Ghana digitaliseres
Den globale digitale tidsalder har førhen forbigået store dele af Afrika syd for Sahara. Men nu har internationale og lokale aktører fået færden af de mange muligheder for udvikling, der ligger i digitale løsninger i takt med at flere får internet og smartphones.
Og i Ghana går det særligt stærkt, hvor både opfindsomme iværksættere og store ambitiøse offentlige-private partnerskaber udvikler landets sektorer digitalt.
I december bringer Globalnyt en serie på ti artikler fra Ghana af journalist og kommunikationskonsulent hos det dansk-ghanesiske firma Margins Group Mads Fleckner om de mange nye digitale tiltag og løsninger inden for Ghanas forskellige sektorer.
Seriens artikler
Ngo’er: ”At sende en fødende kvinde der bløder videre er at sende en kvinde i døden” (7.12.2017)
Dansk firma skaffer bæredygtigt internet til ghaneserne (9.12.2017)
Dansk-ghanesisk makkerpar digitaliserer Ghana (11.12.2017)
Dansk-ghanesisk initiativ registrerer Ghanas borgere og køretøjer digitalt (13.12.2017)
Populær ghanesisk popmusiker bruger WhatsApp til at markedsføre sin musik (17.12.2017)
’Afrika er underindekseret’: Ghanesisk app-pioner kortlægger Ghana digitalt (20.12.2017)
Uber hitter i Ghana og Vestafrika (21.12.2017)
Ny ghanesisk app gør Accra mere brugervenlig (23.12.2017)
Ghanesisk droneforening ser store udviklingsmuligheder i brug af droner (27.12.2017)
ACCRA: Halvdelen af verdens befolkning lever i egne uden internet, og mere end 80 procent af Afrikas husstande har ingen internetforbindelse. 80 procent af helbredsproblemerne blandt patienter på klinikker i lavindkomstlandes landdistrikter vil kunne imødegås med brug af teknologi med forbindelse til internettet. Men internetforbindelserne mangler alt for mange steder.
Det er en udfordring som det danske firma Blue Town har taget op og gjort en god forretning ud af – og på bæredygtig vis.
Efter at have skaffet internet til 150 millioner indere er turen nu kommet til Ghana. Her har det lige underskrevet kontrakt med landets nyindsatte regering om at sætte sendere op i nogle af landets fjerneste egne, der helt har været hægtet af den digitale udvikling uden internetforbindelse. Og kontraktindgåelsen fandt sted under det nyligt afholdte og store erhvervsarrangement i hovedstaden Accra arrangeret af det danske udenrigsministerium og med deltagelse af udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) og Dronning Margrethe.
”Vi har lige underskrevet den endelige aftale med Ghanas regering om at hjælpe dem med at brede internet ud til ghaneserne via vores hotspot-model, og det fandt sted med dronningens deltagelse under hendes besøg her i Ghana. Så nu er vi officielt i gang med at skaffe internet til ghaneserne,” siger Peter Ib, der er CEO i Bluetown.
”Vi forventer at blive et nationalt projekt i Ghana, for regeringen har et stærkt ønske om at løse internetproblemet og at skabe politisk decentralisering med de lokale regeringer. Så der er mange temaer her. Vi kommer ikke til at dække hele Ghana, men kommer til at spille en stor rolle.”
Bluetown arbejder her tæt sammen med den nationale ghanesiske fond GIFEC (Ghana Investment Fund for Electronic Communications), som har til formål at skaffe internetforbindelse til ghaneserne, og indtil videre har Ghana selv lagt såkaldte fiberkorridorer fra nord til syd, der forbinder hele landet og danner grobund for at kunne skaffe forbindelse til mange ghanesere. Og her er Blue Towns løsning på internetproblemet en hot spot-løsning, hvor hovedsenderen får ekstra rækkevidde ude i landsbyerne ved at sætte mindre sendere op på husene – såkaldte repeatere – der forsyner sig selv med strøm via solpaneler.
Involverer de lokale i internetudbredelsen
”Vi er lige nu i gang med at sætte fire systemer op i Ghana, hvor der ikke er internetdækning. Fire landsbyer får sat repeatere op, der er en ekstra sender med solceller, der skaber et WI-FI-hotspot, som kan få hovedsenderen til at række mere end de 5-600 meter som den kan normalt kan nå ud til. Dermed får internetforbindelsen en længere rækkevidde.”
”Rent konkret er vi ved at undersøge derude, om man kan skrue ting på gavlene af husene eller på tagene, ligesom vi har gjort i Indien, der var det første land, vi satte vores udstyr op i.
Og foruden at udvide zonerne med internetforbindelse for de lokale, inddrager projektet også de lokale ved at give dem medejerskab og som sikrer at udstyret ikke bliver stjålet eller går til, som ellers kunne være meget nærliggende i et fattigt land med masser af støv og snavs og hårdt klima.
”Vi har såkaldte mikrooperatører derude, der holder øje med senderne, og de kender alle folk i landsbyen og bygger deres forretning på senderne, da de også sælger taletid til folk. De holder også udstyret i orden og vasker solpanelerne en gang om ugen.”
”Vi har ret god erfaring fra blandt andet Indien, hvor vi aldrig har oplevet at få stjålet vores opsatte udstyr ude i felten. Det skyldes i høj grad vores inddragelse af de lokale og de fordele internetforbindelsen har for dem. Der bliver hurtigt skabt en positiv stemning omkring projektet blandt de lokale i landsbyerne omkring, at man ikke skal pille ved senderne, fordi alle har brug for at have internet- og telefonforbindelse – ikke mindst i forhold til deres skolegang og sundhed og hospitaler,” forklarer Peter Ib.
Matcher FN’s verdensmål
Og netop fordelene for mange af de lokale, der med internetforbindelser nu vil kunne kommunikere med omverdenen og få vigtige og livsnødvendige informationer er mange ifølge Peter Ib:
”Man vil eksempelvis som landmand med internetadgang kunne få information om skadelige insekter i ens afgrøder og modtage opdaterede markedspriser. Her kan mellemhandlerne bypasses, der egentligt ikke laver andet end at lukrere på bøndernes afhængighed af dem og tage et mellemhandlersalær. Og inden for sundhed vil man kunne komme hurtigt i kontakt med sundhedspersonale, hvis man ikke har adgang til klinikker, hospitaler eller læger.”
Og udbredelsen af internetforbindelse til lokale fattige griber også ind i de globale målsætninger for a nedbringe fattigdommen og øge sundheden – ikke mindst FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling (The Sustainable Development Goals).
”Vi matcher perfekt FN’s 17 verdensmål, hvor vi faktisk adresserer 12 af dem, fordi kommunikation indgår i de fleste af målene og fordi det at bringe kommunikation ud til folk, skaber økonomisk vækst. Her bringer vi kommunikationen ind som den væsentligste faktor, der fundamentalt set muliggør, at man kan løse de globale udfordringer, vi ser i dag.”
Offentlige-private partnerskaber gør det billigere for brugerne
Og ligesom det private erhvervsliv i højere grad end tidligere nu inddrages som en integreret del af udviklingsprojekter i lavindkomst- og mellemindkomstlande, arbejder Blue Town også tæt sammen med mellemstatslige organer som UNDP, som de gør det med landes regeringer, hvor i de lande de er aktive i.
”Vi har tæt samarbejde UNDP og deres accelerater-program Better Business Better World, der knytter erhvervslivet til udviklingsprojekter. Man kigger nemlig fra UNDP’s side meget på, hvordan man kan udvikle lavindkomstlande gennem business og private aktører, ligesom man har meget fokus på den digitale kommunikation, der samtidigt skal være bæredygtig. Og her er vi pionerer, for 100 procent af vores sendere er drevet af sol til forskel fra de store teleselskabers master, der kører på dieselmotorer og er stærkt forurenende.”
”Jeg synes, at det er en sund holdning til udvikling at kæde det sammen med business og private aktører, for investeringer gør udviklingsprojekter mere bæredygtige. Og for vores vedkommende skal vi kunne se pengene komme tilbage på en periode på et til tre år, som vi så geninvesterer i internetudbredelsen.”
Og det er særligt forretningsmodellen med offentlige-private partnerskaber i inddragelsen af erhvervslivet, der vinder større og større indpas i udviklingsprojekter i en form for gensidig synergi og som i stigende grad udgør tyngdepunktet i de fleste udviklingsprojekter. Det gælder også for Blue Town.
”Der er en klar fordel ved offentlige-private partnerskaber. Man supplerer hinanden med hver sine ressourcer. I det her tilfælde bidrager den lokale fond med midler, mens vi kommer med viden og knowhow om, hvordan man gør det, og i Ghana har det været nemt at komme igennem,” forklarer Peter Ib.
”Vi laver eksempelvis aftaler med undervisningsministerier eller sundhedsministerier, hvor det passer ind i deres strategier og planer om eksempelvis distribution af indhold og hvor vi kan lave en lokal sky med oploadet indhold. Derfor kan man lægge regningen et andet sted end kun hos brugerne, der ikke har så mange penge.”
Samarbejder med etablerede teleselskaber
Men foruden de statslige organer som samarbejdspartnere, virker de lokale og internationale teleselskaber, der allerede har master oppe og dækker nogle områder også som samarbejdspartnere og ikke som konkurrenter, forklarer Peter Ib:
”Vi er et godt supplement til de traditionelle teleselskaber og ikke en konkurrent til dem. For med udbredelsen af forbindelserne og mere internetforbindelse er der flere, der vil købe taletid og kunne telefonere mere, og så tjener teleselskaberne flere penge på forbrugerne.”
”Og her er det er en fordel, at vi er et stærkt supplement til teleindustrien, for her er der et stort kundeunderlag og masser af plads til en spiller som os. Så vi er mere partnere end konkurrenter og fungerer dermed et supplement til dem.”
At have internetforbindelse med sin mobiltelefon kan gøre en væsentlig forskel for den enkelte, og særligt hvis man prøver at bygge en forretning op, og her er der et særligt eksempel, der har gjort indtryk på Peter Ib i hans arbejde med at brede internettet ud i udviklingslandende:
”Et rigtig godt eksempel på hvilken forskel det kan gøre at få internetforbindelse og have en mobiltelefon, er en skrædder, jeg mødte. Hans kunder skulle førhen komme med et billede af det, de ville have lavet, hvorefter skrædderen så skulle bruge to dage på at køre i bus frem og tilbage for at købe stoffet.”
”Nu er forretningsgangen vendt om. For nu kan skrædderen blot sende billedet med kundens ønske til stofforhandleren, der så kan sende tøjet direkte til skrædderen med det samme, som modtager det allerede dagen efter. Internetforbindelsen skar to dage af hans arbejde. Nu er han oven i købet begyndt at sende tilbud ud til kunder via sin mobil og laver nu også skoleuniformer. Alt det fordi han er gået fra no connectivity til connectivity.”
Om Blue Town
Bluetown startede i Indien, der er firmaets største marked og hvor de nu har sat 55.000 hot spots op fordelt på fire stater og hvor i alt 150 millioner mennesker har fået internetforbindelse. Derudover er de i gang med statslige projekter i Columbia, Brasilien og Rwanda og med flere lande i pipelinen.
Og for at kunne have fingeren på den digitale puls, har Bluetown oprettet kontor i den digitale tidsalders hjertekammer i innovationscentret i Palo Alto i Californien, hvor alle de store digitale firmaer holder hof og hvor de store digitale netværk findes.
Bluetowns løsning på at udbrede internetforbindelser i lavindkomstlandes landdistrikter er en station drevet 100 procent af solenergi, der etablerer et Wi-Fi-hotspot med en rækkevidde på op til en kilometer i diameter. Hotspotet er forbundet til internettet gennem en eksisterende digital infrastruktur med enten mikrobølger, fiber eller via satellit, balloner eller droner. Fordi løsningen er baseret på Wi-Fi, vil folk i selv de mest afsondrede områder af verden kunne surfe på nettet, holde kontakt med omverdenen eller deltage i uddannelsesprogrammer ved hjælp af en smartphone, tablet eller bærbar computer.
Artiklen er lavet med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling
