I årtier har Irak lobbyet for, at oldtidsbyen Babylon skulle opføres på FN’s liste over verdensarv.
I weekenden lykkedes det så. Den mindst 4000 år gamle og sagnomspundne by er blevet optaget på listen og bliver dermed det sjette bidrag til UNESCO-listen fra Irak, landet der er kendt som civilisationens vugge.
Babylon, der ligger omkring et halvt hundrede kilometer fra landets hovedstad, Bagdad, var engang centrum for et vidtrækkende rige. De hængende haver – som siden viste sig ikke at have ligget i Babylon – var et af antikkens syv vidundere og engang verdens største by.
Europæiske arkæologer gik i gang med udgravningen af de gamle ruiner af Babylon i begyndelsen af 1800-tallet. Længe efter vakte landets daværende diktator, Saddam Hussein, stor kritik ved at beordre en delvis genopbygning oven på de gamle ruiner. Og endelig indtog amerikanske soldater området i 2003 for at skabe en militærbase på stedet, hvorved de også forårsagede ødelæggelse af stedet. Det var med til at forsinke optagelsen på UNESCO-listen.
Militærstyre ignorerede eksperters råd
Et andet land, der ligeledes har arbejdet i årevis for at få optaget et sted, der er langt ud over det sædvanlige, på UNESCO’s liste, er Myanmar.
Byen Bagan rummer over 3500 templer, stupaer, grave, klostre og andre buddhistiske helligdomme, som er op mod 900 år gamle.
Under det tidligere militærstyre, der – til dels – slap tøjlerne for tre år siden til fordel for et civilt styre under Aung San Suu Kyi, var der stærke uoverensstemmelser mellem styret og UNESCO’s eksperter om, hvordan renoveringen af de historiske helligdomme skulle foregå. Styret ignorerede eksperternes vejledning om, hvordan restaureringen skulle foregå.
Men nu er der rettet op på tingene, og det har banet vej for, at den helt unikke tempelby er anerkendt som verdensarv.
Det udvalg under UNESCO, der tager stilling til, hvad der er verdensarv, har i de seneste dage holdt møde i Aserbajdsjans hovedstad, Baku.
Udvalget lægger vægt på, at Bagan er vigtig for sin historiske betydning og som et sted, der gennem mange hundrede år har været et centrum for buddhistiske helligdomme og tilbedelse.
Jaipurs udveksling af idéer
Blandt de øvrige nye navne på verdensarvlisten, er Jaipur – ”den lyserøde by” – i Indien.
Den befæstede by, der ligger i Indiens nordvestlige delstat Rajasthan, blev grundlagt i 1727 af Sawai Jai Singh II. Byen er et eksempel på en udveksling af ideer fra oldtidens hinduistiske tanker over Mogulriget til vestlige kulturer, mener UNESCO’s udvalg.
Byen er bygget som kommerciel hovedstad, og har opretholdt sine lokale kommercielle og håndværksmæssige traditioner helt frem til i dag.
En af dem, der udtrykker glæde over, at Jaipur nu er anerkendt som verdensarv, er den indiske premierminister, Narendra Modi.
”Jaipur er en by, der er forbundet med kultur og mod. Den er elegant og energisk, og Jaipurs gæstfrihed tiltrækker folk fra hele verden”, skriver Modi på Twitter.
Blandrt mange andre nye tilføjelser til UNESCO’s verdensarvliste er også så forskellige lande som Japan og Bahrain, der begge er optaget på listen med gamle gravsteder, Indonesien for et kulmineanlæg og arkæologiske ruiner i byen Liangzhu i Kina.
Se samtlige nye tilføjelser til UNESCO’s verdensarvliste her
