Mohamed Mbougar Sarr fra Senegal. Han er den yngste vinder siden 1976 og den første fra Afrika syd for Sahara.
Kritikere har været oppe at køre over ’La Plus Secrète Mémoire des Hommes’ (da.: Menneskets mest hemmelige erindring), hans roman om en ung senegalesisk forfatter, der bor i Paris. Juryen traf en enstemmig beslutning om at tildele Mbougar Sarr prisen efter blot én afstemningsrunde og kaldte hans arbejde “en hyldest til litteratur”.
Caroline D. Laurent er lektor i Frankofone Studier på Det Amerikanske Universitet i Paris. Hun forsker blandt andet i det 20. og 21. århundredes frankofone litteratur og kultur med særligt fokus på Frankrig, Afrika syd for Sahara og Sydøstasien.
Twitter: @CarolineLaurent
Prisen vil give ham litterær berømmelse og enorme bogsalg, siger Caroline D. Laurent, ekspert i fransktalende afrikansk litteratur i Frankrig, der her fortæller om Mbougar Sarr.
Hvem er Mohamed Mbougar Sarr?
Mbougar Sarr, forfatter til den Prix Goncourt 2021-vindende roman ’La Plus Secrète Mémoire des Hommes’ (’The Most Secret Memory of Men’), er en ung senegalesisk forfatter, der voksede op uden for Dakar og flyttede til Paris for at fortsætte sine studier. Han er blot 31og har allerede udgivet tre andre romaner, den første i 2015: ’Encircled Earth’ (org. ’Terre Ceinte’), ’Silence of the Choir’ (org. ‘Silence du Chœur’) og ’Pure Men’ (org. ‘De Purs Hommes’).
Han begyndte sine studier i Senegal og gik i gang med sin doktorgrad ved den prestigefyldte School for Advanced Studies in the Social Sciences i Paris, hvor han forskede i Léopold Sédar Senghor, digter og Senegals første præsident. Skrivning kom i vejen for studierne og forhindrede ham i at gøre graden færdig. Han bor nu i Beauvais, en by nord for Paris.
Hvad handler romanen om?
’The Most Secret Memory of Men’ leger med virkelighed og fiktion. Den fortæller historien om en ung senegalesisk forfatter, Diégane Latyr Faye, der bor i Paris. Under sin gymnasietid i Senegal var han stødt på omtaler af en mystisk roman, ’Det umenneskeliges labyrint’, udgivet i 1938 og skrevet af en senegalesisk forfatter ved navn T.C. Elimane. Da han ikke kunne fremskaffe et eksemplar af romanen, havde han parkeret sin eftersøgning og betragtede romanen som en af de mange tabte litterære værker. Men ved et tilfælde møder han et par år senere den senegalesiske skribent Siga D, som giver ham et eksemplar af bogen. Læsningen (og talrige genlæsninger) af, hvad han anser for at være et mesterværk, genopliver Fayes higen efter at finde ud af, hvad der skete med den mystiske T.C. Elimane.
Hvorfor er bogen vigtig?
’The Most Secret Memory of Men’ er en roman, der handler om at skrive og om litteratur. Den er fuld af litterære referencer – blandt andet til den roste chilenske forfatter Roberto Bolaño og den produktive polske forfatter Witold Gombrowicz. Men det er nok alligevel de obskure referencer, der er de mest interessante: Den fiktive T.C. Elimanes bog og hans skæbne er et ekko af den virkelige maliske forfatter Yambo Ouologuem – som Mbougar Sarrs egen roman er dedikeret til.
Ouologuem, der vandt Prix Renaudot (fransk litteraturpris, red.) i 1968 for romanen ’Le Devoir de Violence’ (udgivet i Danmark 1970 som ’Pligten til vold’ på forlaget Arena, red.), udløste kontroverser efter en artikel fra 1972 i The Times Literary Supplement (et ugentligt litteraturtillæg, red.) hævdede, at han havde plagieret flere forfattere herunder Graham Greene og André Schwarz-Bart. Han rejste hjem til Mali og udgav aldrig noget igen. Ligesom Diégane Latyr Faye, fortælleren i Mbougar Sarrs roman er Sarrs alter ego, er T.C. Elimane Ouologuems.
Men lige så meget som ’The Most Secret Memory of Men’ handler om at skrive, handler den også om at læse.
Værket er polyfonisk (med mange fortællere udover Faye), det er transkulturelt (foregår i Europa, Afrika og Sydamerika), og det blander forskellige litterære genrer (breve, artikler, samtaler), hvilket lægger op til mange forskellige læsninger. Nogle læsere vil måske fokusere på de historiske begivenheder, der er skildret – romanen har henvisninger til både kolonialisme, verdenskrige, nazisme og Holocaust, diktatur i Argentina og nylige demonstrationer mod statslig korruption i Senegal. Andre vil fokusere på de mystiske elementer, der bringer elementer frem af magisk realisme. Eller på de litterære referencer, afrikanske som globale, der præger teksten. Eller det hele på én gang.
Bogen skal læses for, hvad den er – en stor roman – og ikke på grund af forfatterens oprindelse eller hudfarve. Det er netop derfor, T.C. Elimane forsvandt: Han følte sig misforstået efter nogle hårde anmeldelser, fordi hans arbejde blev læst og fortolket gennem andres arbejde, især den franske digter Arthur Rimbaud (han blev kaldt en “Rimbaud nègre” – en sort Rimbaud).
Hvad betyder denne Prix Goncouort-sejr?
Af de ovennævnte grunde bør Sarrs tildeling af Prix Goncourt ses som en længe ventet anerkendelse af afrikansk litteraturs kvaliteter. Man bør fokusere på denne (sene) anerkendelse og måske spørge, hvorfor – når der nu er så mange store romaner af afrikanske forfattere – Mbougar Sarrs sejr er så sjælden? ’The Most Secret Memory of Men’ er ganske strålende til at fordømme – via litteraturen – de tidligere kolonimagters litterære erobring af afrikanske forfattere.
Romanen, der er udgivet i fællesskab af to små forlag, Philippe Rey i Frankrig og Jimsaan i Senegal, er virkelig transnational. Anerkendelsen af disse forlag på to kontinenter vil forhåbentlig styrke og bidrage til at genskabe en balance i de afrikanske landes rolle i forlagsvirksomhed og distribution af deres forfatteres værker. Mohamed Mbougar Sarr fordømmer ikke kun koloniale og neokoloniale praksisser, men tilskynder også til nye måder at offentliggøre værker og nå læsere på.
’The Most Secret Memory of Men’ er en kraftfuld tekst, ikke kun på grund af dens skrivning, dens temaer, og hvad den siger om den afrikanske litteraturs plads i verden, men også fordi den åbner op for fransktalende forfatteres muligheder i fremtiden.
Den originale udgave af denne artikel er udgivet af The Conversation under Creative Commons-licens. Forfatteren har givet Globalnyt tilladelse til at oversætte artiklen til dansk.
Oversat fra engelsk af Gerd Kieffer-Døssing.
