Man kan måske ikke ligefrem kalde det for en overlagt handling; men hvis ikke det var for elefanterne, ville det tropiske træ Platymitra macrocarpa sandsynligvis være meget mindre udbredt i Thailands skove end det er. Et nyt studie viser nemlig, at asiatiske elefanter står bag langt størstedelen af træartens nye spirer. Det skriver nyhedsmediet Mongabay.
Elefanterne ”planter” dem ved at spise træets frugter og sprede frøene, inklusive en bunke gødning til at starte på, til et nyt område i junglen. Selvom kun tre procent af frugterne bliver spist af elefanter, står de store pattedyr for hele 37 procent af de nye træer, som det er lykkedes at spire.
Studiets resultater tyder på, at skoves sammensætning og struktur sandsynligvis vil forandre sig markant efterhånden som bestemte dyrearter forsvinder fra dem.
Elefantmøg over hjortemøg
Frugterne fra Platymitra macrocarpa træet bliver ikke kun spist af elefanter, men også af mange andre store dyr som bjørne, samba hjorte og gibboner. Alle disse dyr spiller en rolle i skovens økosystem som frøspredere; studiet viste, at 78 procent af alle træets spirede frø på et tidspunkt var blevet spist af såkaldt ”megafauna”.
Men der viste sig at være stor forskel på, hvor effektivt træet bliver spredt af de forskellige dyrearter, og elefanterne så altså ud til at give frøene en særligt god succesrate. Til sammenligning spirede kun 17 procent af de frø, der fik en tur gennem sambar hjortenes fordøjelse, selvom disse dyr spiser flest frugter fra Platymitra macrocarpa træet. Forskerne mener, at det måske skyldes biller, der åbenbart i højere grad går efter sambarmøg end elefantmøg.
Forskerne lagde i deres undersøgelser mærke til, at P. macrocarpa træet for tiden er i tilbagegang i regionen. Det kunne tyde på, at denne træart mangler flere elefanter, men kunne også have andre grunde.
“For relativt kort tid siden var Thailands regnskove beboet af to slags store planteædere, næsehorn og elefant,” skriver forskerne i deres rapport. ”Der eksisterer næsten ingen information om skovnæsehorns evner til frøspredning, og deres bestande findes i dag kun som relikvier, da de er forsvundet fra næsten alle deres tidligere levesteder.” Forskerne mener dog at det er sandsynligt, at skovnæsehorn spillede en rolle i at sprede frø, lige som som elefanterne.
Mangel på elefanter kan påvirke klimaet
De mener derfor, at tilbagegangen i P. macrocarpa træerne kunne skyldes enten de udryddede næsehorn, eller faldende lokale bestande af elefanter. Det lader dog som beskrevet ikke til, at mere udbredte planteædende arter som sambar hjorte er i stand til at udfylde elefanternes funktion i at sprede bestemte træers frø.
Og det kunne ændre skovenes karakter og endda påvirke deres evne til at lagre CO2 og modvirke klimaforandringer, mener medforfatter af rapporten Kim McConkey fra National Institute of Advanced Studies i Bangalore, Indien.
”Hvis mindre sårbare planteædere som hjorte ikke er i stand til at erstatte den frøspredning, som de truede store planteædere som elefanter har stået for, kunne de magafauna-afhængige træer blive indskrænket i deres rækkevidde, hvilket igen vil påvirke sammensætningen af skovens økosystem og potentielt dens kulstoflagre.”
