Endnu en gang er konflikten mellem Israel og Hamas blusset op, efter en raket affyret fra Gazastriben mandag slog ned i et hus i Israel og sårede syv israelere.
Ingen palæstinensisk gruppe har taget skylden for mandagens raketangreb. Hamas har afvist at kende noget til det.
Gengældelsen kom samme aften fra israelsk side, hvorpå flere raketter blev affyret fra Gaza, og Israel reagerede ved at bombe over 100 mål i Gaza, som menes at tilhøre Hamas-bevægelsen og andre militante palæstinensiske grupper.
FN’s særlige koordinator for fredsprocessen i Mellemøsten, Nickolay Mladenov, advarede tirsdag Sikkerhedsrådet om faren ved en genopblussen af volden i Gaza, som vil have ”potentielt katastrofale konsekvenser”.
En ny konflikt vil være fuldkommen ødelæggende for palæstinenserne, det vil få konsekvenser for de israelere, der bor i grænseområdet, og en ny konflikt vil muligvis også give genlyd i hele regionen, sagde Mladenov i sin briefing til Sikkerhedsrådet.
”Jeg er bekymret for, at vi endnu en gang står over for endnu en farlig optrapning af volden i Gaza med potentielt katastrofale konsekvenser,” advarede han og pegede på, at de seneste to dage har vist, hvor tæt man befinder sig på randen af en krig.
Han opfordrede de militante palæstinensiske grupper til at stoppe affyringen af raketter og Israel til at udvise tilbageholdenhed i sin militære reaktion på raketangrebene fra Gaza.
Egypten er trådt ind som mægler mellem de to parter og har fået en våbenhvile på plads, der ser temmelig skrøbelig ud. Tirsdag fortsatte raketter fra Gaza med at udløse luftværnssirenerne i det sydlige Israel, og de israelske kampfly var igen på vingerne for at bombe Hamas-bevægelsens kontorer, træningslejre og formodede våbendepoter i Gaza.
Kvælertag på Gaza
Så hvorfor kommer der en optrapning nu? Ifølge Tareq Baconi, der er Israel-Palæstina analytiker hos International Crisis Group (ICG), har Hamas længe brugt raketter til at presse Israels regering til at vende tilbage til forhandlingsbordet og give indrømmelser til den økonomisk udsultede og isolerede palæstinensiske enklave.
Hamas og Israel har indirekte forhandlet våbenhvile med Egypten og FN som mæglere siden juli sidste år, og det er der kommet en våbenhvileaftale ud af. Ifølge aftalen skal Hamas holde op med at affyre raketter mod Israel, og gruppen har ligeledes lovet at begrænse de store demonstrationer – ”The Great March of Return” – der begyndte for et år siden ved grænsen mellem Israel og Gaza.
Israel har til gengæld lovet at udvide den zone, palæstinensiske fiskere har lov at fiske i ud for Gazas kyst. Desuden vil Israel tillade, at den olierige golfstat Qatar overfører penge til Gaza til at betale de offentligt ansatte, der ikke har fået løn i lang tid, ligesom Qatar også må levere brændsel til Gazas elkraftværk.
To millioner mennesker lever på 360 kvadratkilometer under forværrede økonomiske, sikkerhedsmæssige og politiske forhold.
Siden november har forhandlinger stået stille, og Israel har ikke gjort noget for at imødekomme Hamas’ primære krav, nemlig at det økonomiske kvælertag om Gazastriben løsnes.
”Det seneste raketangreb var formentlig et forsøg fra Hamas’ side på at tvinge Netanyahu til at vælge imellem at opfylde Israels del af våbenhvileaftalen eller blive ydmyget over for sine politiske rivaler og vælgere,” skriver ICG-analytikeren.
Mange indbyggere i Gazastriben lever på et eksistensminimum på grund af den stramme israelske kontrol med, hvilke varer der må komme ind. Den økonomiske situation er yderligere forværret af, at den mere moderate Fatah-bevægelse på Vestbredden har indført sanktioner i et forsøg på at svække rivalerne i Hamas.
Forværringen af den i forvejen elendige økonomiske situation i Gaza har fået palæstinensere i den tætbefolkede enklave til at demonstrere med krav om bedre vilkår. Demonstrationerne blev slået ned med hård hånd af Hamas’ sikkerhedsstyrker.
Nickolay Mladenov fordømmer bølgen af anholdelser og vold fra Hamas-sikkerhedsstyrkernes side tidligere på måneden. Særligt alarmerende er de brutale overfald på journalister og menneskerettighedsforkæmpere samt ransagninger af huse, sagde FN-koordinatoren tirsdag i Sikkerhedsrådet.
Valg på vej
De seneste raketangreb fra Gaza kommer kun to uger inden, at Israel holder parlamentsvalg. Premierminister Benjamin Netanyahu var nødt til at vise handlekraft og komme med en stærk reaktion, ikke mindst fordi mandagens raket fra Gaza mod Israel fløj længere end tidligere raketter og forårsagede mere skade. Uanset omstændighederne er raketangreb mod civile områder en krigsforbrydelse, skriver Tareq Baconi fra International Crisis Group (ICG).
Netanyahu er endvidere under pres fra høge i sin egen regering, heriblandt den stærkt højreorienterede undervisningsminister, Naftali Bennett, som sagde, at Netanyahus tilgang havde fået ”Hamas til at holde op med at frygte Israel”.
Tidligere hærchef Benny Gantz, der er Netanyahus nærmeste rival ved det kommende valg, kritiserede ligeledes premierministeren for ikke at have reageret tilpas ”aggressivt og kraftigt” på tidligere angreb fra Gaza.
Hamas kalkulerer med, at tiden op til valget er det bedste tidspunkt at presse Israel til at give indrømmelser uden at blive trukket ind i en decideret krig, skriver Tareq Baconi.
En gave fra Trump
Optrapning i den langvarige konflikt kommer samme dag, som der var godt nyt for Israel på en anden flanke. USA’s præsident, Donald Trump, forærede mandag Israel en gave i form af et dekret, hvor han anerkender Israels suverænitet over Golanhøjderne.
Israel besatte de strategisk vigtige højdedrag i 1967, annekterede dem i 1981 og betragter det nu som en del af Israel. Resten af verden deler ikke denne opfattelse, og en talsmand for FN’s generalsekretær slog mandag fast, at den resolution fra 1981, der omtaler Golanhøjderne som besat syrisk territorium, fortsat er den gældende politik på området.
