COP13: topmøde om biodiversitet
COP13 afholdes i Cancún, Mexico, fra 4.-17. december
Møderne foregår under FN's Konvention om Biodiversitet (CBD), der blev vedtaget i 1992
Konventionen har tre overordnede formål:
– at bevare klodens biodiversitet
– at fremme bæredygtigt forbrug af naturressourcer
– at sikre en ligelig og retfærdig fordeling af værdien af naturen
CBD har to tillægsprotokoller:
Nagoya-protokollen om lige adgang til naturressourcer og en retfærdig fordeling af deres værdi
Cartagena-protokollen om sikkerhed for genetisk modficerede organismer (GMO)
I 2010 blev parterne enige om den Strategiske Plan for Biodiversitet med de 20 Aichi-mål, der skal være opfyldt i 2020
CANCÙN: Fredag bliver der for alvor åbnet for COP13, det trettende topmøde under FN's Konvention om biodiversitet.
Der har hidtil været langt mindre omtale af disse naturtopmøder end klimakonferencerne, men det globale tab af natur udgør en kæmpe trussel, fordi naturen giver os mange livsnødvendige goder.
Der bliver ligeledes diskuteret mere typiske udviklingsspørgsmål som retfærdig fordeling af naturressourcer, lige adgang til dem og forholdene for de allermest skrøbelige og udsatte.
Siden 1992, hvor man vedtog konventionen, er der blevet gjort en indsats for at bevare natur globalt, men det er ikke lykkedes at standse det massive tab af biodiversitet på kloden.
Fredag og lørdag vil der være et arrangement på højniveau, hvor bl.a. den danske miljøminister Esben Lunde Larsen deltager – med nyt mandat, kunne man tilføje, da det nye regeringsgrundlag har et helt kapitel om bevarelse af natur og biodiversitet.
"Det er mit håb, at der i Cancun vil blive truffet beslutninger, der øger ambitionsniveauet for landenes implementering af Aichi-målene og den strategiske plan, herunder at der vil blive lagt vægt på styrket inddragelse af den private sektor", lyder det fra ministeren i en kommentar i 92-gruppens nyhedsbrev.
Danmark forhandler om biodiversitet sammen med EU, nøjagtigt som det foregår i andre FN-forhandlinger. EU's medlemslande blev enige om den overordnede strategi ved et ministerrådsmøde i oktober, og her bliver der ligeledes bl.a. opfordret til at styrke indsatsen for at nå fristen i 2020.
Megadiverse lande holder sammen
Topmødet bliver denne gang holdt i den caribiske kystby Cancún i Mexico.
Arrangørerne er allerede godt i gang med at opsætte stande, skilte og andet udstyr i et konferencecenter i det gigantiske resort Moon Palace. Det er et imponerende syn, og Mexico har en utrolig varietet og rig natur at promovere ved et arrangement som dette.
Centrum i Cancún minder måske lidt mere om Las Vegas end en tropisk regnskov, men der er flere skønne naturområder ganske tæt på. Mexico er blandt de lande som kaldes "megadiverse".
Det mellemamerikanske land dannede i 2002 sammen med Brasilien, Costa Rica, Colombia, Ecuador, Indien, Indonesien, Kina, Kenya, Peru, Sydafrika og Venezuela en gruppe under dette navn i forhandlingerne.
Senere samme år kom Bolivia, Malyasia og Filippinerne med i sammenslutningen. I 2010 blev gruppen udvidet med Guatemala og Iran.
Disse stater koordinere og diskuterer indbyrdes deres tilgang til forhandlingerne om biodiversitet.
Ligesom med klimaforhandlingerne danner nationerne alliancer på kryds og tværs for at få deres mærkesager fremmet.
Mexicos rige natur
Mexico er blandt en lille håndfuld af de naturrigeste lande i verden. Nationen er nummer 4, hvad angår variation af arter.
Det nordligste latinamerikanske land rummer knap 10% af de arter, der er opdaget i verden.
Mexicos territorium rummer tillige stort set alle klodens forskellige klimaer, og strækker sig fra det Atlantiske Ocean til Stillehavet.
Kyststrækningen sammen med de maritime arealer udgør knap 232000 kvadratkilometer.
Det fremgår af Mexicos officielle side for COP13.
Ikke meget opmærksomhed
Mexico har altså meget på spil i natur, hvis tabet af biodiversitet fortsætter med samme hastighed.
Trods de mange dystre undersøgelser, der med jævne mellemrum advarer om det globale naturtab, får de store naturtopmøder ikke meget opmærksomhed, hvis man eksempelvis sammenligner med klimatopmøderne.
Den danske deltagelse består af miljøministeren, to deltagere fra Folketingets miljøudvalg, Dansk Industri og Novozymes fra erhvervslivet sammen med en enkelt repræsentant for det danske civilsamfund. Dertil er Globalnyt så vidt vides det eneste danske medie, der er repræsenteret.
Det til trods for, at tabet af biodiversitet har store konsekvenser for vores overlevelse. Naturmangfoldighed leverer livsvigtige ydelser som rent vand, føde og medicin.
Desuden beskytter et rigt naturliv mod katastrofer og klimaforandringer. Sidst men ikke mindst er en varieret og sund natur af stor kulturel betydning. Det gælder eksempelvis til rekreation, bevarelse af kultur, æstetisk nydelse og spirituelle formål.
Naturtabet kan "oversættes" til et tab på 250 milliarder dollars årligt, ifølge det store Millenium Ecosystem Assesment af World Resources Institute fra 2005.
Hvorfor er topmøderne om biodiversitet da stadig ikke engang tæt på at være så profileret som klimatopmøderne?
Der er flere forskellige forklaringer. Nogen mener, at selve begrebet biodiversitet er en hæmsko. Der er tale om et relativt nyt begreb med kun et par årtier på bagen, og der er måske mange, der ikke helt er bekendt med meningen.
CBD-forhandlingerne rummer desuden mange forskellige og flere tekniske emner. Debatterne omhandler så forskellige spørgsmål som truede dyr, naturbevarelse, adgang til naturressourcer, fordeling af naturens værdier, genetisk modificerede organismer og meget mere.
Forhandlingernes langvarige mangel på en tilknyttet videnskabelig gren bliver også nævnt som en årsag til den manglende interesse. FN's Klimakonvention har haft IPCC som organisation, der kan vurdere klodens klimatilstand.
CBD-forhandlingerne fik først sin "egen" videnskabelige institution i 2012 med IPBES. Den internationale institution har netop i efteråret åbnet et kontor i København, så her er en oplagt mulighed for at vække interessen hos flere.
Nationerne har imidlertid lovet at standse det globale tab af biodiversitet med de 20 Aichi-mål for biodiversitet i 2020. Det ser her 3 år før fristen ikke ud til, at det vil lykkes.
Det skal nationerne tale om de næste par uger, hvor de også så småt går i gang med at diskutere, hvad der skal ske efter 2020.
Thomas Jazrawi rapporterer for Globalnyt fra det store FN-topmøde om biodiversitet i Cancún, Mexico, fra 4. til 17. december. Rejsen er støttet af Danidas Rejsebevilling og Europa-Nævnet.
