Magtpolitik, vil det fleste sikkert kalde det. Den amerikanske præsident Donald Trump brød i sidste uge med atomaftalen med Iran og gjorde sit bedste for at trække resten af parterne med sig.
EU’s udenrigschef, Federica Mogherini, og de tre europæiske nationer, som er en del af aftalen (Storbritannien, Frankrig og Tyskland), har imidlertid lovet at holde fast i løfterne. Det samme har de resterende signatorer, Kina, Rusland og Iran selv.
Ved et møde tirsdag aftalte Mogherini samt udenrigsministrene for Frankrig, Storbritannien, Tyskland og Iran at arbejde for at holde fast i pagten. Det kan blive meget vanskeligt, da den amerikanske præsident meddelte, at han vil genindføre de skrappeste sanktioner over for det persiske land.
Dermed kan europæiske virksomheder, som opererer i landet blive ramt på pengepungen, og hvis Iran dermed ikke får den forventede gevinst ud af pagten, vil de trække sig ud, har ledere fra det mellemøstlige land erklæret.
”Vi er fast besluttet på at forsikre, at JCPOA (atomaftalen, red.) bliver fastholdt. Vi ved, at det er en vanskelig opgave, men vi er fast besluttet på at gøre det og vi er begyndt at arbejde med at klargøre instrumenter, som hjælper med at sikre, at det sker”, sagde Federica Mogherini efter ministermødet tirsdag.
Parterne blev imidlertid enige om at styrke samarbejdet for at finde løsninger og erklærede, at man vil fastholde og styrke de økonomiske relationer.
Samarbejdet med en anden af Trumps ”fjender”, Cuba, blev ligeledes styrket. Tirsdag blev det første møde i et fælles råd afholdt mellem de to parter. Her blev EU og Cuba enige om at starte en politisk dialog på flere områder, herunder at håndtere ”tvingende unilaterale tiltag”, hvilket nok sker med henvisning til USA’s ageren under Donald Trump.
Barack Obama indledte en proces for at normalisere forholdet til den caribiske nation, men den nye præsident har trukket den modsatte vej. Et styrket samarbejde med Cuba er imidlertid knap så kontroversielt, som spillet om atomaftalen, der kan få store økonomiske og geopolitiske konsekvenser.
En syngende lussing til EU-ledere
Donald Trump havde allerede truet med at forlade Iran-aftalen i januar. Her gav han en frist til d. 12. maj: aftalen skulle forbedres eller USA ville trække sig.
En efter en tog de tre europæiske parter i aftalen således til Washington sidst i april for at tale præsidenten fra at bryde med pagten. Emmanuel Macron fik en overdådig modtagelse, Angela Merkel besøgte præsidenten under mere beskedne forhold, mens Boris Johnson var den sidste i rækken.
Men hverken den franske præsident, den tyske kansler eller den britiske udenrigsminister kunne rykke en millimeter på Trumps beslutning. Tirsdag i sidste uge kunne han bekendtgøre, at han vil genindføre de strengeste økonomiske sanktioner mod det persiske land.
Det var noget af en lussing de tre statsmænd fik – og samtidigt et hårdt slag for det transatlantiske samarbejde, som flere analytikere frygter er i den værste stand i mange år.
Spørgsmålet er nu, om europæiske virksomheder vil blive ramt af de amerikanske sanktioner. Det kan meget vel være, og dermed må virksomhederne vælge mellem det amerikanske og det iranske marked. Her vil de fleste nok kigge mod vest.
Reelt kan det betyde, at aftalen er færdig, da Iran ikke får de forventede økonomiske gevinster ud af den.
Der er nu lagt op til en omfattende dialog mellem EU’s medlemslande, de to andre parter i atomaftalen, Kina og Rusland, samt naturligvis med Iran.
Mogherini kunne ved pressekonferencen tirsdag meddele, at der er nedsat en gruppe af eksperter, som skal kigge på flere områder.
Diskussionerne kommer til at handle om at fastholde og styrke de økonomiske relationer mellem parterne, fortsat salg af iransk olie og gas, effektive bankoverførsler, fortsat samarbejde om transportforbindelser, beskyttelse af EU’s virksomheder med ærinder i Iran samt yderligere udvikling af et åbent og regelbaseret miljø for forretninger i det mellemøstlige land.
Skuffelse
EU viser sig dermed trodsig i uenigheden med Trump, og der er nok næppe tvivl om, at der er stor skuffelse – hvis ikke vrede – i EU over den amerikanske enegang. Det kom til udtryk i en tale af Donald Tusk, præsidenten for EU´s ministerråd.
”Udover traditionelle politiske udfordringer som Kinas stigende indflydelse eller Ruslands aggressive adfærd er vi i dag vidne til et nyt fænomen: den amerikanske administrations uberegnelige selvhævdelse. Hvis man ser på præsident Trumps seneste beslutninger, kunne man endda tænke: hvem har behov for fjender med den type venner”, sagde den polske forperson for medlemslandenes institution.
En stor del af vreden kan skyldes, at EU-lederne faktisk kom med indrømmelser til den amerikanske præsident. Macron nævnte muligheden for at indgå en ny aftale, som kunne omfatte ballistiske missiler og Irans adfærd i regionen.
Alligevel valgte den amerikanske præsident at træde ud af atomaftalen på den mest bastante måde.
Mogherini har hele tiden holdt fast i, at atomaftalen er en fin forudsætning for at diskutere andre emner med Iran.
”En ting, der er tydeligt for alle os europæere er, at med atomaftalen på plads har vi en meget bedre mulighed for at behandle ethvert andet emne, vi gerne vil behandle med Iran, om det er missiler eller regionale spørgsmål”, lød det fra Mogherini ved pressekonferencen tirsdag.
Donald Trump har skabt et meget tæt forhold til Israel og Saudi Arabien i Mellemøsten. De to lande var netop de eneste nationer, som hyldede beslutningen om at bryde atompagten.
EU frygter på sin side mere konflikt i Mellemøsten, der kan skabe ustabilitet på grænsen til Europa og flere flygtningestrømme.
Vedvarende energi og politisk dialog med Cuba
Tirsdag var der også EU-møde med en anden af Trumps ”fjender”, Cuba. Det er et andet land, hvor præsidenten har brudt med forgængerens politik, men dog knap så dramatisk som tilfældet er med Iran.
I 2017 trådte en ny EU-aftale med øriget i kraft ved navn Political Dialogue and Cooperation Agreement (PDCA). Den skal styrke den politiske dialog mellem parterne, forbedre de bilaterale forbindelser og udvikle muligheder for fælles handlinger i internationale fora.
Det første møde i det råd, der blev etableret med aftalen, fandt sted tirsdag. Her nåede EU til enighed med cubanerne om at starte en politisk dialog om fem emner: modstand mod spredning af masseødelæggelsesvåben, kontrol med konventionelle våben, håndtering af unilaterale tvingende tiltag, indfrielse af FN’s verdensmål samt menneskerettigheder.
Samtidigt underskrev de to parter en samarbejdsaftale om vedvarende energi. EU vil bidrage med 18 millioner Euro (lidt over 140 millioner kroner) til ren energi på Cuba. Det er første gang, at en aftale om finansiering er blevet indgået mellem EU og Cuba, lyder det på EU-kommissionens hjemmeside.
