”Inter-na-tio-nal so-li-da-ri-tet,” lyder kampråbet fra en gruppe unge mennesker foran Dansk Metal Hovedstaden på en regnfuld formiddag i oktober. De har tilbragt de sidste tre dage sammen i København og har derfor haft god tid til at øve sig på forskellige danske og arabiske faglige slogans.
Arbejdet for rettigheder på arbejdsmarkedet er nemlig den fællesnævner, der binder gruppen sammen.
De er alle sammen fagligt aktive unge, der er bragt sammen som en del af et netværk for unge fagforeningsfolk i Danmark, Mellemøsten og Nordafrika.
Netværket blev etableret i 2013 af Ulandssekretariatet, der er fagbevægelsens udviklingsorganisation, for at skabe mere forståelse for hinandens udfordringer.
Deltagerne fra Marokko, Tunesien og Jordan har netop været på besøg i Danmark, hvor de sammen med deres danske kolleger har fået kursus i lederskab, strategi og praktisk udførelse af kampagner.
Cykelmekanikere er en god historie
I kælderen under Dansk Metal Hovedstaden bliver de tyve unge tunesere, marokkanere, jordanere og danskere budt velkommen af 29-årige Jacob Harris, der er faglig sekretær i forbundet og ansat til at hverve nye medlemmer.
Med hjælp fra den arabiske tolk fortæller han historien om, hvordan det er lykkedes Dansk Metal at organisere de danske cykelmekanikere – historien er nemlig så god, at den betragtes som en af de største successer for fagbevægelsen i nyere tid.
Fra at være en uorganiseret gruppe med meget ringe vilkår er langt de fleste danske cykelmekanikere i dag medlemmer af Dansk Metal.
Primært fordi Jacob Harris selv har været ude og banke på hos værkstederne og starte dialogen med de ansatte – en proces, der for nogle nye medlemmer har taget to år med jævnlige samtaler over telefonen:
”Hvis man vil have nye medlemmer, handler det i høj grad om det lange seje træk. Tog de ikke telefonen, kørte jeg ud på arbejdspladsen igen. Og hvis arbejdsgiveren ikke ville lade mig komme ind til de ansatte, ventede jeg bare ude foran eller fangede dem i deres frokostpause,” forklarer Jacob Harris gruppen af lyttende unge, der nikker og skribler ned i deres notesbøger:
Danske erfaringer skaber håb
For 29-årige Khouloud Mannai, der er uddannet læge fra Tunesien og har været med i netværket i de tre år, det har eksisteret, er de danske erfaringer vigtige i hendes eget arbejde.
Sammen med seks andre tunesere arbejder hun på, hvordan hendes organisation kan blive bedre til at komme ud med sit budskab – og her kan historien om cykelsmedene være med til at løfte deres arbejde:
”Vi har de samme problemer i Tunesien med at organisere medlemmer. De værktøjer, vi har hørt om i dag, er meget brugbare. Det ville være godt for os at have folk, der arbejder ligesom Jakob med at hverve medlemmer. Vi har slet ikke nogen, der går ud og banker på døre hos arbejderne. Det at han er ung, betyder også at han kan kommunikere nemmere med nye medlemmer, fordi unge mennesker vil lytte til ham.”
Udover besøget hos Dansk Metal har gruppen brugt tre dage sammen med undervisere fra Tænketanken Cevea, der blandt andet leverer træning og sparring til mobilisering i faglige organisationer.
Igennem undervisning og gruppearbejde har de arbejdet med, hvordan man helt konkret styrker organisering og skaber klare mål.
For 29-årige Jusef Abidi, ingeniør og tillidsmand fra Marokko, har alt det, de har talt om de sidste dage, givet ham troen på, at den marokkanske fagbevægelse har potentiale til at blive langt stærkere:
”I Danmark ser jeg, at vejen til en stærkere fagbevægelse ikke er så kompliceret, som jeg troede. Det er strategisk arbejde – ikke magi. Så jeg ønsker mig, at vi kan forandre vores organisationer. Håb er det vigtigste, jeg har fået med mig – håbet om at vi en dag vil være en stærk fagforening, som folket tror på kan skabe resultater.”
Khouloud Mannai tager også en større tro på, at den generelle udvikling i Tunesien mod bedre økonomiske vilkår ikke behøver tage en menneskealder, med sig hjem:
”Jeg har lært, at I ikke altid har været et rigt land med en høj levestandard og gode forhold. På et tidspunkt var I på samme niveau som os. I Danmark er det blevet bedre meget hurtigt. Det siger mig, at alle mennesker står overfor de samme problemer, men bare på forskellige tidspunkter.”
Netværket er finansieret af Det Arabiske Initiativ for at skabe reform og dialog. Der har indtil videre været fire udvekslinger, og deltagerne har været to gange i Tunesien og to gange i Danmark.
Håbet er at man gennem netværket kan være med til at klæde morgendagens faglige ledere bedre på ved at give dem konkrete værktøjer og viden om, hvordan udfordringer ser ud i både Danmark, Tunesien, Marokko og Jordan.
