Ghana digitaliseres
Den globale digitale tidsalder har førhen forbigået store dele af Afrika syd for Sahara. Men nu har internationale og lokale aktører fået færden af de mange muligheder for udvikling, der ligger i digitale løsninger i takt med at flere får internet og smartphones.
Og i Ghana går det særligt stærkt, hvor både opfindsomme iværksættere og store ambitiøse offentlige-private partnerskaber udvikler landets sektorer digitalt.
I december bringer Globalnyt en serie på ti artikler fra Ghana af journalist og kommunikationskonsulent hos det dansk-ghanesiske firma Margins Group Mads Fleckner om de mange nye digitale tiltag og løsninger inden for Ghanas forskellige sektorer.
Seriens artikler
Ngo’er: ”At sende en fødende kvinde der bløder videre er at sende en kvinde i døden” (7.12.2017)
Dansk firma skaffer bæredygtigt internet til ghaneserne (9.12.2017)
Dansk-ghanesisk makkerpar digitaliserer Ghana (11.12.2017)
Dansk-ghanesisk initiativ registrerer Ghanas borgere og køretøjer digitalt (13.12.2017)
Populær ghanesisk popmusiker bruger WhatsApp til at markedsføre sin musik (17.12.2017)
’Afrika er underindekseret’: Ghanesisk app-pioner kortlægger Ghana digitalt (20.12.2017)
Uber hitter i Ghana og Vestafrika (21.12.2017)
Ny ghanesisk app gør Accra mere brugervenlig (23.12.2017)
Ghanesisk droneforening ser store udviklingsmuligheder i brug af droner (27.12.2017)
ACCRA: Man finder nemt hoteller og kommercielle turistattraktioner i Ghana i rejseguides og på nettet. Men hvor finder man de bedste madbananer (plantain) eller den der særligt velsmagende lokale snack på gadehjørnet efter klokken 22 om aftenen i Accra? Og hvad gør man som erhvervsdrivende, hvis man vil lokalisere en bestemt målgruppe til salg af sine varer?
Det har den foretagsomme og visionære ghaneser, Frank Oye, sat sig for at udbrede til indbyggere, kræsne besøgende og erhvervsliv på digital algoritmisk manér.
Med App’en ’Speak Upp’ (https://www.speakupp.com/)som i disse dage bliver testet på kryds og tværs, har den erfarne ghaneser og forretningsmand Frank Oye lagt grunden til en altomfattende, inddragende og inkluderende app, der kan vise, hvor man finder hvad i hele Ghana, og hvor alle kan give sin mening til kende om alt fra mad til politik. App’en er inspireret af og lavet efter europæisk og amerikansk forbillede, for ifølge ham er Afrika underindekseret og mangler digital kortlægning på forbrugersiden.
”Vi har ikke i Ghana og Afrika før haft en fyldestgørende digital platform til at skabe overblik over, hvor man egentligt kan få, hvad man søger efter, ligesom man har i Europa og USA. Det får Ghana nu med denne app, hvor man med tiden vil kunne finde stort set alt fra politik til mad.”
Afstemninger
App’en fungerer ved hjælp af afstemninger, hvor brugerne kan give deres mening til kende og bedømme det, der netop interesserer dem ved at afgive et antal stjerner. Og man kan også selv oprette afstemninger og sætte debatter i gang.
”App’en fungerer som en slags spørgeskema-app eller et slags digitalt online spørgeskema, hvor man kan bedømme stort set alt. Og man kan også selv oprette afstemninger og skrive om ting,” fortæller Frank Oye.
Hermed bliver app’en en åben demokratisk platform, der indbyder til at skabe interessefællesskaber inden for et utal af områder og hvor alle uhindret kan deltage. Og bag konceptet ligger der en gangbar forretning.
”Hele ideen med at det involverer folk på frivillig basis, er et gangbart forretningskoncept, for vi giver ikke folk lektier for. For så ville det ikke virke. Men folk kan anmelde med stjerner og brugere kan se, hvor mange stjerner, der er blevet givet,” fortsætter ophavsmand Frank Oye.
Men ifølge Frank Oye er det ikke kun forbrugere, der vil kunne bruge og få glæde af platformen, også erhvervslivet og iværksættere vil kunne bruge den.
”Hvis man for eksempel vil sætte en forretning op, kan vi med app’en give dem al den information, de har brug for – eksempelvis hvilke køn, der bor flest af i et område eller hvor efterspørgslen efter en given vare vil være størst. På den måde vil man med præcis information vide, hvor man mest succesfuldt kan afsætte sine varer.”
”Og med al datasamkøringen kan man for eksempel specificere og målrette sin marketing, så man henvender sig til præcis dem, der har interesse for ens produkt. Det er alt fra huspriser til kriminalitet og sikkerhed og hvor man kan finde stort set hvad som helst. Sælgere vil for eksempel kunne reklamere for ’to for ens pris eller lignende.”
Bagud med dokumentering
Og grundlæggende set, er det ifølge ophavsmanden et pionerprojekt i Afrika, der ifølge ham er bagud med dokumentering.
”Der har aldrig rigtigt før været håndteret og brugt ’big data’ i Afrika på en sammenhængende måde. Men det kan vi med denne app. Der er eksempelvis et stort uformelt erhvervsområde, som nærmest er uopdaget og som mange nu vil kunne finde med denne app.”
”Afrika sakker i det hele taget bagud med dokumentering og information, og det har hele tiden været vanskeligt at finde information om, hvad der foregår i alt fra virksomheder til den politiske verden og i serviceindustrien.”
Foruden at kunne bruge app’en som forbruger, vil firmaer også kunne købe information via app’en, om hvor der er størst tilstedeværelse af en målgruppe for deres produkt.
Kan gå efter danskerne
”Hvis man eksempelvis ville tilbyde danske forbrugsvarer til danskere, der er udstationeret i Ghana eller i Accra, kan vi vise dem, hvor de fleste danskere bor og deres antal og deres alder og profession og en masse andet, så virksomheden præcis ved, hvor de skal slå til. Og informationerne bliver opbygget gradvist i takt med, at flere anvender app’en,” siger Frank Oye.
”Det er noget nyt for Afrika det her med digitale løsninger og behandling af big data. Og vi gør det på en sådan måde at brugerne selv får ejerskab på app’en og dens anvendelse og selv kan være med til at skabe den.”
”Apps behøver ikke at blive udviklet i USA eller i Danmark. Afrikanerne kan også.”
Indtil videre har Frank Oye ansat fem til projektet – en inder og to canadiere samt to kodere, og ifølge ham skulle tjenesten kunne gå på App-markedet inden udgangen af 2017.
Artiklen er lavet med støtte fra Danidas oplysningsbevilling
