Al-Sisis jernnæve: 4400 egyptere anholdt efter fredelige demonstrationer i september

KAIRO: Asfalt taler ikke. Men hvis det gjorde, ville Tahrir-pladsen i Kairo have mange historier at berette; om titusindvis af euforiske demonstranter, der i 2011 væltede Egyptens diktatoriske præsident Hosni Mubarak og blev hjertet i ”det arabiske forår”; om et kort mellemspil med islamisk styre; om et militær, der generobrede magten og fik forårssnakken til at forstumme.

Fredag den 20. september fik Tahrir-pladsen en ny historie at fortælle. Nogle tusinde egyptere vovede sig på gaden i modige protester mod præsident Abdel Fattah al-Sisi, der er kendt for at slå hårdt ned på demonstranter, opposition og alt andet, der udgør en trussel for ham.

For to måneder siden, toppede han sin egen brutalitet: I det, som menneskerettighedsorganisationer kalder ”den største bølge af masseanholdelser i al-Sisis tid ved magten”, blev tusindvis af egyptere lagt i håndjern af politiet. Nogle demonstranter blev anholdt på dagen for protesterne, men endnu flere i dagene efter. Aktivister, journalister og advokater fik sparket døren ind til deres hjem. Og tilfældige, der stod på det forkerte sted på gaden, røg i brummen.

”De kom ud til min skole nogle dage efter og fyldte en politivogn med studerende, som de påstod, havde været involveret i protesterne,” fortæller en ingeniørstuderende fra Kairo, som ikke ønsker sit navn oplyst i Globalnyt.

”Det var vilkårligt, hvem der blev taget med. Men beskeden var klar: ’Det er dét her, der sker, hvis nogen gør oprør,’” fortæller den 23-årige egypter.

Hans historie er langtfra unik. Amnesty fortalte i oktober, at mere end 2300 mennesker var anholdt ovenpå de fredelige demonstrationer – herunder mere end 100 børn.

Nu har menneskerettighedsorganisationer fundet ud af, at tallet er langt højere. Det fortæller Human Rights Watch til Globalnyt.

”Ifølge vores seneste oplysninger er minimum 4400 blevet anholdt. Og tallet kan vise sig at være langt større,” siger Amr Magdi, organisationens Egypten-forsker.

Skolebørn og systemkritikere
Syv dage efter den første protest kaldte egyptiske aktivister til nye demonstrationer på Tahrir-pladsen. Men Garden City, bydelen hvor den berømte plads ligger, blev blokeret af politi og militær, der tvang forbipasserende til at låse telefoner op. Havde man en app for et medie, der engang har skrevet kritisk om regeringen, var det nok at til at blive anholdt, beretter flere NGO’er. Amnesty har dokumenteret anholdelsen af fem børn, som var i gang med at købe skoleuniformer. En lokal journalist havde lavet et pro-Sisi opslag på Facebook få timer forinden. Men han blev også taget med af politiet, skriver New York Times. 

”Det afslører regeringens masseparanoia. Myndighederne smadrer liv og handler i uoverensstemmelse med alle internationale love. De anholdte mennesker har intet ulovligt gjort,” siger Magdi.

Men det er ikke kun tilfældigt. Alt hvad der kan kravle og gå og rimer på opposition får politiet på besøg. Den kendte, egyptiske aktivist Alaa Abdel Fattah blev for et halvt år siden løsladt efter fem år i fængsel, dømt for at have arrangeret en ”ulovlig” protest. Men nu er han blev taget ind igen, fortæller hans familie, og da hans advokat Mohamed el Baqer mødte op i fængslet for at forsvare ham, blev han også anholdt. 

En anden egyptisk advokat, Amr Iman, annoncerede i midten af oktober, at han ville sultestrejke i protest mod de ulovlige tilbageholdelser. Få dage senere blev han anholdt.

De egyptiske myndigheder siger ikke meget. I en enkelt kortfattet pressemeddelelse i september lød det fra den offentlige statsanklage, at ”færre end 1000 mennesker” var blevet anholdt. Det er direkte misinformation, siger Amnesty og Human Rights Watch.

Familie og venner til anholdte egyptere ved ikke, hvor deres kære tilbageholdes. Men gennem advokater, der rent faktisk har fået lov til at tale med arrestererede demonstranter, ved NGO’erne, at forholdene er kummerlige.

”Mad, rent vand, medicin, sanitet – de mangler alle basale rettigheder,” siger Magdi.

Så vidt vides er ingen blevet stillet for en domstol endnu. Nogle hundreder er løsladt, blandt andet en del udlændinge, siger lokale NGO’er. Men det er svært at danne sig et overblik, for processerne er lige så gennemsigtige som tonede ruder – præcis som anklagerne der venter de anholdte.

”Terror”demonstranter
Ifølge Egyptian Center for Economic and Social Rights efterforskes stort set alle tilbageholdte under samme sagsnummer; 1338/2019.

De mistænkes for at have ”støttet en terrorgruppe”, ”spredt falsk information”, ”krænkelser på sociale medier” og ”deltage i ulovlige protester”.

Terroranklagen er den mest alvorlige, fortæller Magdi fra Human Rights Watch, for den kan give op til 15 år i fængsel. Ikke desto mindre er det et af præsident Sisis mest anvendte tricks.

Med ”vi renser landet for terrorister”-forklaringen som skjold, har den tidligere militærgeneral siden 2014 støvsuget Egypten for modstand. Han har indført totalforbud mod demonstrationer, og stort set alle som mener noget andet end Sisi, er bag lås og slå, slået ihjel eller skræmt ud af landet. Sisis genvalg til præsidentposten i 2018, hvor han fik 97 procent af stemmerne, skal ses i det lys. Ligeså skal den forfatningsændring, som tillader præsidenten at blive i sædet frem til 2030. Den blev stemt igennem i april med 89 procent af stemmerne.

En af dem, som har taget flugten ud af landet, er Mohamed Ali, en stenrig, egyptisk entreprenør. Fra sit eksil i Spanien har han siden september offentliggjort en lang række videoer, hvor han forklarer præsident Sisi og resten af den politiske elites galoperende korruption og magtmisbrug. I sin tid som entreprenør var Ali selv en del af systemet. Derfor så han, hvordan Sisi brugte millioner af dollars på nye præsidentpaladser, mens millioner af egyptere sultede på gaden; 33 procent af landets knap 100 million indbyggere lever under fattigdomsgrænsen – fem procentpoint flere end for bare fire år siden, da Sisi var ét år inde i sit første præsidentembede.

Alis korruptionsvideoer var ifølge mange iagttagere katalysatoren for protesterne i september. Oprøret, der i værste fald kan resultere i terrordomme for involverede demonstranter og tilfældigt forbipasserende.

Trumps yndlingsdiktator
Det tragikomiske er, at Sisis taktik kun gavner de reelle ekstremistiske grupper. Det mener Egypten-forskeren fra Human Rights Watch:

”Under dække af at bekæmpe terrorisme, dræber Sisi alle chancer for fredelig samtale, diskussion og demokrati. Han frarøver landet diversitet, et civilsamfund og politiske partier. De eneste, der kan overleve i sådan et miljø, er de radikale grupper,” siger Magdi til Globalnyt.

Ifølge ham er der snart ikke nogen tilbage i Egypten, der kan lære de yngre generationer om menneskerettigheder og aktivisme. Han er selv egypter, men har base i Berlin. Det er den eneste måde, hvorpå han varetage sit job for Human Rights Watch uden selv at ryge i fængsel.

Imens sidder store dele af det internationale samfund på hænderne. I Mellemøsten er Egypten tæt allieret med Israel og Saudi-Arabien, og i Vesten lægger Donald Trump ikke skjul på, at Sisi er hans ”yndlingsdiktator”.

”Jeg er ikke bekymret. Egypten har en fantastisk leder. Han er højt respekteret,” sagde den amerikanske præsident i kølvandet på protesterne for to måneder siden.

Sisi sikrer stabilitet – i hvert fald på den korte bane. Præsidentens jernnæve bremsede effektivt dét, der lignede en ny protestbevægelse. 

Men på længere sigt er Sisis metoder garanti for uroligheder og opstand, mener Magdi, der tror, at Tahrir-pladsen kommer til at fortælle flere blodige historier i fremtiden:

“Den egyptiske befolkning glemmer aldrig revolutionen i 2011. Den lever videre i hovederne og hjerterne af millioner af mennesker, som vil blive ved med at kræve demokrati og rettigheder. Protesterne vil komme igen og igen. Hvis ikke næste måned, så næste år. Hvis ikke næste år, så året efter.”