Ghana er generelt kendetegnet af et stærkt og stabilt civilsamfund. Men som i andre udviklingslande har høj konkurrence om midlerne medført store udfordringer med koordinering civilsamfundsgrupperne imellem.
Det medfører ofte duplikering af aktiviteter, silotænkning (uden et bredere perspektiv) og begrænset informationsdeling. Med andre ord bliver den dybe tallerken opfundet gang på gang, hvilket betyder, at udviklingsprojekter bliver mindre effektive (Ghana har i mangfoldige år været en stor modtager af danske u-landsmidler, red.)
Men FN’s verdensmål har tilbudt progressive kræfter i det ghanesiske civilsamfund en mulighed for at gøre op med silotænkningen og arbejde hen imod bedre koordinering af aktiviteter.
Løsningen blev at oprette et landsdækkende netværk for civilsamfundsgrupper såsom fagforeninger, religiøse grupper og andre ikke-statslige aktører opdelt i de 17 verdensmål.
Samarbejder med regeringen
Netværket er banebrydende i dets opgør med silotænkningen, og også i forhold til dets konstruktive tilgang til at samarbejde med regeringen om at skabe en mere langsigtet og bæredygtig udvikling.
”I Ghana kritiseres civilsamfundet ofte for at stå på sidelinjen og råbe af regeringen, uden selv at bidrage aktivt til at gøre regeringsinitiativer mere effektive”, forklarer Peter Clausen, CARE Danmarks kontor i Ghana.
”Vores civilsamfundspartnere, der er del af netværket, gør op med dette ensidige syn på fortalervirksomhed, når de engagerer regeringen kritisk men konstruktivt”, uddyber han.
Indtil videre synes den nye strategi at have båret frugt. Netværket er repræsenteret i regeringens koordineringskomite for gennemførelse af verdensmålene. Og det er et sjældent syn i Ghana, at civilsamfundet inkluderes i planlægningen i stedet for blot at være en eftertanke.
Dr. Felix Addo-Yobo, der er SDG koordinator for regeringens National Development Planning Commission, udtalte for nylig ved en offentlig fejring af verdensmålene, at regeringen har stærke intentioner om at inddrage netværket i alle faser af virkeliggørelsen af målene i Ghana.
Tung dreng med
”Vi ser civilsamfundet som bredere end blot udviklingsorganisationer”, anfører Adisatu Maiga, SDG kontaktperson hos Accra-baserede Media Foundation for West Africa, og lægger til:
”Derfor er vi også gået vidt for at sørge for, at vi har et alsidigt medlemskab i netværket”.
I oktober meldte Ghanas største fagforening, Trade Union Congress (TUC), sig under netværkets faner.
Andre medlemmer inkluderer Religious Bodies Network for Climate Change, Forest Watch Ghana, Ghana Anti-Corruption Coalition, Ghana Coalition of NGOs in Health, and Ghana National Education Campaign Coalition, for at nævne et par eksempler.
Stadig mange udfordringer
Selv om initiativet er kommet godt fra land, er der stadig udfordringer forude i forhold til at producere langvarige resultater og bæredygtig udvikling.
Først og fremmest er en af de vigtigste forudsætninger, at civilsamfundsaktører forstår værdien af at samarbejde og dele erfaringer og information.
Det betyder et opgør med en helt fundamental tankegang blandt mange organisationer, der er vant til at navigere i et stærkt konkurrencepræget miljø.
Denne skribent har oplevet mange, der af gammel vane kalder det naivt at tro, at man kan bryde med en kultur opbygget over årtiers udviklingsbistand.
Til gengæld forventes der ikke resultater fra den ene dag til den anden, men en overbevisning om, at mentaliteten er ved at ændre sig”.
En anden betydelig udfordring er balancen mellem at samarbejde med regeringen uden på samme tid at gå på kompromis i forhold til at holde den ansvarlig for sine løfter.
Bestandig balancegang
Netværket bygger på en oprindelig struktur, der blev vedtaget på et møde organiseret af regeringens nationale SDG styringsgruppe og udvalgte civilsamfunds grupper. Det bredere civilsamfund tog sidenhen ejerskab over, udviklede og institutionaliserede strukturerne.
”Det er bestemt en balancegang vi stadig arbejder på at definere”, vedkender Mercy Nyamikeh sig.
Om det vil lykkes for civilsamfundsnetværket at skabe en kulturændring i det ghanesiske civilsamfund og fordre bedre samarbejde mellem de forskellige aktører vil tiden vise.
Men indtil videre ser det stille og roligt ud til at gå i den rigtige retning.
Rikke Sig Hansen er fung. koordinator for civilsamfundsplatformen. Hun er programme officer i NGOen Media Foundation for West Africa siden maj 2014 og har skrevet en master om demokratiets vilkår i Ghanas landdistrikter og lokalradioens rolle heri.
