til George Floyds død i Minneapolis, går mexicanere på gaden for 30-årige Giovanni López, der døde i politiets varetægt i byen Ixtlahuacán de Los Membrillos uden for storbyen Guadalajara.

En video, der blev delt på de sociale medier af Giovanni López’ familie, viser, hvordan den 30-årige håndværker Giovanni López bliver tvunget ind i en politivogn, mens han skriger på hjælp, og hans familie desperat spørger betjentene, hvad han har gjort galt.

“Er det bare fordi, han ikke bærer mundbind? I kan ikke behandle ham sådan. Hvis I dræber ham, ved vi, hvem I er.”

“Han gjorde modstand,” svarer politimanden, og så kører de af sted med Giovanni López.

Dagen efter hans anholdelse, den 5. maj, tog familien på politistationen for at lede efter ham. I stedet fandt de ham død med tydelige tegn på slag i hovedet på hospitalet.

Med videoen, der, sammen med #JusticiaParaGiovanni (retfærdighed for Giovanni, red.) trender på de mexicanske sociale medier, er der igen fokus på politiets brutalitet i Mexico, der på flere måder kan sammenlignes med George Floyds død i USA, mener Malayna Raftopoulos-Chavarría, der underviser i latinamerikanske studier ved Aalborg Universitet.

“Ikke kun i relation til politiets brutalitet, men også på grund af Mexicos lange historie om racemæssig ulighed,” siger hun.

Trætte af et korrupt system
Demonstranterne, der gik på gaden torsdag, fredag og lørdag, kræver retfærdighed for Giovanni López, men også for de mange demonstranter, der er forvundet efterfølgende. Men protesterne i Guadalajara, Mexicos andenstørste by, i staten Jalisco, er også et udtryk for den vold, der har plaget det mexicanske samfund i årevis. Protester i Mexico er blevet mere almindelige, især efter 43 studerende forsvandt i 2014, formentlig bortført af et korrupt politi. Det siger Malayna Raftopoulos-Chavarría:

“Siden da er der blevet afholdt regulære demonstrationer for at protestere mod de ekstreme niveauer af vold, et stort antal tvungne forsvindinger og et korrupt politi- og retssystem, der er gennemtrængt af organiseret kriminalitet. Selvom protesterne de sidste dage blev udløst af Giovanni López’ død og indgår i den verdensomspændende bevægelse mod politiets brutalitet, er de fremhævede problemstillinger ikke nye i Mexico,” fortæller hun.

Danske 29-årige Jane Jensen*, der har boet i Guadalajara i snart to år, hvor hun i øjeblikket skriver sit speciale i Latinamerikastudier, har sammen med sin mexicanske kæreste og flere venner deltaget i demonstrationerne.

“Jeg har været i et dilemma personligt, om jeg skulle deltage i demonstrationerne, for er det her en kamp, jeg skal kæmpe? Men jeg har sympatiseret meget med den her befolkningsgruppe, hvis rettigheder ikke bliver overholdt. Det som folk (mexicanerne, red.) generelt siger, er, at ‘politiet beskytter os ikke, tværtimod, de truer os. Dem, der skulle sørge for vi er okay i samfundet, de skaber usikkerhed’,” siger Jane Jensen og tilføjer:

“Jeg kommer fra et system, hvor retssystemet fungerer. Du ved, at hvis der er et problem, kan du gå til politiet, som nok skal håndtere din situation bedst muligt. Og hvis du demonstrerer, og politiet tilbageholder dig, er dine rettigheder sikret. Jeg sympatiserer med dem. De er bare mætte. Trætte af at blive undertrykt. Trætte af, at deres rettigheder bliver krænket af lige præcis dem, der skal opretholde dem.”

For hendes kæreste, 31-årige Ulises Castañeda, der også deltog i demonstrationerne foran Palacio de Gobierno (regeringspaladset, red.), er det anderledes. Han har som lokal mexicaner flere gange oplevet politiets diskrimination, fortæller han:

“Jeg deltog i demonstrationerne for at protestere, fordi siden jeg var 11-12 år, har jeg og mange af mine venner været ofre for politiet, der forsøger at afpresse os, berøve os penge, stjæle vores mobiltelefoner, vores ting og banke os mange gange. Så efter al den vold, der har været for nyligt, hvor de (politiet, red.) slår mennesker ihjel uden at være bange for konsekvenserne, blev jeg træt af det, så jeg besluttede at gå på gaden for at protestere,” siger Ulises Castañeda.

Han er ret overbevist om, at det blandt andet er på grund af sit kontroversielle udseende med tydelige tatoveringer, piercinger, og undercut-frisure i en konservativ by som Guadalajara, at han flere gange er blevet tilbageholdt og behandlet som kriminel af politiet. Lige indtil han fortæller dem, han er tatovør.

“Når de standser mig for en mistanke, de har, og de spørger mig, hvilket arbejde jeg har, og jeg svarer, jeg er tatovør, så ændrer deres måde at behandle mig på fuldstændig. De behandler mig som om, jeg er deres ven, fordi de vil tatoveres. Hvis du har noget politiet vil have, så behandler de dig godt. Hvis ikke, er du intet for dem. Det gør mig vred,” siger han.

”Putos Polis”
Mange mexicanere er vrede. Især blandt demonstranterne, hvoraf flere er endt i sammenstød med politiet. Videoer på sociale medier viser, hvordan demonstranter sætter ild til politibiler og en politimand på motorcykel, mens politiet slår tilbage med tåregas og politistave.

Demonstranter har også vandaliseret byens statsbygninger, blandt andet Palacio Municipal, en historisk bygning med stor betydning for Guadalajara, ved at smadre ruderne, skrive “Putos Polis” (fucking politi, red.) og “Justicia por Giovanni” (retfærdighed for Giovanni, red.) med graffiti, smadre døren og stjæle det mexicanske flag for derefter at sætte ild til det, fortæller Jane Jensen, der bor to blokke fra det historiske centrum, hvor demonstrationerne finder sted.

“Politiet hiver demonstranterne fra hinanden og forsøger at tage kontrollen og tilbageholde demonstranter, som de tager med i politibil. Det er voldelige forhold. Politiet banker dem med deres stave, truer dem, og der er flere betjente om én demonstrant. De (politiet, red.) er undertrykkende og voldelige. Politiet trækker tåregas, så vi kunne mærke det i øjnene, og vi var ikke engang tæt på, men det sved i øjne, næse og mund,” fortæller Jane Jensen.

Guvernør lover undersøgelse
Giovanni López’ familie fandt ham død den 5. maj, dagen efter politiet tvang ham ind i en politibil. Onsdag den 27. maj delte familien videoen, der viser episoden, på de sociale medier, formentlig i en magtesløshed over, at sagen efter mere end tre uger stadig ikke blev undersøgt. Der går rygter om, at familien blev tilbudt 200.000 mexicanske pesos (9.000 dollars) for at tie stille.

Men det er ikke bare familien, der føler sig magtesløse. Det gør mange mexicanere, og det har nu ført til tre dages protester mod ikke bare politiet, men også staten. For hvorfor gør Jaliscos guvernør, Enrique Alfaro, ikke op med korruptionen i politisystemet i stedet for at holde hånden over problemerne? Som The Guardian skriver, er flere på vej til demonstrationerne blevet fanget af politiet, tilbageholdt i timer og truet på livet med beskeder som: “Ingen ved, hvor I er. Vi får jer til at forsvinde,” hvorefter de blev sat af i udkanten af byen uden mobiltelefon og penge.

“Alfaro (guvernøren, red.) har ikke taget sig af det, før folk gik på gaden og krævede retfærdighed. Demonstrationerne er en reaktion på, at Giovanni blev slået ihjel i myndighedernes varetægt, men også på den straffrihed, som vi ser meget her,” siger Jane Jensen.

I en video siger guvernøren, at politiet er gået imod hans ordre om at tilbageholde demonstranterne, og at han vil sørge for, de bliver løsladt igen. Men ifølge #AlfaroLibéralosYa (Alfaro, befri dem nu, red.) er seks stadig tilbageholdt af politiet, og de får nu opbakning på Twitter under #LibertadParaLos6 (frihed for de seks, red.).

Håber på reform af politiet
Ulises Castañeda håber på, at protesterne fører til en reform af politiet, som også demonstranterne i USA kræver. Der skal stilles højere krav til, hvem der kan blive politibetjent, og der skal foretages en undersøgelse af politiets ulovlige metoder.

“Det er nødvendigt, synes jeg, på grund af alle de dårlige ting de har udsat mennesker for. Jeg håber, at det fører til en ny afdeling inden for politiet, som vi kan stole på, som gør deres arbejde godt, for politiets eneste opgave er at beskytte folk, og jeg tror, at de fleste føler sig mere usikre over for en politibetjent end en narkohandler,” siger Ulises Castañeda og tilføjer:

“Jeg er vant til at leve i en by, hvor jeg ikke kan stole på nogen. Hverken guvernøren, politiet, advokater eller læger. Det eneste gode ved disse protester er, at der hver gang er flere, der bliver trætte af regeringens dårlige og korrupte behandling (i staten Jalisco, red.), og de vil ikke længere holde mund. For første gang i lang tid er politiet og guvernøren bange for folket. For første gang har magtsituationen vendt sig, og nu er det dem, der er bange, og befolkningen, der har magten. Det er en stor forandring. Ikke bare i Mexico, men på globalt niveau. Det er et stort skridt fremad.

*Jane Jensen er ikke kildens rigtige navn, da hun ønsker at være anonym af hensyn til sin sikkerhed. Hendes navn er kendt af redaktionen.