Den 10. juli 2018 dukker en grusom video op. Den viser en gruppe bevæbnede mænd, nogle af dem i uniform, føre to kvinder ud ad en støvet jordvej i et afsvedet landskab. En af kvinderne holder sin lille datter i hånden, og den anden bærer et spædbarn på ryggen.
Kameramanden præsenterer mændene i videoen, mens hans filmer dem slå og skubbe kvinderne. De bliver ført væk fra vejen og placeret ved et stengærde, hvor kvinderne og den lille pige får bind for øjnene. Spædbarnet på den ene kvindes ryg kigger ind i kameraet.
Kort efter lyder de dræbende skud. Kvinder og børn er dræbt på stedet. Ingen har forsøgt at forhindre det. En henrettelse på klos hold – et sted i Afrika på et ukendt tidspunkt.
Alt peger på regeringssoldater
Videoen af henrettelserne begynder at cirkulere på nettet i sommeren 2018. Dens brutalitet vækker afsky, og et internationalt netværk af såkaldte open source efterforskere tager affære. De er journalister, internet-entusiaster, programmører og lignende, der efterforsker på egen hånd eller for organisationer som Amnesty International og BBC Africa Eye.
I deres efterforskning bruger de open source information, der er tilgængelig for alle. Denne information kan være alt, som kan indhentes fra offentligt tilgængelige kilder – fra Google maps, til offentlige datasæt og gratis online værktøjer. Der er altså tale om efterforskning, som alle med adgang til en computer og internet, kan prøve kræfter med. Mest berømt indenfor online open source efterforskning er Bellingcat, der startede i 2014 som et enmandsforetagende, og i dag har 18 fuldtidsansatte.
Amnesty International er blandt de første til at analysere videoen. Ved at studere landskabet, lytte til soldaternes accent og undersøge uniformerne, konkluderer de hurtigt, at drabene er begået i Cameroun af soldater fra regeringshæren. Amnesty International offentliggør deres konklusion, som Camerouns regering omgående affejer som fake news.
Soldaternes våben bliver også analyseret, og særligt et gevær tiltrækker sig opmærksomhed. Det er et serbisk produceret gevær, som er sjældent i sub-Sahara Afrika, men bliver benyttet af en specialenhed i Camerouns hær. Det bekræfter efterforskerne i, hvem der står bag, men de mangler stadig at finde ud af, hvor i Cameroun og hvornår mordene fandt sted.
Identifikation af drabssted
I 2015 er den nigerianske jihadist-bevægelse Boko Haram begyndt at operere i det nordlige Cameroun, hvor den kæmper mod lokale regeringsstyrker. Lokalbefolkningen er fanget mellem de stridende parter. Boko Haram anklager landsbybeboerne for at samarbejde med regeringshæren, og hæren anklager dem for at stå i ledtog med Boko Haram. I videoen siger en soldaterne, ’du skal dø’ på lokalt slang til en kvinderne. Det får efterforskerne til at orientere sig mod landsbyer i det nordlige Cameroun tæt på grænsen til Nigeria.
De iværksætter en koordineret indsats for at finde den præcise lokation for drabene. Omgivelserne i videoen bliver analyseret i håb om at finde specifikke bygninger, bevoksninger, stier eller andet, som matcher satellitbilleder af byer i det nordlige Cameroun. Det giver intet resultat. Derfor begynder efterforskerne, at kigge på bjergene i videoen. De bruger flere dage på Google Earth med at søge efter en identisk bjergryg. Stadig intet match.
Gennembruddet kommer da en person, som har fulgt deres efterforskning online, tipper, at de skal rette deres fokus mod byen Zelevet. Det giver omgående pote. Den præcise lokation er identificeret. Alt matcher! Drabene har fundet sted i udkanten af en lille landsby ved navn Krawa Mafa. Den ligger få hundrede meter fra grænsen til Nigeria og lidt syd for Zelevet – som huser en camerounsk militærbase.
Identifikation af drabstidspunkt
Ved at sammenligne billeder af tørsæsonen og regntiden i området konkluderer efterforskerne, at drabene er udført i den tørre sæson, som i Cameroun typisk varer fra tidlig april til oktober. De kigger på satellitbilleder af Krawa Mafa fra forskellige år. En mur i videoen kommer først frem på billederne efter 2014, og en bygning i videoen figurerer ikke på billeder efter februar 2016. Henrettelserne har altså fundet sted i den tørre tid i 2015. Ud fra beregninger af en af soldaternes skygge kan efterforskerne afgrænse tidsrummet for hændelsen fra sen marts til tidlig april.
Herefter er det relativt nemt at identificere soldaterne, som kameramanden tiltaler med navn og rang i videoen. Efterforskerne modtager også tips om soldaterne fra lokale, og de finder information på sociale medier, som bekræfter soldaternes tilstedeværelse i området.
Regeringen indrømmer
Beviserne er overvældende og ligger online. Camerouns regering kan ikke længere afvise dem som fake news, og i august 2018 oplyser landets kommunikationsminister, at syv soldater er blevet arresteret. Myndighederne tilbageholder information om soldaterne, som de dog beskriver, som nogle få brodne kar, der udelukkende har ageret på egen hånd.
I januar 2020 begynder retssagen mod soldaterne. Den bliver holdt bag lukkede døre, men det lykkes to franske journalister at få fingre i nogle retsdokumenter og dermed få kendskab til en af de myrdede kvinders identitet..
Retsdokumenterne påviser ikke nogen forbindelse til jihadisterne fra Boko Haram. Til gengæld kan en anonym embedsmand fra det nordlige Cameroun oplyse, at en ægtemand til en af kvinderne har meldt sig under Boko Harams faner efter, at regeringshæren dræbte hans kone.
Først i september 2020 – over fem år efter forbrydelsen – falder dommen. De fire soldater som udførte drabene bliver idømt ti års fængsel, manden, der filmede dem, får to år, og to soldater bliver frifundet, oplyser BBC.
Denne artikel er baseret på The Bellingcat Podcast Season 2 og BBC Africa Eyes´ “Anatomy of killing”, som begge gennemgår opklaringen af drabene i Krawa Mafa.
