Ghana digitaliseres
Den globale digitale tidsalder har førhen forbigået store dele af Afrika syd for Sahara. Men nu har internationale og lokale aktører fået færden af de mange muligheder for udvikling, der ligger i digitale løsninger i takt med at flere får internet og smartphones.
Og i Ghana går det særligt stærkt, hvor både opfindsomme iværksættere og store ambitiøse offentlige-private partnerskaber udvikler landets sektorer digitalt.
I december bringer Globalnyt en serie på ti artikler fra Ghana af journalist og kommunikationskonsulent hos det dansk-ghanesiske firma Margins Group Mads Fleckner om de mange nye digitale tiltag og løsninger inden for Ghanas forskellige sektorer.
Seriens artikler
Ngo’er: ”At sende en fødende kvinde der bløder videre er at sende en kvinde i døden” (7.12.2017)
Dansk firma skaffer bæredygtigt internet til ghaneserne (9.12.2017)
Dansk-ghanesisk makkerpar digitaliserer Ghana (11.12.2017)
Dansk-ghanesisk initiativ registrerer Ghanas borgere og køretøjer digitalt (13.12.2017)
Populær ghanesisk popmusiker bruger WhatsApp til at markedsføre sin musik (17.12.2017)
’Afrika er underindekseret’: Ghanesisk app-pioner kortlægger Ghana digitalt (20.12.2017)
Uber hitter i Ghana og Vestafrika (21.12.2017)
Ny ghanesisk app gør Accra mere brugervenlig (23.12.2017)
Ghanesisk droneforening ser store udviklingsmuligheder i brug af droner (27.12.2017)
ACCRA: Brugen af flyvende droner er på kraftig fremmarch verden over. Og det er ikke kun i teknologisk udviklede lande som Danmark, at de gør nytte, også i udviklingslande kan de gøre store forskelle. I Ghana har en lille gruppe passionerede drone-flyvere dannet foreningen Ghana Drone Association, der består af 100 medlemmer, hvoraf de fleste også er fotografer og filmmagere.
En af dem er Michael Adjetey, der gerne ser sit snit til at flyve med drone og filme fra luften, hvor han kan komme til det.
”Droner kan bruges til et hav af formål såsom blandt andet inden for overvågning, sikkerhed og landdistriktsplanlægning såsom opmåling af landområder,” fortæller Michael Adjetey.
”Droner er basalt set bare flyvende kameraer, og de fleste af foreningens medlemmer er også fotografer og interesserer sig også for kameraer, fotografering og film. Og hvor det før har været besværligt at filme fra oven, er det nu blevet meget nemmere med flyvende droner.”
Foreningens mål er at promovere droneteknologi til mange formål
En af anden af foreningens fremtrædende medlemmer er Edem Srem, der er en passioneret droneflyver og filmdokumentarist og som foruden droneflyvningen ofte bruger tid i chatforums som WhatsApp eller Facebook med ligesindede droneentusiaster, for at drøfte de nyeste droner på markedet og deres mange muligheder. Og foreningen har flere formål.
”Formålet med Ghana Drone Association er for det første at få lavet en platform og samle alle dronefolk i Ghana, hvor vi kan udveksle ideer og tanker omkring denne her teknologi. Her kan vi promovere droneteknologien og komme med teknologiske løsninger på aerial imaging. Og så er det også for at kunne få medindflydelse og påvirke lovgivningen på drone-området,” fortæller Edem Srem og refererer til, at man kun må flyve i under 500 meters højde og at man skal flyve i en afstand af fem kilometer fra lufthavne.
”Det giver god mening, at skulle holde afstand fra lufthavne, da man her kan forstyrre flytrafikken og skabe uheld, hvis man mister kontrollen med dronen eller ikke kan orientere sig ordentligt på afstand. Flyene flyver jo lavt i et sådan område, fordi de letter og lander. Men det giver ingen mening, kun at måtte flyve under 500 meters højde,” siger han og fortsætter:
”Det begrænser alt for meget i forhold til, hvis man skal udnytte den avancerede kamerateknik fuldt ud og kunne lave ordentlige billeder. Hvis man for eksempel skal tage billeder og filme med meget vid vinkel over en meget høj og tætbevokset skov, så er det ikke muligt, at opnå den maksimale effekt, hvor horisonten krummer, hvis man kun må tage dem i højst 500 meters højde.”
Og foreningen kan med god grund kæmpe med deres lobbyarbejde. Ghana’s Civil Aviation Authority (GCAA) tager nemlig nu droner så alvorligt, at de har udstedt nye direktiver om ejerskab og brug af uregistrerede droner, der kan koste op til 30 års fængsel.
Der kræves fremover en licens til at flyve med drone og myndighederne har startet processen med at registrere alle droner i landet. GCAA har begrundet direktivet med, at det er nødvendigt for at forhindre ulykker i ghanesisk luftrum. Og det kan hurtigt enten blive dyrt eller umuligt at flyve med droner, hvis licensen kommer til at koste det samme som i broderlandet Nigeria, hvor den koster 4000 US-dollars (halvdelen kan refunderes) og skal fornyes hvert tredje år. Både Nigeria og Kenya har indført regler om licens og registrering og altså nu også Ghana.
Droner kan dæmme op for ulovlig minedrift og erodering af skovene
Og foreningens promovering af droneteknologien udadtil har været med til at påvirke den nyvalgte regering til at bruge droner, for at kunne dæmme op for den ulovlige minedrift efter guld – den såkaldte ’galamsey’ – og dens skadelige virkninger på skovene og drikkevandet, der er fremherskende i særligt Ashanti-regionen og i de nordøstlige og nordvestlige dele af Ghana.
Læs mere: Ghanas guld koster liv (29.09.2017)
”Droner kan monitorere den ulovlige minedrift fra luften. Og man kan her også få et klart overblik over skovødelæggelserne på grund af den eroderede jord, ligesom man kan se omfanget af forureningen af vandet i floderne og søerne, fordi guldgraverne graver guld direkte på floderne og bruger cyanid og andre metaller, der laver vandet mælkehvidt, mudret og giftigt,” forklarer Edem Srem.
Og med droneteknologien kan man også identificere de områder, der er blevet forladt af guldgraverne ligesom man kan spore de kriminelle guldgravere.
”Dronerne har en rækkevidde på 50 kilometer, så selvom om overtræderne skulle være stukket af eller har forladt området, kan man nemt identificere minedriftsfolkene på lang afstand, selvom de skulle gemme sig langt væk og inde i skoven,” siger Edem Srem.
”Dronerne kan altså hjælpe med at dokumentere omfanget af skaderne ved den ulovlige minedrift, selvom det er i tyndt befolkede og tæt bevoksede og ufremkommelige områder, ligesom man kan se hvilke i områder, der ikke graves efter guld mere.”
Droner kan yde førstehjælp og udbrede folkesundheden
Men også på det sociale område og omkring folkesundheden, mener Edem Srem, at droner vil komme til at gøre stor forskel. Især i de svært tilgængelige områder med tæt skov og ved de kraftige regnskyld, der ofte blokerer veje og stier.
”Droner kan også være nyttige i forhold til folkesundheden og kan bruges til sundhedsprojekter. Det kan nemlig være stort set umuligt at komme ud til folk, der lever isoleret i tyndt befolkede områder. Især når det regner kraftigt og adgangsvejene bliver blokeret, bliver disse folk endnu mere isoleret fra omverdenen,” siger Edem Srem.
”Her vil man kunne sende droner ind til dem fra mere tørre områder med en last på op til 10 kg, der kan være enten medicin, madrationer eller førstehjælpsudstyr. Droner ville altså her kunne have et såkaldt ’hurtigt førstehjælps approach,’’ forklarer han.
I fremtiden vil Edem fokusere sin drone-karriere på dels at eksponere Ghanas landbrug og kakaoplantager og dens eksport fra oven gennem at lave film og foto, ligesom han vil tilbyde landmænd i Ghana at sprøjte deres marker fra oven med droner.
”Jeg vil snart gå i gang med at filme og fotografere Ghanas landbrug og plantager oppefra for at showcase, hvad Ghana producerer, blandt andet de store kakaoplantager. Og så vil jeg tilbyde landmænd at sprøjte deres marker med droner,” forklarer han.
”Det vil være meget sundere og billigere at sprøjte markerne fra oven med droner end det er nu, hvor man enten skal bruge dyre helikoptere eller hvor mennesker skal gå i marken og sprøjte med pesticider og være i kontakt med sprøjtemidlerne og måske indånde dem,” fortæller Edem Srem.
Ghanas nytiltrådte regering har i oktober meldt ud, at de vil investere tre millioner US-dollars i droner til at overvåge den udbredte, ulovlige og skadelige minedrift kaldet ’galamsey’ og dens medfølgende forurening og ødelæggelse af skovområder på grund af erodering af jorden og brugen af giftige midler som cyanid, der forurener vandet i floderne.
Artiklen er lavet med støtte fra Danidas oplysningsbevilling
