Afrika Infrastruktur Fonden
I august 2017 lancerede A.P. Møller Holding sammen med bl.a. Pension Danmark og andre pensionskasser, Afrika Infrastruktur Fonden, som har et mål om at investere i 10-15 afrikanske infrastrukturprojekter over en 10 årig periode.
Fonden skal understøtte bæredygtig økonomisk vækst i Afrika, men skal samtidig sikre, at investorerne opnår en attraktiv forrentning af deres kapital. Fonden har en forventet levetid på 10 år og en målsætning om at foretage 10-15 investeringer.
Fonden har i første omgang fået kapital tilsagn om 550 mio. USD, men der er ambitioner om at nå 1 mia. USD.
Fonden vil fokusere på 10 afrikanske lande, hvor vækstforventningerne tegner mest lyse. Det drejer sig om Senegal, Etiopien, Marokko, Tanzania, Elfenbenskysten, Kenya, Egypten, Ghana, Sydafrika og Nigeria.
A.P. Møller Capital lancerede sammen med flere pensionskasser Afrika Infrastruktur Fonden for mindre end et år siden. Fonden er med sine 550 mio. USD et af de mere ambitiøse projekter i forhold til investeringer i infrastruktur i Afrika, når man ser på andre investeringer fra hele verden. Men behovet for investeringer i infrastruktur er enormt, hvis man skal nå verdensmålene. Verdensbanken anslår, at behovet for infrastrukturinvesteringer i Afrika er på 93 mia. US$ om året – svarende til ca. 586 mia. kroner.
Joe Nicklaus Nielsen, Partner & CFO fra A.P. Møller Capital startede ud med at fortælle om Afrika Infrastruktur Fondens formål og Mærsks virke som en ”nyttig virksomhed”. I denne forbindelse faldt snakken på andre store Mærsk projekter i Afrika, inkl. investeringer i en ny kæmpehavn i Ghana og derudover arbejdet, som APM Terminals havde foretaget siden 2006 med at modernisere havnen Apapa-havnen i Lagos, Nigeria.
Joe Nicklaus Nielsen ville ikke udtale sig nærmere om de projekter, som der bliver kigget på i arbejdet med fonden, udover at der officielt er tilkendegivet interesse i en børsnoteret virksomhed i Zambia.
Læs tidligere Globalnyt artikel om Afrika Infrastruktur Fonden her:
Ligesom de gør det i Klimainvesteringsfonden og Landbrugsinvesteringsfonden, så spiller flere danske pensionskasser med i Afrika Infrastruktur Fonden, ligesom de sammen med
Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) arbejder for at skabe risikojusterede afkast i udviklingslande. Til at fortælle om hvordan danske pensionsmidler investeres i udviklingslande var Kent Brovn Arp, Investment Director, Direct Equity, PensionDanmark.
Og til at sætte arbejdet med investeringer i udviklingslande i perspektiv og tale nærmere om de forskellige fondes arbejde var Morten Elkjær, Vice President, Finance Sector, Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU).
Blended finance – offentlige og private samarbejder i fondene
I forbindelse med DANIDA rolle i at sikre at fondene bidrager til udvikling, argumenterede Lis Rosenholm, Souschef, Vækst, Beskæftigelse og Erhvervsudvikling, Udenrigsministeriet for, hvorfor det overhovedet er relevant at tænke bistandsmidler ind i samarbejdet med virksomheder og pensionskasser.
”Hvis vi skal komme i mål med verdensmålene, så har vi brug for virksomheder, og vi har brug for investorer, der opererer kommercielt. Og vi ser rigtig mange positive tendenser, og det er de positive tendenser, som vi fra dansk udviklingssamarbejdes side prøver at gå ind og samskabe, så vi både understøtter noget, der er forretning, som skal være bæredygtig og samtidig er med til at levere noget helt nødvendig udvikling”.
Der var stor interesse fra salen, og senioranalytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), Ole Winckler Andersen, indledte debatten med en række spørgsmål til oplægsholderne. Blandt andet blev der sat fokus på, at det jo egentlig ikke går særlig godt med at tiltrække investeringer til Afrika.
Ligeledes blev der spurgt kritisk ind til, hvorledes projekter screenes, og hvorledes man koordinerer investeringer, når også en række andre lande såsom Kina ønsker at investere i eks. infrastruktur i udviklingslande.
Der var et stort fokus på evaluering, og hvorledes man sikrer, at disse investeringer nu også bidrager til udvikling. Især hvorledes at man fra offentlig side sikrer sig, at virksomheder ikke blot bruger samarbejdet i fondene til ”SDG-washing”, og man sikrer sig, at den effekt på udviklingen, som kom af projekter, rent faktisk er additionel.
Til dette pointerede Lis Rosenholm behovet for, at det private på branche-niveau udviklede indikatorer til at måle dette, og at det var IFU, der med deres ekspertise er med til at evaluere projekterne ud fra deres procedurer.
Morten Elkjær udredede desuden situationen med alle disse fonde og pointerede, at i og med at Klimafonden og Landbrugsfonden er ved at være afviklede, så vil den nye verdensmålsfond være den fond, som skal investere i nye bæredygtige projekter i udviklingslande. Den nye verdensmålsfond, som blev lanceret d. 7. juni Danish SDG Investment Fund (Verdensmålsfonden) blev en naturlig del af debatten, og i denne forbindelse blev der prikket til oplægsholderne med en lang række kritiske spørgsmål om både hvor meget gavn, fondene reelt set gjorde og tankerne om at investere i miljø- og klimamæssig bæredygtige projekterne set i lyset af nogle af de projekter, som der indtil videre er blevet investeret i gennem eksempelvis Landbrugsinvesteringsfonden såsom større svinefarme.
Læs mere om den nye verdensmålsfond her
