I det sidste halvandet år har hele verden kunne følge med i den særprægede og tragiske udvikling af Covid-19-pandemien i Brasilien. Absurde udtalelser fra Bolsonaro, et sundhedssystem tæt på kollaps og hospitaler uden ilt til patienterne, interne rivegilder i regeringen og et dødstal, der længe bare blev ved med at stige og stige.
Situationen er dog nu nogenlunde under kontrol. Mere end 50 procent af befolkningen er færdigvaccineret, og i oktober var det månedlige dødstal det laveste siden marts 2020, hvor pandemien kun lige var kommet til landet.
Det var derfor – forløbet taget i betragtning – ikke så mærkeligt, at det brasilianske senat nedsatte en Covid-19-kommission i starten af 2021. Efter seks måneders arbejde er kommissionens rapport nu færdig og netop godkendt.
Spænding om rapporten
Selvom brasilianerne har kunnet følge afhøringerne af en lang række vidner på live fjernsyn, var rapporten imødeset med en vis spænding. Det var forventet, at rapporten ville anbefale, at der skulle rejses tiltale mod en række personer for lovbrud i forbindelse med Covid-19-pandemien. Men hvor omfattende ville det blive? Ville Bolsonaro være med på listen? Ville nogle af hans fire hidtidige sundhedsministre og/eller nogle af hans tre politisk aktive sønner være med? Og hvad ville anklagepunkterne i givet fald være?
Rapporten var primært skrevet af senator Renan Calheiros fra partiet Movimento Democrático Brasileiro – den Brasilianske Demokratiske Bevægelse – som hører til i midten af brasiliansk politik. Renan Calheiros fremlagde sit udkast i senatet den 19. oktober, og herefter skulle rapporten godkendes af et flertal i den 11 mand store kommission. Det førte til nogle sidste øjebliks forhandling om, hvem der kom med på listen, og hvilke anklager der blev anbefalet.
I sidste ende blev rapporten vedtaget d. 26. oktober med stemmetallet 7 – 4. Uenigheden afspejler, at kommissionen var sammensat efter senatets politiske opdeling. Den havde derfor også medlemmer, som er politisk allierede med Bolsonaro. De ville med stor sandsynlighed stemme imod enhver form for anklage mod præsidenten og hans regering.
Rapporten er på næsten 1.300 sider. Det er derfor umuligt at gennemgå alle detaljer og aspekter her, men der er en række områder, som stikker ud.
Søgelyset rettet mod 78 personer og to firmaer
Rapporten er først og fremmest stærkt kritisk over for både præsidenten og regeringen. Den anbefaler således, at der rejses tiltale mod 78 personer, og på den liste finder man både Bolsonaro, hans tre politisk aktive sønner, samt flere nuværende og tidligere ministre. Der er også to firmaer med på listen, hvor rapporten anbefaler, at der rejses anklager for korruption.
Efter rapporten blev vedtaget, var næste skridt, at kommissionen sendte rapporten videre til de myndigheder, som skal undersøge, om der reelt kan rejses tiltale. Denne proces skyldes, at kommissionen ikke selv har mandat til at rejse tiltaler. Det mandat ligger hos de brasilianske anklagemyndigheder for så vidt angår overtrædelser af den brasilianske straffelov.
Kommissionen sendte også rapporten til Arthur Lira, som er formand for Repræsentanternes Hus. Det skyldes, at rapporten også anbefaler, at der rejses en rigsretssag mod Bolsonaro, og det er formanden for Repræsentanternes Hus, som har mandat til at beslutte, om en sådan proces overhovedet skal starte. Endeligt var der en sidste – og for mange overraskende – modtager af rapporten: Den Internationale Straffedomstol i Haag.
Forbrydelser mod menneskeheden
Da rapporten blev vedtaget, tiltrak det sig naturligvis stor opmærksomhed, at den anbefaler at Bolsonaro skal anklages for ni forskellige forbrydelser. Det mest spektakulære i denne pallette af sager er utvivlsomt, at kommissionen anbefaler, at Bolsonaro bliver anklaget for “forbrydelser mod menneskeheden”, og at sagen skal køre ved den Internationale Straffedomstol i Haag.
Det er formodentlig uden fortilfælde, at et parlament i et demokrati anbefaler, at en siddende præsident anklages på denne måde. Sagen om forbrydelser mod menneskeheden er også bemærkelsesværdig, fordi den specifikt handler om Covid-19-pandemien i relation til Brasiliens oprindelige befolkning.
Kommission konstaterer ganske vist, at Brasiliens oprindelige befolkning kun udgør en meget lille del af landets samlede befolkning. Det betyder, at det absolutte antal af døde fra den oprindelige befolkning er ret begrænset. Men det er altså alligevel i forhold til håndteringen af den oprindelige befolkning under pandemien, at kommission anbefaler at rejse tiltale mod Bolsonaro for forbrydelser mod menneskeheden.
Det skyldes, siger kommissionen, at regeringen havde en strategi om at opnå flokimmunitet mod Covid-19 i den brasilianske befolkning. Forhåbningen var, at denne fremgangsmåde ville reducere de økonomiske konsekvenser af pandemien. Strategien ville ganske vist føre til et øget antal dødsfald i befolkningen, men det blev set som en acceptabel omkostning. Det var dog ikke et mål i sig selv.
Men, siger kommissionen, i forhold til den oprindelige befolkning var situationen en anden. Her var der ikke tale om en fejlslagen strategi eller inkompetence, som tilfældet var i forhold til resten af befolkningen. Tværtimod.
Bevidst angreb på oprindelig befolkning
Bolsonaro stod, skriver kommissionen, allerede før pandemien i spidsen for en politik, som var et bevidst angreb på den oprindelige befolkning. Det udsatte de oprindelige folk for vold, landbesættelser, chikane og mangel på social assistance. Disse fjendtlige handlinger blev forstærket og forøget, da Covid-19 ramte Brasilien.
Det udgør, siger rapporten, ”forbrydelser mod menneskeheden” som defineret i Rom-statutten, fordi ofrene ikke er tilfældige enkeltindivider men hele grupper, racer eller kulturer. Herefter gennemgår rapporten en række eksempler på, hvordan regeringen øjensynligt bevidst har forsøgt at sprede pandemien blandt den oprindelige befolkning.
Samtidig har regeringen også nedprioriteret vaccinationen af den oprindelige befolkning. Alt i alt, konkluderer rapporten, så var resultatet, at Covid-19-pandemien havde en alvorlig og disproportional effekt på den oprindelige befolkning, som blev udsat for systematiske, planlagte, gentagne og ensartet udførte angreb.
Kommissionen konstaterer afslutningsvist, at denne type forbrydelser ikke er beskrevet i den brasilianske straffelov. Brasilien har imidlertid skrevet under på Rom-statutten om den Internationale Straffedomstol. Det betyder, at sagen skal køre i Haag.
Kommissionen anbefaler desuden, at sagen også skal omfatte den tidligere sundhedsminister Eduardo Pazuello, tidligere “borgerskabsminister” og nuværende generalsekretær for Bolsonaro, Onyx Lorenzoni, samt Mayra Isabel Correia Pinheiro, som statssekretær i sundhedsministeriet.
Bred vifte af anklagepunkter viser kynisk logik
Det er nok usikkert hvornår – om nogensinde – Bolsonaro og de tre andre kommer til at stå foran retten i Haag. Men sagen stopper langt fra her. Rapporten anbefaler også, at der rejses 25 forskellige slags anklager for overtrædelser af den brasilianske straffelov. Disse anklager skal alle håndteres i det brasilianske retssystem.
Listen af anbefalede anklager under den brasilianske straffelov kommer vidt omkring. Den omfatter blandt andet mord, bedrageri, overlagt spredning af sygdomme, etablering af og deltagelse i en kriminel organisation, opfordring til kriminalitet, ulovlig anvendelse af offentlige midler samt aktiv og passiv korruption.
Samtidig viser rapporten også, at den lange række af formodede forbrydelser i langt de fleste tilfælde ikke blot er en samling af isolerede hændelser. Forbrydelserne er derimod resultatet af en kynisk logik, hvor dele af regeringen med Bolsonaro i spidsen fra start satsede på at komme gennem pandemien ved at opnå flokimmunitet. Dette – vel at mærke – uanset hvad det måtte medføre af dødsfald blandt den brasilianske befolkning. Det betød også, siger rapporten, at regeringen bevidst forsinkede indkøbet af vaccine.
Ydermere etablerede Bolsonaro, hvad rapporten kalder for en ”parallel regering”. Denne besynderlige konstruktion skyldtes, at der en overgang var internt splid i regeringen. Bolsonaros to første sundhedsministre var således imod strategien om flokimmunitet og anbefalede i stedet vaccination og sociale foranstaltninger.
Den ”parallelle regering” bestod af en række personer, som ikke havde noget formelt mandat, men alligevel i et vist omfang udstak regeringens retningslinjer for håndtering af pandemien. Det skete vel at mærke nogle gange i direkte modstrid med, hvad der foregik i den ”rigtige” regering og i statsadministrationen. Kommissionen ser hele denne konstruktion som embedsmisbrug og misbrug af offentlige midler.
Forbrydelser mod menneskeheden på privathospital
Bolsonaros kampagne for flokimmunitet omfattede også en anbefaling af, at man brugte tvivlsomme lægemidler til behandling af dem, som var blevet smittet med Covid-19. Logikken var her, at der hverken var brug for vacciner eller sociale foranstaltninger, hvis man nemt kunne blive kureret, når man blev smittet.
Til det formål blev der udviklet et såkaldt ”covid-kit”. Det indeholdt lægemidler, som ikke var godkendt af den brasilianske sundhedsstyrelse, ANVISA, til behandling af Covid-19. Den manglende ANVISA-godkendelse betød, at disse lægemidler kun måtte tilbydes patienter, hvis de på forhånd var informeret om, at der var tale om ”off label”-brug af medicinen, og at der var risici forbundet med dette.
Brasilien har verdens største offentlige og gratis sundhedssystem målt på antallet af personer, som er dækket. Mange brasilianere har imidlertid også en privat sygeforsikring, som giver adgang til privathospitaler. Kommissionens arbejde viste, at Prevent Senior – et privathospital i São Paulo med speciale i ældre – havde brugt det såkaldte covid-kit på nogle af dets patienter, uden at de var informeret om dette. Da flere af patienterne efterfølgende døde, forsøgte hospitalet af sløre sagerne ved at forfalske dødsattesterne.
Rapporten siger, at dette forløb indebar, at man gennemførte ikke-godkendte medicinske forsøg på mennesker. Forsikringstagerne blev dermed de facto forsøgskaniner uden at vide det. Kommissionen anbefaler derfor, at to ejere, en direktør og fire læger fra Prevent Senior bliver anklaget for ”forbrydelser mod menneskeheden”.
Korruptionsmistanke ved vaccinekøb
Udover de ideologisk betingede anklagepunkter er der også andre mere ”almindelige” anklagepunkter, som ikke var resultatet af regeringens strategi for håndtering af pandemien. Det ser man for eksempel i forbindelse med et – siden aflyst – forsøg på indkøb af Covaxin-vaccine fra Indien.
Rapporten siger her, at medarbejdere i Sundhedsministeriet forsøgte at købe vaccine gennem en mellemhandler. Det skete imidlertid til urealistisk høje priser, og der var så lagt op til, at der skulle betales returkommission. Sagen blev dog afsløret i forbindelse med kommissionens arbejde, da en medarbejder fra Sundhedsministeriet stod frem og fortalte kommissionen om de tvivlsomme vaccineindkøb.
Afsløringen førte til, at handlen blev afbrudt. Det forhindrede imidlertid ikke, at kommissionen anbefaler, at der rejses anklager mod firmaerne Precisa Commercializacão de Medicamentos og VTC Operadora Logística samt en række medarbejdere i Sundhedsministeriet. Denne del af sagskomplekset er dermed lidt atypisk, fordi den ”blot” er et eksempel på korruption uden et ideologisk motiv.
Kommer Bolsonaro for en rigsret?
Rapporten lægger også op til, at der rejses en rigsretssag mod præsident Bolsonaro – en ”impeachment” – med det formål at fjerne ham fra embedet. Årsagen til dette er, siger kommissionen, at Bolsonaro ikke lever op til embedets ære og værdighed – en såkaldt crime de responsabilidade. Processen minder om den, som findes i USA, og der er to vigtige krav, som skal opfyldes for at afsætte en brasiliansk præsident på denne måde.
For det første skal formanden for Repræsentanternes Hus – Arthur Lira – sætte processen i gang. Det er han ikke forpligtet til, og da Lira er tæt politisk allieret med Bolsonaro, skal han skifte hest, før der sker noget. Det kommer næppe til at ske.
For det andet er det Senatet, som skal afsige dommen i en rigsretssag, og her kræves et flertal på mindst to tredjedele af medlemmerne for at afsætte en præsident. Bolsonaro er ganske vist partiløs, men han og regeringen samarbejder i det daglige med en større gruppe af partier, der er kendt som o centrão – den store midte. Samarbejdet ser ud til at være baseret på en blanding af ideologi og pragmatisme, hvor støttepartierne får en blanding af politiske lunser og attraktive offentlige poster som modydelser for samarbejdet.
Samtidig ligger Bolsonaro nogenlunde stabilt i meningsmålingerne og med udsigt til at få omkring 20 procent af stemmerne ved et præsidentvalg. Det er næppe nok til at vinde næste valg, som er i oktober 2022, men det viser, at han fortsat har en kerne af tilhængere.
Det betyder for det første, at senatorerne og partierne skal tage hensyn til substansen i en eventuel rigsretssag. Men det betyder også, at de nok vil vurdere, hvilke konsekvenser det kan få for deres egen politiske fremtid, hvis de stemmer for at afsætte Bolsonaro. Arthur Lira står selvsagt i det samme dilemma, når han skal beslutte, om han overhovedet skal sætte en rigsretssag i gang.
I øjeblikket ser det ud til, at de fleste brasilianske politiske kommentatorer forventer, at der næppe kommer en rigsretssag mod Bolsonaro, som situationen er nu. Den dominerende vurdering ser ud til at være, at de involverede politikere foretrækker at vente på, at en svækket Bolsonaro taber næste års valg, og så tage situationen derfra. Det er ikke specielt kønt, men brasiliansk ”realpolitik” er sjældent kønt.
Thomas Christiansen er HD(O) i Strategisk Ledelse og Forretningsudvikling, Copenhagen Business School, PhD i Økonomisk historie, London School of Economics and Political Science, Cand. Comm. med historie, Roskilde Universitet. Bopæl: Sao Paulo. Hjemmeside: www.thomaschristiansen.net
Denne artikel er oprindelig bragt hos POV International og bringes efter aftale med POV International og skribenten.
POV – POINT of VIEW International er et uafhængigt netmedie, der publicerer analyser, anmeldelser, essays, debatindlæg indenfor især debat-, kultur-, erhvervs- og udlandsstof.
