Demonstranter i Guatemala har fået nok og kræver en ny forfatning 

Hvis Chile kan, så kan vi også.

Sådan lyder det fra flere demonstranter i Guatemala, der har været på gaden siden en stor demonstration den 21. november. Det fortæller journalist Pia Flores, der har dækket demonstrationerne i Guatemala City for det lokale medie La Cuerda.

“Der er lige nu en chance for, at det kan lykkes at få indført større strukturelle ændringer. De kræver ikke bare, at politikerne skal gå af, de kræver også en forfatningsændring. Så det er virkelig spændende,” siger Pia Flores.

Med “de” henviser Pia Flores til demonstranterne, som efterhånden er en blandet skare. Forskellige studenterorganisationer fra både offentlige og private universiteter står pludselig side om side i kampen mod korruptionen, og også oprindelige folkegrupper, fagbevægelser og bondegrupper går på gaden. Det gør de som “Asamblea Social y Popular” (social og populær forsamling, red.), der kræver en plurinational stat og en forfatning, der inkluderer alle guatemalanere, og hvor oprindelige folk får lov at bestemme over deres egne territorier, og som gør op med de racistiske og patriarkalske tendenser, der truer demokratiet.  

Det er værd at bemærke, at det er meget forskellige sociale grupper, der pludselig står sammen i en alliance med et fælles ønske om at reformere Guatemala. Det er ikke sket siden 2015, hvor masseprotester mod korruptionen i landet førte til, at den daværende præsident, Otto Pérez Molina, og vicepræsident, Roxana Baldetti, gik af. De to er nu i fængsel sigtet i flere korruptionssager.

“Der er stor klassekamp i Guatemala, så det er sjældent, at se sådanne alliance, og at de unge fra offentlige og private universiteter har noget til fælles,” siger Pia Flores. 

“Ud med de korrupte!”
Dråben, der fik bægeret til at flyde over, var, da budgettet for 2021 blev hastevedtaget af kongressen midt om natten den 18. november. I budgettet var mere end 65 procent sat af til administrationsomkostninger – heruder frynsegoder til politikerne selv som for eksempel over 400.000 danske kroner til at dække deres måltider. Til gengæld bød budgettet på nedskæringer på sundhedsområdet midt i en coronapandemi, som er blevet forværret af de to kategori 4-orkaner, der ramte Guatemala inden for to uger. Også uddannelsessektoren og støtte til menneskerettighedsorganisationer blev beskåret.

Dét fik mange guatemalanere til at gå på gaden med bannere som “Fuera corruptos, fuera” (ud med de korrupte, red.) og “Por un Guatemala sin corrupción” (for et Guatemala uden korruption, red.). 

“Der har været demonstrationer hele året, men de har været små. Det er svært at få folk til at demonstrere i Guatemala, og folk har været bange på grund af coronapandemien. Men demonstrationen den 21. november var virkelig stor. Det er første gang i fem år, jeg har set noget lignende,” siger Pia Flores.

Flere tusinde deltog i demonstrationen, der endte med, at der blev brudt ind i og sat ild til kongressen. Op mod 50 blev anholdt, både demonstranter og journalister, flere fik førstehjælp på grund af politiets brug af tåregas, og nogle mistede endda deres øjne, da politiet skød med tåregasbomber.

Selvom budgettet allerede et par dage efter blev trukket tilbage, var det for sent. Demonstrationerne fortsatte, men handler ikke længere kun om en ny regering, men generelt om korruption. Det kommer til udtryk på sociale medier under hashtags som #EsElSistema (det er systemet, red.). 

“Det var tydeligt, at nu havde politikerne ladet den køre for langt ud. Men sådan er det i Guatemala, der er et af verdens mest korrupte lande. Det er ikke budgettet, der er problemet – det er politikerne, der godkendte det,” siger Pia Flores. 

Politikere, der bliver kaldt for “Den korrupte alliance”, og som laver underhåndsaftaler og gør det umuligt at skabe forandring i landet, uanset hvem der sidder i regering.

Guatemalas vicepræsident var hurtig til at foreslå, at han og præsident Alejandro Giamattei, der blev sat ind i januar 2020, burde gå af, fordi “det vil være det bedste for landet”. Men det er ikke sket. I stedet har de to, som ellers aldrig optræder sammen og ikke anses for at have det bedste forhold, udtalt, at de er enige i, at der skal ændres politik, og at de vil føre en ny regeringspolitik “baseret på dialog”.

“Det hele lyder jo meget fint. På grund af befolkningens krav har de bedt alle ministre om at gå af fra den 31. januar, hvorefter de vil skabe en ny regering. Det lyder for godt til at være sandt, og det er nok bare en måde at berolige befolkningen på, og det er måske lykkedes lidt. Desværre.”

“Det er en typisk strategi, hvor regeringen lader som om, den lytter til befolkningen. Det sker altid i Guatemala. Småting fremfor kernen, for det er jo ikke nok til at skabe større strukturelle forandringer,” siger Pia Flores.  

Så hvad nu?
Hvad der nu sker, må vi vente tålmodigt på, for guatemalanerne er gået på juleferie, fortæller Pia Flores. 

“Det hele er sat på pause, og så må vi se i januar, når folk vender tilbage fra ferie. Jeg tror desværre, at der er nogen, der køber præsidenten og vicepræsidentens strategi, men det er svært at forudsige, for der sker hele tiden noget nyt i Guatemala.” 

I mellemtiden kræver menneskerettighedsorganisationer, at politiets håndtering af demonstrationerne bliver undersøgt, for der blev slået hårdt ned på demonstranter. Det oplevede Pia Flores også selv, og hun beskriver det som “fuldstændig sindssygt” at dække demonstrationerne. 

“Jeg filmede flere ulovlige og virkelig voldelige anholdelser, og der var også angreb på pressen. Der er en kæmpe tilbagegang for menneskerettighederne i Guatemala. Politiet gør meget for at sætte demonstranterne i et dårligt lys og gøre dem bange for at gå på gaden.  Lige nu er politikerne blandt andet ved at behandle et lovforslag, der vil ligestille forstyrrelse af lov og orden med terrorisme. Det kan også omhandle demonstrationer og vil betyde, at politiet så har ret til at træde ind med tåregas, som de også gjorde den 21. november.