I den nye brasilianske film ‘Through Ernesto’s Eyes’ møder vi den ældre, halvblinde og stædige enkemand Ernesto, der ikke vil forlade sin lejlighed og sit nabolag, hvor har han boet gennem fire årtier. Han er groet fast mellem sine mange ejendele, der vidner om en levende fortid.
Ernestos voksne søn Ramiro er flyttet til en anden by og opfordrer faren til muge ud og flytte tættere på, så de kan fortsætte deres traditionsrige skakspil.
“Alderdom handler om at være sammen med sine børn. Det gælder også dig,” siger Ernestos ældre og halvdøve nabo, der selv flytter for at være tættere på sine børn.
Man fornemmer sønnens gode vilje. Ramiro vil gerne blive og hjælpe sin far, men er under pres fra familie og karriere. Han må nøjes med at betale for Ernestos hushjælp og badeværelsesreparationer.
Latinamerikansk filmfestival 2022
Cinemateket i det centrale København danner for niende gang de fysiske rammer om Latinamerikansk filmfestival. Festivalen kører fra 1. til 30. juni, og arrangørerne lover masser af følelser, farver, historisk og nutidig viden.
Som det er sædvane, ledsages mange af filmene af forskellige typer af arrangementer – debatter, receptioner og introduktioner fra instruktører eller kendere af kultur, politik, historie og tendenser i de latinamerikanske lande. Det gælder ikke mindst redaktionen bag ¿Qué pasa? – Podcasten om Latinamerika, som kan høres (og læses) her på siderne.
Festivalen er blevet til i samarbejde mellem Cinemateket og Casa Latinoamericana, Sonamos Latinoamérica, Festival de Literatura de Copenhague, Ckultura og de latinamerikanske netværk CLAS og NETLA samt Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet samt en lang række ambassader, konsulater og ildsjæle.
Globalnyt er partner på festivalen og vi bringer en række artikler, der tager læserne med bag filmlærrederne, hvor vi blandt andet møder nogle af instruktørerne.
Medlemmer af Globalnyt kan købe billetter til rabatpris (det vil sige 55-70 kr. mod normalt 85-100 kr.) til alle festivalens film og events. NB: Tilbuddet gælder kun ved fysisk henvendelse i Cinematekets billetsalg, Gothersgade 55, Kbh. K. Dokumentation af medlemskab er ikke nødvendig.
Se festivalens program og bestil billetter her: Latinamerikansk Filmfestival 2022 | Det Danske Filminstitut (dfi.dk)
Men Ernesto har ikke lyst til at starte på en frisk. Han er 78. Han elsker sit hjem. Samtidig har han svært ved at indfinde sig i rollen som den, der skal hjælpes:
“Min kærlighed til dig har været det smukkeste, der er sket i mit liv, men det giver mig ikke ret til at lægge min alderdom på dine skuldre,” skriver han til Ramiro.
Kærligheden imellem dem er en byrde for begge. Og alligevel er Ernesto ikke knækket:
“Ensomhed synes at være dødens endelige sejr. Men jeg vil ikke dø endnu,” som han udtrykker det.
For mange til at tage
I Brasilien vokser den ældre del af befolkningen.
Tidligere fødte en brasiliansk kvinde i gennemsnit seks børn, og kun fem procent af den brasilianske befolkning var over 60 år. I 2050 forventes det, at andelen af den brasilianske befolkning over 60 år vil være steget til svimlende 50 procent, og en kvinde vil i gennemsnit føde 1,8 barn. Hvor alderspyramiden førhen har haft den yngre generation i den brede bund, er det i dag omvendt.
Det er en demografisk udvikling, der kalder på både politisk nytænkning og lokale initiativer, fortæller sociologen Donald Sawyer, tidligere professor på universiteterne i Minas Gerais og Brasília:
“Der er simpelthen for mange til at tage og for få til at give.”
På grund af lave fødselstal siden 1970’erne er der for få brasilianere, der kan yde hjælp og omsorg til deres forældre. Mange ældre har brug for hjemmehjælp flere gange dagligt, men når arbejdsløsheden blandt den yngre generation samtidig er tiltagende, er det de færreste, der kan satse på at have en som Ramiro i baghånden til at betale.
Ernesto lever, ligesom mange andre brasilianere, i udgangspunktet af sin sparsomme pension. Udbetalingerne er kun er blevet mindre, som vi ser, da Ernesto går den månedlige tur til banken.
Selvom der arbejdes politisk på at undgå, at ældre mennesker ender i fattigdom – blandt andet gennem en sundhedsreform i 1980 – er der ikke alle brasilianere, der får tilbudt tilstrækkelig offentlig omsorg. Der findes ganske vist asilos, det vi herhjemme ville kalde plejehjem, men de er også bekostelige og ikke kulturelt velansete.
Det betyder alt sammen, at flere ældre i Brasilien i dag er gældsatte. Det økonomiske kredsløb er gået i hårdknude.
Kredsløbet i fælleskassen
Den arv fra forældre eller bedsteforældre, der hidtil har givet den yngre generation mulighed for at betale for uddannelse eller bolig, bliver ofte spist op af lægebesøg, medicin og andre sundhedsydelser.
Udviklingen rummer dog enkelte fordele i forhold til arbejdsmarkedet: I en tid, hvor jobs forsvinder på grund af teknologi, kan flere unge få omsorgsjob.
I filmen er der et godt eksempel i skikkelse af den unge Bia, en punket og drilsk hundelufter, som Ernesto møder i sin opgang. På trods af en skæv start finder de to ud af, at de faktisk kan være en gensidig hjælp og tryghed for hinanden. Ernesto kan få hjælp til det huslige og få læst breve fra sin ungdoms kærlighed højt, mens den ufaglærte Bia kan tjene penge. De to generationer kan faktisk bidrage til hinandens liv.
Foto: Pressebillede
Centralt og lokalt
Men hvad kan man gøre på politisk plan for at afstive det sociale sikkerhedsnet i Brasilien?
Donald Sawyer peger især på den brasilianske tradition for at gå forholdsvis tidligt på pension:
“Den konservative administration, der blev valgt i 2019, vil formentlig prioritere en reform, der vil gøre det sværere at gå på pension. Det bør gøres nemmere at have en form for deltidsarbejde ved siden af pensionen, det vil sige uden de samme formelle hensyn som ved en normal ansættelse.”
Donald Sawyer mener også, at der lokalt kan tages mange initiativer, så ældreplejen bliver fordelt på flere hænder med mindre bureaukrati og topstyring. Rabatter til de ældre skal også medtænkes, såsom fri transport og rabat på lægehjælp og medicin.
Kulturelt sporskifte
Men derudover savner Donald Sawyer et kulturelt sporskifte, så vi i højere grad end nu anerkender de ældre mennesker, deres liv og betydning for samfundet. Frivilligt arbejde kan være en anden måde at få den ældre befolkning aktiveret og integreret med resten. Samspillet mellem generationerne skal have et løft.
Også dét spor rummer filmen.
Ernesto er groet fast både fysisk og mentalt, ja, næsten også følelsesmæssigt. Hans ungdomskæreste er nu blevet alene og rækker ud til ham via breve, der er små lyspunkter i en ensom og rutinepræget hverdag. Men symptomatisk nok kan han ikke selv kan læse eller besvare brevene. Synet svigter.
Den unge, fandenivoldske Bia bliver Ernestos redningskrans – da de først accepterer hinandens særheder. Hvis ’Through Ernesto’s Eyes’ har en morale, er det nok, at vi må gribe også de uventede muligheder, livet giver os.
Ingen magiske løsninger
Det gryende venskab underbygger under alle omstændigheder Donald R. Sawyers påstand om, at Brasiliens alderdomsdilemma ikke kun rummer økonomi og strukturelle løsninger, men også følelsesmæssige relationer. Generationerne kan bidrage til hinandens liv og tænde lyset, hvor der er blevet mørkt.
Fiktionsfilmen ’Through Ernesto’s Eyes’ bliver således en nogenlunde håbefuld linse ind i et reelt brasiliansk alderdomsdilemma. Den viser os, at selv om vi ikke kan vende den demografiske pyramide, så er der måder, vi kan begå os på i den.
Til syvende og sidst er det selvfølgelig afgørende, at flere unge kommer i job og dermed betaler skat, som kan sikre en social sikkerhed for de ældre, pointerer Sawyer:
“Der findes ingen magiske løsninger, men der findes mange nye og innovative løsninger, som langt hen af vejen kan forbedre livskvaliteten for os alle sammen.”
‘Through Ernesto’s Eyes’ kan ses to gange under festivalen, 8. og 16. juni. Læs mere og køb billet her.
Globalnyt er partner på Latinamerikansk Festival 2022. Medlemmer af Globalnyt kan købe billetter til rabatpris (det vil sige 55-70 kr. mod normalt 85-100 kr.) til alle festivalens film og events.
NB: Tilbuddet gælder kun ved fysisk henvendelse i Cinematekets billetsalg, Gothersgade 55, Kbh. K. Dokumentation af medlemskab er ikke nødvendig.
Artiklen her er tidligere trykt i festivalens avis, der er udgivet af Cinemateket og Casa Latinoamericana. Find avisen i Cinemateket eller download den her.
