Mindst 106 demonstranter er i weekenden blevet dræbt i protester i 21 byer i Iran, viser en opgørelse foretaget af Amnesty International.
Demonstrationerne begyndte fredag i protest mod, at regeringen samme dag havde meddelt, at prisen på benzin ville stige markant. Der vil også blive indført rationering på forskellige varer i det sanktionsramte land.
Det fik tusindvis af iranere til at gå på gaden i over 100 byer rundt om i landet.
Men sikkerhedsstyrkerne har slået hårdt ned på protesterne. I mindst 21 byer er der beviser for, at demonstranter er blevet dræbt.
Amnesty International har fundet beviser for, at 106 mennesker er omkommet i forbindelse med demonstrationerne fredag og i weekenden, men det reelle antal kan være op mod 200.
Videooptagelser viser medlemmer af Irans sikkerhedsstyrker, der bruger skydevåben, vandkanoner og tåregas for at sprede demonstranterne. Flere demonstranter får tæsk med politiets stave, skriver Amnesty i en meddelelse tirsdag aften.
Øjenvidner har oplyst til Amnesty, at sikkerhedsstyrkerne i flere tilfælde har fjernet de dræbte eller sårede fra gaderne. I nogle tilfælde har politiet afvist at udlevere ligene til de efter ladte, fremgår det af meddelelsen fra Amnesty. Det er et mønster, der er set under tidligere uroligheder, og kan skyldes, at politiet ikke ønsker, at der bliver foretaget et ligsyn, der kan fastslå den reelle dødsårsag.
Men at undlade at give familierne besked eller at nægte at udlevere liget af en afdød til de efterladte er i strid med folkeretten, lyder kritikken fra Amnesty.
Flere iranere har taget billeder af de brugte patronhylstre, der efterfølgende ligger tilbage på gaden, og disse billeder tyder på, at der er blevet anvendt skarpe skud, lyder det fra Amnesty.
”Myndighederne må omgående stoppe denne brutale og dødelige undertrykkelse og vise respekt for menneskeliv,” siger Philip Luther, der er Amnestys direktør for research og advocacy i Nordafrika og Mellemøsten.
Grønt lys fra styret
Statslige medier i Iran har kun meldt om ganske få dødsofre.
Ud over et mindre antal demonstranter er mindst fire medlemmer af de iranske sikkerhedsstyrker dræbt, ifølge statslige iranske medier.
Urolighederne har fået Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, til at betegne demonstranterne som ”skurke”. I en tale søndag sagde han, at demonstranterne blev opildnet af Irans “udenlandske fjender” til at udøve vold, og han opfordrede de iranske sikkerhedsstyrker til at ”gøre deres pligt” for at få afsluttet demonstrationerne.
Irans indenrigsminister advarede lørdag om, at myndighederne ikke længere vil udvise “tolerance” og ”selvkontrol” over for demonstranterne, på trods af, at der allerede lørdag var et stigende antal meldinger om dræbte og sårede på demonstranternes side.
Særligt med Khameneis opfordring har styret reelt givet politi og militær grønt lys til at knuse demonstrationer med magt, skriver Amnesty.
Folkeretten slår ellers fast, at sikkerhedsstyrker kun må anvende dødelig vold, når der ingen anden udvej er for at beskytte sig mod en umiddelbar fare for død eller alvorlige kvæstelser.
”Den hyppighed og vedholdenhed, hvormed dødelig vold er blevet anvendt mod fredelige demonstranter ved disse og andre masseprotester, samt den systematiske straffrihed for sikkerhedsstyrker, der dræber demonstranter, rejser en alvorlig frygt for, at den bevidste brug af skydevåben for at knuse demonstrationerne er blevet et statspolitisk anliggende, siger Amnestys Philip Luther.
Snigskytter på tagene
De prisstigninger, der fredag fik demonstranter til at gå på gaden rundt om i landet, kom kort tid efter regeringens meddelelse om, at prisen på benzin vil stige. Det er en ændring, der kommer til at have store konsekvenser for de mange iranere, der kæmper for at klare sig igennem den økonomiske krise, Iran er ramt af – blandt andet som følge af sanktioner.
En mand betragter lørdagens demonstration i Demavand, Teheran.
Foto: Stringer/Anadolu Agency via Getty Images
Tusindvis af demonstranter har blokeret veje i de iranske byer, mange af dem med deres biler. Videoer, som Amnesty har fået fat i, viser kampklædt politi smadrede bilruderne, mens folk sidder i bilerne.
Øjenvidner fortæller, at der også har været snigskytter på hustagene, og de har skudt mod demonstranterne.
Nogle demonstranter har råbt slagord mod styret og kaldt på gennemgribende forandringer. I enkelte tilfælde er billeder af Irans nuværende og tidligere øverste ledere – ayatollaherne – blevet brændt af, skriver Amnesty.
De fleste demonstrationer har været fredelige, men i nogle tilfælde har demonstranter kastet sten mod politi og militær i takt med, at volden eskalerede. Der har også været tilfælde af ildspåsættelse og groft hærværk mod blandt andet banker.
Men selv hvis et mindre antal demonstranter har været voldelige, skal sikkerhedsstyrkerne være tilbageholdne med at anvende vold, siger Amnesty.
”Vold fra nogle få personer retfærdiggør ikke en udbredt uansvarlig reaktion,” siger Philip Luther.
Vil ikke have billeder af de døde ud
Lørdag – mindre end et døgn efter, at demonstrationerne begyndte – lukkede myndighederne stort set helt ned for internettet i Iran. Hverken telefoner eller computere kunne komme på nettet. Ifølge NGO’en NetBlocks har der kun været fire procent af den normale internetaktivitet i Iran, siden demonstrationerne brød ud.
”Informationsmørklægningen er et bevidst forsøg fra myndighedernes side på at forhindre folk i at dele billeder og videoer af den dødelige vold, sikkerhedsstyrkerne anvender,” skriver Amnesty i tirsdagens meddelelse.
Nogle brugere er dog i stand til alligevel at komme på nettet ved at bruge såkaldte proxyservere og andre metoder, skriver Amnesty.
”At lukke for kommunikationen over nettet er et systematisk angreb på retten til at ytre sig frit, og det antyder, at myndighederne har noget at skjule,” siger Philip Luther.
Iranerne holdt lørdag i lange køer for at fylde tanken, inden prisstigninger – eller vejblokeringer fra demonstranternes side – gør det en hel del vanskeligere at få fyldt op.
Foto: Fatemeh Bahrami/Anadolu Agency via Getty Images
