Det en nu godt seks måneder siden, at jeg den 7. oktober 2023 sad i skyggen af Fødselskirken i Betlehem og hørte om nye kampe omkring Gaza. Ikke i min vildeste fantasi forestillede jeg mig, at det ville udvikle sig, som det har gjort, ville vare så længe og have så enorme menneskelige omkostninger for palæstinensere såvel som for israelere. Og der er ikke umiddelbart udsigt til en varig våbenhvile endsige en løsning på problemet.
Ser jeg frem i tiden har jeg tre ønsker og bekymringer:
1. Der må handles meget mere effektivt på den helt forfærdelige humanitære situation for uskyldige mennesker i Gaza. Det skulle man tro, at ethvert menneske med en smule empati kunne forstå. Og pæne tanker og ord er ikke nok – der må handling til.
På et tidspunkt vil denne fase af den militære intervention ebbe ud, men den jammerlige humanitære situation vil vare i årevis, og Vesten og Qatar vil formentlig komme til at betale regningen.
Einstein har engang sagt, at vanvid er at gøre det samme igen og igen og forvente et andet udfald. Det er, hvad vi har set i forhold til Israels optræden i Gaza – og Palæstina i det hele taget – i 75 år.
2. Einstein har engang sagt, at vanvid er at gøre det samme igen og igen og forvente et andet udfald. Det er, hvad vi har set i forhold til Israels optræden i Gaza – og Palæstina i det hele taget – i 75 år. Og det er, hvad vi har oplevet i forhold til ineffektiv international respons.
Konklusionen må være, at der må udøves et effektivt pres på Israel – læs: sanktioner – hvilket er den eneste måde, konflikten og de dermed forbundne langvarige lidelser kan blive stoppet på. Jeg er bange for, at det ikke er noget, vi kommer til at opleve, da den politiske vilje – i hvert fald fra Vesten – mangler. Men selvfølgelig må vi ikke opgive kampen for, at international lov og institutioner respekteres, så vi ikke ender i det rene kaos.
3. Hvis vi ser bort fra politikerne og deres spil (Israel, Palæstina, USA, Danmark/EU med flere), så forekommer det mig, at det store problem i dag – som de sidste seks måneder kun har gjort værre – er den psykologiske sindstilstand henholdsvis palæstinensere og israelere befinder sig i. Dette er vel på sigt det største problem og den største udfordring, vi står overfor.
Begge folk er traumatiserede, men har vidt forskellige forudsætninger for og måder at kunne håndtere det på og eventuelt overvinde det på. Den magtmæssigt svage part, palæstinenserne, tror jeg, har de bedste muligheder for at komme videre, hvis det tillades dem. De er dybt forankret i deres land og kultur og folkelige identitet og har derfor grundlæggende et stærkt selvværd, som kan komme dem til gode på sigt, når en løsning skal findes.
Israelerne derimod er dybt splittede og har ingen fælles kulturelle og folkelige rødder. De lukker sig mere og mere om sig selv. Zionismen og sproget som bindemiddel er kunstigt frembragt inden for de sidste cirka 100 år og kan næppe på sigt sikre en tilstrækkelig rodfast identitet for jøderne i Israel. Denne sårbarhed og dette lave selvværd – om end måske stærk selvtillid – fører, pænt sagt, til irrationelle følelsesmæssige reaktioner og handlinger.
Efter den 7. oktober er Israel måske nået til vejs ende
Göran Rosenberg
Den svenske jødiske journalist Göran Rosenberg skrev den 5. april i dagbladet Information: ”En stat bygget på besættelsen af et andet folk vil undergrave betingelserne for sin egen eksistens, forudså jeg i min bog ’Det tabte land’ fra 1996. Efter den 7. oktober er Israel måske nået til vejs ende”.
Göran Rosenbergs scenarie er ikke noget, vi ønsker at se, men hvis der ikke tages alvorligt fat på de ovennævnte problemer, især punkt 3, kan man frygte, at det går i den retning. Jeg har ingen færdig opskrift, men tænker, at det er noget, vi bør beskæftige os meget mere med. Og det kan civilsamfundet måske gøre, selvom politikerne ikke vil handle.
Uffe Gjerding er cand. theol. og tidligere mangeårig ansat i Folkekirkens Nødhjælp, hvor han blandt andet har været informationschef og regional koordinator.
Indlægget er udelukkende udtryk for skribentens holdning.
Ligger du inde med et emne, du gerne vil debattere? På Globalnyt er alle velkomne i vores debatsektion, så tag endelig kontakt.
Er debatindlægget klar, eller har du et udkast eller blot en idé, så send os meget gerne en mail til kontakt@globalnyt.dk
