Jørgen Olsen
Jørgen Olsen (født 1951) er koordinator i Genvej til Udvikling (GtU), hvis modernetværk er Emmaus International (EI), stiftet af Abbé Pierre.
Han har gået i livets skole og kommer tæt på definitionen af en halvstuderet røver. Aktiv i EI siden 1969 – i 2011 valgt til EI’s politiske udvalg, hvor der sidder 2 afrikanere, 2 asiater, 2 latinamerikanere og 4 europæere. Genvalgt til udvalget for anden og sidste 4-års periode i september 2015.
I 1978 var Jørgen Olsen med til at stifte GtU med baggrund i sin og medstifternes erfaringer med forskellige organisationer i og uden for Emmaus. GtU samarbejder med en halv snes græsrodsbevægelser i Vestafrika, især Kooperativet i Amataltal (Niger) og Pag-la-Yiri (Burkina Faso), som er den organisation i hele Emmaus International med flest medlemmer, 11.000, hvoraf de 10.000 er kvinder. Samarbejdet omfatter køb og salg af håndværksprodukter. og i Amataltal desuden brøndrenoveringer, kvægavl, havebrug og tosproget undervisning (tuaregisk og fransk) for børn og voksne.
10. september på Aalborg Bæredygtighedsfestival sørgede FN-forbundet i Nordjylland for et kraftigt fokus på FN’s 17 verdensmål.
Eftersom min primære organisation, Genvej til Udvikling (GtU), er kollektivt medlem af forbundet, deltog jeg med stor overbevisning og fornøjelse i uddeling af en oversigt over verdensmålene forsynet med ideer til, hvordan det enkelte mennesker kan leve for at fremme målene.
Det kan jeg kun bakke helhjertet op om – GtU’s modernetværk Emmaus International har i alle sine 69 år insisteret på vigtigheden af, hvordan den enkelte lever sit liv.
Samtidig kørte paneldebatter, hvor den ene ekspert og politiker efter den anden fortalte om, hvordan offentlige instanser i almindelighed og Aalborg Kommune i særdeleshed hver dag forbedrer sig i et bæredygtigt liv og levned.
Men verdensmålene er – som navnet siger – et anliggende for alle klodens lande, og derfor delte jeg på festivalen den 10. september denne løbeseddel ud til et trecifret antal mennesker.
Ubekvem påmindelse om kolonihistorie
Denne uddeling skulle vise sig ikke at få nogen virkning. De fire fremmødte på foredraget den 4. oktober, som ikke var medlemmer af mindst en af de arrangerende organisationer, var udenlandske studerende, som må have reageret på noget andet i den omfattende opreklamering. Deres deltagelse var hele bøvlet værd. I København, Odense og Aarhus, hvor Koudbi Koala også holdt offentlige foredrag, kom der også mennesker, ingen af os kendte i forvejen, og det er altid et succeskriterium.
Det ændrer ikke ved, at det er bekymrende, at det helt store flertal af de danskere, der bliver involveret i verdensmålene, åbenbart stiller sig tilfreds med, at Danmark får en høj score, mens det er ubekvemt at blive konfronteret med, at der findes lande, der ligger langt bagefter, fordi de har en kolonihistorie og en verdensøkonomi imod sig.
Fire hospitaler til 20 millioner indbyggere
Her er nogle eksempler på, hvad Koudbi Koala fortalte om Burkina Fasos tilgange til målene:
- Nr. 2 – Stop sult: Det store flertal af burkinere må stadig nøjes med ét dagligt måltid mad med kun én ret, typisk hirsegrød med gombosovs.
- Nr. 3 – Sundhed og trivsel: Burkina Faso har en læge pr. 50.000 mennesker og fire hospitaler til de 20 millioner indbyggere.
- Nr. 4 – Kvalitetsuddannelse: Så længe over en tredjedel af børnene ikke kommer i skole, må disse børn prioriteres, inden det kan blive aktuelt at gøre sig nærmere overvejelser om uddannelsens kvalitet.
- Nr. 6 – Rent vand og sanitet: En burkiner er tilfreds, hvis det er muligt at få noget at drikke, og hvis der er mistanke om alvorlig forurening, må vandet filtreres med tænderne.
- Nr. 16 – Fred, retfærdighed og stærke institutioner: Burkinerne er fredelige – 65 folkeslag lever side om side i fordragelighed. Men de senere år plages de af hyppige terroraktioner, som med stor sandsynlighed planlægges og udføres af folk fra andre lande. Terroraktionerne har ødelagt turismen og medført et stort tab af fremmed valuta, som kunne have hjulpet til at styrke verdensmålene.
Aalborg Bæredygtighedsfestival er en årligt tilbagevendende begivenhed. Næste år vil politikere, eksperter, organisationsfolk og publikum igen klappe på ryggen og klappe i hænderne og juble over, at Danmark og især Aalborg bare drøner derudad i arbejdet med verdensmålene.
Og næste år kommer jeg ikke og forstyrrer idyllen.
