I det lille land El Salvador, mellem vulkaner og hyppige jordskælv, kan alt ske, og normalt overgår politiske hændelser i landet ikke befolkningens fantasi. Præsidentens handlinger tidligere i februar har dog udfordret denne norm.
Siden præsidentvalget i 2019 har El Salvadors befolkning hurtigt måtte vænne sig til en 38-årig præsident, der arbejder med kometfart og ikke nødvendigvis lytter til andre.
Præsident Nayib Bukele forsøger at nedbringe den tårnhøje mordrate, indgå handels- og bistandsaftaler med verdens stormagter og forhandle en aftale med USA, som skal sikre, at de omkring 1,4 millioner salvadoranske migrantarbejdere ikke bliver deporteret.
Samtidig forsøger han at gennemføre et radikalt opgør med de seneste års omfattende korruption, der også strækker sig helt ind i de gamle, store partiers baglokaler.
Med mere end 90 procents tilslutning gik præsident Bukele med rank ryg ind i 2020. Et år der kommer til at byde på valgkamp forud for parlaments- og lokalvalgene i februar 2021.
Nationalgarde og marchmusik
Det er på den baggrund, at befolkningen søndag den 9. februar var vidne til et ekstraordinært møde i landets parlament, Nationalforsamlingen.
Her ankom præsidenten ledsaget af nationalgarden i galla til tonerne af militærmarcher. Med sig havde han også en deling kampklædte soldater og politifolk.
Bukele overraskede de tilstedeværende ved at sætte sig i formandsstolen og med gongongen satte han et møde i gang, som var indkaldt imod parlamentsformandens vilje. De få medlemmer, der havde trodset formanden og i stedet fulgt præsidentens opfordring til at møde op, blev vidne til en meget særegen tale.
Her beklagede han sig over nationalforsamlingens langsommelige og, efter hans mening, modstræbende behandling af et forslag om at låne godt 100 millioner US dollars til at købe udstyr til militæret og politiet.
I bøn og med lukkede øjne påkaldte præsident Bukele sig Gud og forlangte, at nationalforsamlingen inden otte dage godkendte lånet.
Hvis ikke det skete, kunne han ikke garantere mod folkelig opstand, lod han de tilstedeværende vide.
Grundlovsbrud og minder fra diktaturet
Mange tv-seere troede ikke deres egne øjne. Ikke siden diktaturets tid var militær eller politi trængt ind i parlamentet, og det fremkaldte tragiske minder fra den epoke.
Uden for bygningen var omkring 5.000 af præsidentens tilhængere mødt op for at støtte ham.
Til pressen sagde Bukele, at militæret var mobiliseret for at beskytte ham og parlamentet imod den folkelige indignation, som manifesterede sig udenfor.
Kort tid efter præsidentent, flankeret af den udkommanderede kampenhed, marcherede ud af parlamentet, kom reaktionerne. Tweets og mails med protester indløb fra store dele af civilsamfundet, politiske partier og udenlandske ambassader.
Fra alle sider stod det klart, at præsidenten havde udfordret parlamentets integritet og uafhængighed og misbrugt sine beføjelser i forhold til anvendelsen af militæret. Desuden var det et klart grundlovsbrud,
Aktionen blev fordømt fra alle sider som et anslag mod magtens tredeling og grundloven, at præsidenten tiltvang sig ret til at sammenkalde parlamentet.
Bukeles forsvarede sig med, at han havde anvendt en særparagraf til at sammenkalde parlamentet – det blev klart afvist af landets forfatningsdomstol, som samtidig forbød ham at bevæge sig ind på parlamentets grund og beordre hæren til at udføre opgaver i modstrid med grundloven.
USA lod vente lidt på sig, men så kom der også derfra en total afvisning af præsidentens handlemåde med en opfordring til dialog mellem parlamentet og regeringen for at undgå en eskalering af konflikten.
Det begyndte ellers så godt
Politiske iagttagere i og uden for El Salvador stiller sig uforstående over for præsidentens ageren.
Der peges fra alle sider på, at han med sin solide folkelige opbakning havde alle muligheder for at spille sine politiske kort til egen fordel i et valgår, hvor de gamle partier befinder sig i eksistentiel krise efter deres katastrofale resultater ved præsidentvalget i februar 2019.
De første måneder efter valget viste da også tegn på, at de to politiske organer, parlamentet og præsidentembedet, søgte at finde en modus vivendi i parforholdet, hvor præsidenten har magtbeføjelse til at nedlægge veto imod lovforslag.
Præsidenten godkendte finansloven, samtidig med at han forkastede en række lovforslag, der blev sendt retur til videre diskussion i parlamentet. I enkelte tilfælde lykkedes parlamentet med absolut flertal at fastholde det afviste forslag.
Med erhvervslivets organisationer blev der ligeledes indgået en principaftale om samarbejde – noget som havde været uhørt i årtier.
Ikke så cool mere
Frem for at fastholde sit image som den unge “cool” præsident fremstår Nayib Bukele efter episoden i parlamentet som en anden Oliver Cromwell, der ledede England i 1650’erne ”med biblen i den ene hånd og pistolen i den anden”.
Det står nu klart for flere og flere politiske iagttagere, at Bukeles korstog mod de eksisterende partier, der blev startskuddet på hans kometkarriere i 2018, nok snarere er et tegn på et konsekvent antisystemisk projekt af autoritært tilsnit.
Bukele er som præsident dynamisk, ikke demokrat.
Aktionen 9. februar var derfor ikke en ung politikers fejlgreb, men snarere del af hans drejebog frem imod parlamentsvalget i 2021, hvor hans nye parti kan gå hen og blive det største.
Ved at lægge pres på parlamentet udstiller han dets medlemmer som magtesløse marionetter i et politisk teater, der lovgiver på lånt tid og øjensynligt ikke har befolkningens tillid.
Flere iagttagere hælder nu til den formodning, at præsidenten efter valget i 2021 satser på at bruge sit nye flertal til at ændre forfatningen, således at han selv kan genvælges. Som loven er nu, kan han kun sidde i én femårs periode.
Svag opbakning til demokratiet
En nylig offentliggjort rapport fra den internationale tænketank IDEA om demokratiets tilstand i verden, understreger den demokratiske krises bagtæppe i El Salvador.
Blandt de latinamerikanske demokratier har El Salvador nogle af de laveste ratings på befolkningens holdning til demokratiets og dets institutioner. Blot 11 procent har fuld tillid til det demokratiske system; tilliden til de politiske partier er helt nede på seks procent. Godt under gennemsnittet for demokratiets tilstand i Latinamerika.
Nayib Bukeles kampagne mod de politiske partier og krav om radikale ændringer i kampen mod vold og løfter om arbejde og sociale forbedringer talte derfor direkte ind i befolkningens afvisning af det politiske spil og det repræsentative demokrati.
Spænding om befolkningens reaktion
I ugerne efter 9. februar er der endnu ingen tegn på økonomisk afmatning. Økonomer frygter dog for landets produktion og eksport, såfremt striden ikke finder en foreløbig løsning.
Der hersker ingen tvivl om, at præsidenten har tabt ansigt over for det internationale samfund, men han kan også have skubbet den del af den salvadoranske befolkning fra sig, der fortsat ønsker at leve i et demokrati og ikke ønsker et autoritært styre, hvor militæret atter kan øve stor indflydelse på det politiske liv.
Om episoden vil have større indflydelse på den brede befolknings fortsatte opbakning til Bukele er uklart.
Negative følgevirkninger kan blive mindsket ved, at en række politikere fra ARENA- og FMLN-partierne netop nu står anklaget for samarbejde med kriminelle i forsøg på at “købe“ bandestemmer ved tidligere valg.
Næste parlamentsvalg er om 12 måneder. Der er ikke mange tegn på, at de gamle partier inden da får ryddet op i egne rækker og sikret nye kandidater med klare bud på, hvordan et land med stor udenlandsk gæld og stor økonomisk ulighed kommer videre.
Præsidentens handlinger 9. februar har dog betydet, at et samlet civilsamfund nu kalder til kamp for demokratiet, og det er første gang siden fredsslutningen i 1992, at det er lykkedes.
Alt tyder på, at valgkampen bliver hård og uforsonlig.
Wake up call
På mange måder har 9. februar været et wake up call i El Salvador.
Mange politisk bevidste er blevet opmærksomme på, at man ikke tog Bukeles entré på den politiske scene seriøst og derfor nu er sent ude i forhold til at skabe demokratisk modvægt til præsidentens ønsker om at regere landet uden opposition.
Erfaringer fra andre lande i regionen skræmmer.
De næste meningsmålinger vil give et fingerpeg om, hvorvidt kometen Bukeles popularitet har mistet sin fart, eller om han ufortrødent fortsætter kampen mod de eksisterende partier og dermed imod det demokratiske system.
Det kan få alvorlige konsekvenser for landets stabilitet i de kommende år.
