Shakia Asamoah
Shakia Asamoah (hun/hende) er ph.d.-studerende i Education Policy, Teaching, and Leadership på University of Maryland – College Park. Udover hendes forskning inden for lighed inden for videregående uddannelse, er Shakia Asamoah optaget af emner som black feminism og queer frihedskamp.
Twitter: @shakiaAsamoah
Sidste søndag, [den 21. marts, red.] samledes en fælleskirkelig skare af kristne ledere – præster, biskopper – til en national endags-fællesbøn i Accra [hovedstaden i Ghana, red.] Arrangementets titel?
“Homoseksualitet: En afskyelig synd i Guds øjne”.
Arrangementet blev støttet af en bred vifte af ghanesiske medieorganisationer, og til stede var også repræsentanter fra den islamiske tro, traditionelle religioner, civilsamfundet og parlamentet. Bøn var ikke den eneste grund til, at denne indflydelsesrige gruppe samledes. Deltagerne drøftede også mulighederne for lovmæssig kriminalisering af landets LGBTQI+-samfund og for “rehabilitering, vejledning og rådgivning” af deres “fortabte sjæle”.
Denne bølge af homofobi begyndte den 31. januar, da fortalerorganisationen LGBT+ Rights Ghana åbnede et kombineret kontor og medborgercenter i Accra. Centret var det første af sin art i Ghana, men da nyheden nåede lokale mainstreammedier, stod milepælen ikke længe.
Den første bredside kom fra civilsamfundet. Den 11. februar indledte Moses Foh-Amoaning, direktionssekretær for Den Nationale Koalition for Anstændige Seksuelle Menneskerettigheder og Familieværdier, en kampagne, der opfordrede regeringen til at lukke centret og arrestere dets ledere. Hans organisation – bestående af repræsentanter fra kristne, muslimske og traditionelle religiøse grupper – har stået i spidsen for en anti-queerkampagne siden oprettelsen i december 2013.
Embedsmænd tog snart tråden op fra denne anti-queerdiskurs. Kommende ministre, der blev grillet af parlamentet, blev på usædvanlig vis spurgt til deres holdning til queer-rettigheder. Under udspørgningen af Adwoa Sarfo, den indstillede minister for køn, børn og social beskyttelse, insisterede hun på, at homoseksualitet ikke er tilladt i henhold til ghanesisk lov. Hun citerede straffelovens § 104, som forbyder “unaturligt kødeligt kendskab”, der kan straffes med op til 25 års fængsel, selv om paragraffen ikke specifikt nævner relationer mellem mennesker af samme køn.
Under sin udspørgning hævede Shirley Ayorko Botchway, den indstillede udenrigsminister, at homoseksualitet er u-afrikansk, og at queer-rettigheder er et vestligt begreb. Hun citerede nylige udtalelser fra USA’s præsident Joe Biden, hvor han truer med sanktioner mod lande, der kriminaliserer homoseksualitet, og pegede på, hvordan udenlandske honoratiores havde deltaget til åbningsceremonien for LGBT + Rights Ghana Centret.
I mellemtiden stillede de ghanesiske medier platforme til rådighed for folk som Foh-Amoaning og parlamentsmedlemmer, hvor de kunne udtrykke deres homofobiske holdninger. Mediepaneler, ofte bestående af queer rettighedsaktivister overfor kendte homofober, blev sat ned for at drøfte queer-personers menneskelighed. I de få tilfælde hvor queer-ghanesere blev interviewet, satte journalisterne spørgsmålstegn ved, om de, på grund af deres insisteren på lige rettigheder, ikke selv var skyld i den vold, de bliver udsat for. Avisoverskrifter henviste til LGBT + Rights Ghana-kontorer i seksuelt eksplicitte vendinger baseret på hyperseksualiserede stereotyper af queer-personer.
Den 24. februar kulminerede begivenhederne med politiets tvangsmæssige lukning af LGBT+ Rights Ghana lokaler. De ansatte gik under jorden. Der blev hverken givet nogen forklaring eller begrundelse. Siden lukningen beretter flere aktivister, at fysiske og verbale angreb mod queer-ghanesere, og folk, der mistænkes for at være queer, er steget især i fjerntliggende dele af landet. Selvom LGBT+ Rights Ghana ikke er den eneste organisation, der arbejder med queer-spørgsmål i Ghana, er det langt den mest synlige og den eneste, der modtager eksplicit støtte fra udlandet, hvilket gør den til et let mål.
Det var dog ikke slut endnu. Den 27. februar erklærede præsident Nana Akufo-Addo, uden at emnet havde været bragt op, at han aldrig vil tillade legalisering af homoseksuelle ægteskaber. Den 5. marts præsenterede otte parlamentsmedlemmer på ny et tidligere lovforslag, der vil gøre det direkte ulovligt at være queer-person og ydermere kræve, at dømte går i obligatorisk omvendelsesterapi.
Mange af de mennesker, der har anti-homoseksuelle synspunkter, hævder, at homoseksualitet er importeret fra Vesten. Men virkeligheden er, at Ghanas anti-homoseksuelle love, som i mange tidligere kolonier, er et levn fra det europæiske styre. Desuden har vestlige organisationer været afgørende for at bakke op om dem, der spreder homofobiske holdninger. Udvalget for Kristent Ægteskab og Familieliv, som støttede heteroseksuelle familiestrukturer, blev nedsat af Det Kristne Råd i Ghana i 1966 og finansieret af den britiske organisation Christian Aid. I nyere tid har retorikken hos Den Nationale Koalition for Anstændige Seksuelle Menneskerettigheder og Familieværdier og lignende organisationer afspejlet den, der bruges af amerikanske evangelister, og koalitionen har modtaget offentlig støtte fra organisationer som den amerikansk baserede evangeliske organisation World Congress of Families, der i 2019 afholdt et anti-queer African Family and Sustainable Development-topmøde i Accra. Et par måneder efter topmødet forbød den ghanesiske regering en konference om LGBT+-rettigheder.
De giver ikke op
Det lader ikke til, at LGBT+ Rights Ghanas lokaler bliver genåbnet inden for den nærmeste fremtid – ej heller er en progressiv national dialog om queer-rettigheder på trapperne, men queer-ghanesere i Ghana og i diasporaen har ikke opgivet håbet om et mere accepterende samfund.
LGBT+ Rights Ghana har startet en indsamling, der skal skaffe penge til et permanent sted til et nyt center. Indtil nu er der doneret mere end 40.200 dollars. De to organisationer Key Watch Ghana og One Love Sisters, der arbejder med henholdsvis interkønnede og menneskerettigheder, har udbetalt nødhjælpsmidler til queer ghanesere. Som følge af manglen på mentale sundhedstilbud er en gruppe af queer-ghanesere i diasporaen trådt til og afholder ugentlige virtuelle sessioner om emotionelt og mentalt velbefindende for deres ligesindede i Ghana. En nyoprettet koalition af feminist- og queer-organisationer i Ghana skal udvikle og gennemtænke langsigtede modstandsstrategier, herunder en forfatningsmæssig udfordring af straffelovens § 104 og anlæggelsen af en civil retssag for at udfordre lukningen af LGBT+ Rights Ghanas kontorer.
Andre organisationer lobbyer over for parlamentsmedlemmer for at forhindre vedtagelsen af den ny lov, der vil kriminalisere homoseksualitet. På grund af risikoen for chikane og retsforfølgelse arbejder de fleste aktivister uden for offentlighedens søgelys. Medlemmer af diasporaen og queer-rettighedsorganisationer har opfordret Ghanas regering til at beskytte queer-personer og desuden lovet støtte til de aktivister, der kæmper for deres rettigheder.
Samtidig med, at vi netop har fejret Ghanas 64. uafhængighedsdag [6. marts, red], insisterer queer-ghanesere fortsat på deres menneskelighed og ret til lige beskyttelse i henhold til loven. Som Alex Donkor, direktør for LGBT+ Rights Ghana, udtalte: “Centret vil forblive i hjerter og sind”; det samme gælder håbet om og viljen til befrielse.
Den originale udgave af denne artikel er udgivet af African Arguments under Creative Commons-licens. Forfatteren har givet Globalnyt tilladelse til at oversætte artiklen til dansk.
Oversat fra engelsk af Gerd Kieffer-Døssing.
