Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.
Når vi på årets sidste sensommerdage står op, drikker vores kaffe og cykler på arbejde, er det nemt at glemme, at dét system, vi befinder os midt i, aktivt slår mennesker i andre lande ihjel.
Vi er medskyldige, når hjem, øer og kulturer synker i havet for altid. For klimakollapset er vores ansvar. Det er os, der har skabt kollapset.
Og netop fordi det er så svært at mærke her, hvor septembers himmel er så blå, netop fordi katastrofen føles så fjern i vores kollektive bevidsthed, netop fordi det er så svært at få greb om dens konsekvenser, bør vi gøre alt, vi overhovedet kan for at gøre den synlig, nærværende og virkelig her i Danmark.
I Frie Grønne præsenterede vi i sidste uge 150 forslag til kompromisløs grøn handling. Et af de forslag er, at give sårbare østater (i FN-regi: ’small island developing states’) vetoret på danske finanslove samt vedtagelsen af nye delmål for den danske klima- og naturindsats.
Vi foreslår simpelthen, at østater som Maldiverne, Vanuatu og Tonga skal have muligheden for at sætte foden ned, hvis de vurderer, at den danske indsats ikke er tilstrækkelig i et globalt perspektiv. Hvis den danske indsats ikke også tager ansvar for de ødelæggelser og den fremtid, østaterne går i møde.
Det kan lyde som en vildt forslag. Måske også for vildt. Men det mener vi faktisk ikke, det er. Vi mener, at det er på tide med et frontalt angreb på den måde, vi har lukket os om os selv. I den største krise, menneskeheden har stået over for, er det tydeligt, at vi er radikalt forbundne på tværs af menneskeskabte, nationale grænser. Det skal vores demokratiske beslutninger afspejle.
Selvoptagede finanslove hører fortiden til
Når vi nu her står over for forhandlingerne af en ny finanslov, er det med udgangspunkt i et forudsigeligt, klistret status quo. Og skal vi løfte os fra dét, kræver det kræfter. Det kræver, at vi løfter blikket op fra kommaer og detaljerytteri på små budgetlinjer. Vi bliver simpelthen nødt til at forstå vores ansvar, og at de beslutninger, vi træffer, og den retning vores Finanslov sætter, har konsekvenser ud over vores egne grænser.
Vi ønsker os et Danmark, der sætter fokus på klimaretfærdighed. Et Danmark, der gør op med global økonomisk ulighed og eftergiver udviklingslandenes gæld, øger udviklingsbistanden til mindst 2 procent af BNP, stopper skattely-finter og arbejder for at indføre et højt bundniveau for global selskabsskat.
Et Danmark, der kræver at demokratiske beslutninger træffes af mennesker og ikke virksomheder. Et Danmark, der sætter foden ned for Mercosur-aftalen og trækker sig ud af Energy Charter Treaty. Et Danmark, der aktivt og vedvarende arbejder på at få indført ecocide i den internationale jura, så vores juridiske rammer stemmer overens med virkeligheden. Vi vil skabe et Danmark, der tackler klimakrisen ved faktisk at forholde sig til det kollaps, der lige nu sker overalt i verden. Det skal vi gøre ved massivt at forøge klimabistanden, som selvfølgelig skal være ny og lægges oven på den eksisterende udviklingsbistand. Og det skal ske ved, at vi går helt i front i arbejdet for en FN-klimafond til tab og skader med minimum 15 milliarder danske kroner om året.
Verden behøver ikke være, som den er i dag. Vi kan skabe en anden verden, hvis vi vil. Mulighederne for at opføre sig ordentligt i en globaliseret verden findes. Vi kan tage vores del af ansvaret, vi kan gå forrest. Vi kan vise, at vi forstår vores historiske svineri og økonomiske privilegier. Og at vi anerkender, at vi skal handle målrettet på dem i solidaritet med de allermest udsatte mennesker i de mest udsatte steder i verden.
Det kræver kun, at vi vedtager og fører en politik, der er klimaretfærdig. Det er derfor, vi kæmper benhårdt for at komme i Folketinget. For vi vil være et frontalangreb på status quo. Vi vil rykke teltpælene for, hvad vi diskuterer, og skabe et større rum for den politiske diskussion, som omfavner og giver plads til de perspektiver, der ikke plejer at være repræsenteret inden for Christiansborgs tunge vægge. Vi har ikke tid til at vente længere.
Finanslove, der ikke stikker næsen ud over Danmarks grænser, hører fortiden til. Vi vil sætte retningen for en grøn og retfærdig verden. Det kræver, at vi vender ting på hovedet og tør handle kompromisløst, solidarisk og retfærdigt.
