Dystert varsel: Dommedag er rykket 20 sekunder tættere på
Viserne har rykket sig på det ikoniske dommedagsur, The Doomsday Clock, som forskere siden 1947 har brugt til at illustrere, hvor langt menneskeheden er fra udslettelse.
Den seneste vurdering lyder på, at klokken er 100 sekunder i midnat. Dermed er dommedag rykket 20 sekunder tættere på i forhold til den seneste vurdering, der lød på to minutter eller 120 sekunder.
Hidtil har det været udtrykt i minutter, hvor langt menneskeheden og/eller kloden er fra sit endeligt – eller hvor mange ”minutter fra midnat”, vi er. Men nu er forskerne begyndt at tale om sekunder, fremgår det af en pressemeddelelse fra Bulletin of the Atomic Scientists, en offentlig nyhedsside der analyserer og formidler viden om konsekvenserne af blandt andet atomvåben, klimaændringer og nye teknologier.
Den manglende indsats på klimaområdet er en af de faktorer, der vejer tungt i den seneste vurdering. Også truslen om atomkrig er med til at forværre situationen, lyder det fra Bulletin of the Atomic Scientists.
”Menneskeheden står fortsat over for to samtidige eksistentielle farer – atomkrig og klimaændringer – der er forstærket af en trussels-multiplikator i form af cyber-informationskrig, som undergraver samfundets evne til at reagere. Den internationale sikkerhedssituation er alvorlig, ikke kun fordi disse trusler findes, men fordi verdens ledere har tilladt en erodering af den internationale politiske infrastruktur, der skal styre dem,” skriver Bulletin of the Atomic Scientists.
Dommedagsuret er rykket tættere på midnat i tre af de seneste fire år.
Rohingyaerne har i stort antal søgt tilflugt i Bangladesh, efter at Myanmars sikkerhedsstyrker i august 2017 indledte en omfattende “sikkerhedsoperation” i den vestlige Rakhine-provins.
Foto: Paula Bronstein/Getty Images
Domstol: Myanmar skal hindre folkedrab mod rohingyaer
For første gang er en international domstol kommet med en afgørelse i sagen om Myanmars militærs brutale fremfærd over for landets rohingya-befolkning. Det skete torsdag, hvor FN’s øverste domstol, International Court of Justice (ICJ), afgjorde, at Myanmar skal gøre en langt større indsats for at forhindre et folkedrab mod personer tilhørende det muslimske rohingya-mindretal, som i hundredtusindvis er drevet på flugt fra det sydøstasiatiske land.
Gambia havde i november indbragt Myanmar for domstolen i Haag. Baggrunden er den omfattende forfølgelsen af rohingyaerne, der fortsat finder sted i Myanmars vestlige Rakhine-provins. Rohingyaerne er udsat for en ”reel og akut fare”, fastslog domstolen.
Myanmar er blevet beordret til at indlevere en rapport hvert halvår, hvoraf det skal fremgå, hvilke skridt landet har taget for at beskytte mindretallet, skriver flere internationale medier, herunder New York Times.
Gambia har bedt domstolen om at fordømme Myanmar for at overtræde konventionen om folkedrab, men den afgørelse kan ligge år ude i fremtiden. Iagttagere siger til New York Times, at denne uges afgørelse ikke får den store betydning, medmindre andre FN-medlemslande vedtager sanktioner eller andre former for pres på Myanmar.
Sagen blev indledt i december, hvor Myanmars øverste civile politiske leder, Aung San Suu Kyi, rejste til Haag for at forsvare sit lands fremfærd over for rohingya-mindretallet.
Myanmar havde først forsøgt at få sagen afvist ved domstolen med henvisning til, at den ikke kunne føres af Gambia, ligesom Myanmar heller ikke mente, at der var tale om brud på folkeretten, fremgår det af sagsakterne.
FN-domstolen i Haag mener imidlertid, at det er tilstrækkeligt dokumenteret, at soldater og andre sikkerhedsstyrker i vidt omfang har stået bag drab, voldtægter og andre alvorlige overgreb mod det muslimske mindretal.
En factfinding-mission fra FN, der i september 2018 aflagde rapport om situationen i Myanmar, har fastslået, at den har ”grund til at konkludere, at alvorlige forbrydelser under folkeretten er blevet begået, som kræver efterforskning og retsforfølgelse”, herunder også den alvorligste af alle forbrydelser – folkedrab.
Selv mindre sværme af græshopper kan fortære store mængder mad på kort tid.
Foto: Steve Taylor/SOPA Images/LightRocket via Getty Images (arkivfoto)
Massive græshoppesværme hærger i Østafrika
Et omfattende græshoppeangreb har ramt dele af Afrikas Horn, området omkring Det Røde Hav og det sydvestlige hjørne af Asien.
For nylig rapporterede Kenya om en sværm af græshopper, der dækkede et område på 40 gange 60 kilometer. Det er det værste angreb, Kenya har oplevet i 70 år, skriver FN’s koordinationskontor i en meddelelse.
For Etiopiens og Somalias vedkommende er angrebet det værste i 25 år.
Særligt for disse tre lande er græshoppeangrebet katastrofalt, fordi de i forvejen led af fødevaremangel, som skyldes klimaforandringer. Nu æder milliarder af græshopper løs af de sparsomme afgrøder i regionen.
FN’s humanitære chef, Mark Lowcock, har bevilget 10 millioner dollars fra FN’s midler til kriseindsatser, lyder det i meddelelsen. Penge skal først og fremmest gå til skadedyrsbekæmpelse.
Den type græshopper, der har angrebet området, er en af de allersværeste at få bugt med. En enkelt græshoppe kan vandre 150 kilometer om dagen og æde sin egen vægt – to gram – om dagen.
Selv en lille græshoppesværm af denne type kan fortære samme mængde mad på en enkelt dag som 35.000 mennesker.
De formerer sig lynhurtigt, og hvis der ikke sættes ind overfor de store sværme nu, kan de være vokset til 500 gange så mange inden juni, skriver FN.
I alt er otte lande ramt af græshoppeplagen.
Etiopiens nye satellit er kun den ottende, et afrikansk land har sendt i kredsløb i rummet.
Foto: Minasse Wondimu Hailu/Anadolu Agency via Getty Images
Etiopien tager store skridt med satellit og lufthavn
Vi slutter af med en nyhed fra Etiopien, som vi ikke har fået nævnt, selv om den er omkring en måned gammel. Landet sendte nemlig sin første satellit ud i rummet i midten af december, og det var selvsagt et stort skridt på den teknologiske front.
Satellitten skal ifølge blandt andet VOA News være med til at hjælpe Etiopien med overvågning af ressourcer og med at forbedre indsatsen ved oversvømmelser og naturkatastrofer.
”Dette vil være et fundament for vores historiske rejse mod velfærd,” sagde landets vicepremierminister, Demeke Mekonnen, i en tale i forbindelse med opsendelsen.
Solomon Belay, der er generaldirektør på Etiopiens institut for rumteknologi, har fortalt, at det er Kina, der har finansieret byggeriet af satellitten. Den blev opsendt fra en rumhavn i Kina.
I denne uge kunne Etiopien så præsentere flere store fremskridt. Afrikas største – kommende – lufthavn skal nemlig bygges i Bishoftu, en by der ligger knap 40 kilometer fra hovedstaden, Addis Ababa.
Lufthavnen forventes at dække et område på hele 35 kvadratkilometer, skriver byggesitet Construction Review. Den vil kunne håndtere 100 millioner passagerer om året. Til sammenligning var der i 2018 30 millioner passagerer gennem Københavns Lufthavn.
Landets nuværende hoved-lufthavn, Bole, vil ikke kunne håndtere den forventede stigning i passagertallet, siger chefen for Ethiopian Airlines, Tewolde Gebremariam, til sitet.
Budgettet lyder på ikke mindre end fem milliarder dollars. Det fremgår ikke umiddelbart, om det også er Kina, der har finansieret dette byggeri.
