Opstanden i Sudan
Dec. ’18: Protester mod stigende leveomkostninger skyder op på tværs af Sudan. Hurtigt retter protesterne sig mod præsident al-Bashirs styre. Styret slår hårdt ned på protesterne og flere mister livet under demonstrationer.
Feb. ’19: Præsident al-Bashir erklærer Sudan i undtagelsestilstand, udsteder forsamlingsforbud og giver de væbnede styrker grønt lys til at sætte en stopper for alle protester.
6. april: En fredelig protest foran militærets hovedsæde i hovedstaden Khartoum udvikler sig blodigt, og sikkerhedsstyrker dræber 22 demonstranter. Protestbevægelsen oplever en stigende medvind.
11. april: Den sudanesiske hær afsætter præsident al-Bashir og suspenderer landets forfatning to år frem i tiden.
12. april: General Abel-Fattah Burhan overtager pladsen fra kuplederen Awad Mohammed Ibn Ouf, som gadeprotestanter anklager for at have spillet en rolle i folkedrabet i Darfur.
17. april: Sudans myndigheder siger, at den forhenværende præsident al-Bashir er blevet forflyttet til et fængsel i Khartoum.
25. april: Under pres fra demonstranter på gaden trækker tre medlemmer sig fra det militære overgangsråd.
13. maj: Præsident al-Bashir bliver tiltalt for involvering i drab på demonstranter.
14. maj: Demonstranter påstår, at sikkerhedsstyrker med tilknytning til al-Bashir angreb deres fredelige demonstrationer. Anklagerne antænder et sammenstød, der koster fem mennesker livet – herunder en soldat fra militærstyret.
15. maj: Militæret og en række oppositionsledere proklamerer en signifikant fremgang i forhandlingerne med en aftale om en tre årig overgangsperiode med delt militært og civilt styre.
28. maj: Oppositionsledere sætter gang i en to dage lang generalstrejke for at holde militæret op på at afgive mere magt til civile ledere.
3. juni: Sikkerhedsstyrker fra Rapid Support Forces angriber en protest i hovedstaden Khartoum, civile flygter i panik fra stedet. Oppositionen hævder, at over 100 demonstranter mister livet.
5. juli: Det militære overgangsråd og en koalition af oppositions- og protestgrupper bliver enige om endnu en aftale om at dele magten de næste tre år.
17. juli: De stridende parter underskriver formelt aftalen, der definerer magtdelingen i overgangsperioden.
29. juli: Mindst fire civile børn og en voksen bliver skudt og dræbt, da studenterprotester mod mangel på brød og brændstof bryder ud i byen El-Obeid.
11. august: Sudans militære råd og en koalition af oppositionsgrupper bliver enige om en aftale, der skal sikre overgangen til et civilt styre. Aftalen er et afgørende skridt på vej mod en fremtidig forfatning.
Kilder: Associated Press og Reuters
En opsigtsvækkende video florerer lige nu på internettet. En ældre herre med dreadlocks bliver båret frem af en gruppe uniformerede soldater til stor jubel for alle deltagende. For blot en måned siden havde synet været utænkeligt.
Manden på toppen med det sammenfiltrede hår hedder Ismail al-Tajin. Han er leder af Sudanese Professionals Association (SPA) og en af de mest fremtrædende figurer i den civile protestbevægelse, der det seneste halve år har demonstreret i millionflok i Sudans gader. Demonstrationerne har ad omveje ført til præsident Omar al-Bashirs afgang.
De soldater, der i jubel kaster al-Tajin i vejret, er medlemmer af den notorisk brutale milits Rapid Support Forces (RSF), en selvstændig enhed i den sudanesiske hær. Soldaterne i deres lyse uniformer er frygtet landet over som dem, der blot to måneder tidligere myrdede mindst 100 af de demonstranter, som al-Tajin og hans protestfæller repræsenterer.
Sudans militære elite har sidenhen indrømmet, at de gav ordren til “sikkerhedsoperationen”, der af flere er blevet beskyldt for at have til formål at sætte en stopper for den folkelige opstand mod det militære regime.
En usandsynlig aftale
Men på trods af massemord og voldtægt i de sudanesiske gader har de to parter nu fundet fælles fodslag.
Søndag 11. august blev Sudans militære råd og en koalition af oppositionsgrupper enige om en aftale, der skal sikre overgangen fra et 30 år langt militært diktatur til et civilt styre. Aftalen kan ifølge mangeårig iagttager af Sudan Nils Carstensen ende med at gå to veje.
“Den kan føre til status quo, hvor militæret fortsætter ved magten, men nu bare med civilt vinduespynt. Men den kan også vise sig at rumme vejen til et civilt styre.”
Aftalen er et afgørende skridt på en lang vej mod en fremtidig forfatning, og den bygger på en aftale fra 17. juli, hvor de to parter blev enige om at oprette et civilt-militært råd. Rådet skal sikre dannelsen af en overgangsregering og et parlament over de næste tre år, inden det første valg skal afholdes.
Mens de mest hårdkogte demonstranter mener, at aftalen forråder revolutionen, er den generelle stemning på gaden god, fortæller Nils Carstensen.
“Er det alt det, folk har drømt om? Nej, men det kan blive et skridt i den rigtige retning. Det afhænger af pres fra udlandet – men først og fremmest af, hvorvidt oppositionen kan blive ved med at mobilisere nok folk til at gå på gaden de næste tre år.”
En folkelig tilstedeværelse på gader og stræder er fortsat nødvendig for at kunne holde de militære kræfter i landet op på deres aftaler, siger Carstensen.
Revolutionens skillevej
Protesterne i Sudan begyndte tilbage i december 2018 i jernbanebyen Atbara langs Nilens bred. Folk gik på gaden i protest mod de stigende brødpriser, men hurtigt blev kritikken rettet mod den siddende præsident, Omar al-Bashir.
Styret slog – vanen tro – brutalt tilbage på demonstranterne, og efter en måned med protester var 19 demonstranter blevet dræbt og over 800 fængslet.
— ⭕️armbza (@armbza123) 4. august 2019
Mens protesterne tog til, steg dødstallet, og 11. april i år måtte al-Bashir se sig kuppet af sin egen hær. Den detroniserede diktator sidder nu fængslet, anklaget for deltagelse i drab mod demonstranter, og magten i Sudan er overgået til et militært overgangsråd.
Magten i overgangsrådet sidder Mohamed Hamdan Dagalo – bare kaldt Hemedti – de facto med. Hemedti er kendt som den bestialske leder af RSF – militsen, der for en måned siden stod bag drabet af 100 demonstranter.
Hemedti har siden 2017 brugt RSF til at beslaglægge guldminer, hvilket har gjort ham til en af landets rigeste mænd. Han blev i 2013 placeret som leder af RSF, der dengang udsprang af den paramilitære milits Janjaweed. En organisation, der af Den Internationale Straffedomstol (ICC) er anklaget for mord, tortur og voldtægt af civile under folkedrabet i Darfur i 2003.
Revolutionen står nu ved en skillevej, hvor den utænkelige alliance mellem de civile demonstranter og den militære elite ser ud til at have fundet et minimum af forståelse for at dele magten mellem sig.
Men mens de militære kræfter tilsyneladende afgiver en del af magten til befolkningen, har de beholdt beholdt både “håndbremse og fodbremse” i den foreslåede opskrift på en magtdeling, som Nils Carstensen formulerer det.
I aftalen fremgår det, at militæret beholder kontrollen over indenrigs- og forsvarsministeriet, hvilket givet det magten over både politi og væbnede styrker. Derudover hersker der stadig tvivl om, hvorvidt det kommende civile parlament bliver en egentlig lovgiver, eller om det blot får en rådgivende rolle.
Hvilken historie videoen af RSF-soldaterne bærende på den civile frontfigur al-Tajin egentlig fortæller os, må fremtiden vise, forklarer Nils Carstensen.
“Måske er en utænkelig civil magtoverdragelse faktisk begyndt – ellers bliver videoen blot et billede på militæret, der bærer den nye civile pynteregering frem for blot at droppe den igen, når det bliver bekvemt for militæret.”
Første vigtige pejlemærke får vi, når protestledere og generaler den 18. eller 19. august offentliggør, hvem der skal være medlemmer af det nye overgangsråd. Kort derefter skal både premierminister såvel som resten af regeringen udpeges.
