»Nu skal vi tale om den danske handel med Belgien.« Sådan åbnede Udenrigsminister Kristian Jensen (V) Berlingskes seminar om danske forretningsmuligheder i Afrika. Afrika huser i dag over halvdelen af verdens hurtigst voksende økonomier, men Danmark halter efter med at tage del i væksten. For dagens samhandel med verdens næst største kontinent svarer til den vi har med det nævnte Europæiske land.
Seminaret i Berlingskes mediehus tirsdag bød på oplæg fra diplomater og forretningsfolk med erfaring fra det Afrikanske marked. De præsenterede et billede af Afrika, der en gang for alle aflivede myten om “det håbløse kontinent”. Og skal Danmark tage del i et afrikansk marked i vækst, så gælder det om at være hurtig. Der kan nemlig ligge store fordele i at være først.
Afrika er i bevægelse
Over halvdelen af klodens befolkningsvækst frem mod 2050 forventes at komme fra Afrika, hvilket vil fordoble den nuværende befolking på 1,1 millarder mennesker. Hvert tiende barn i verden vil da blive født i Nigeria alene.
Den Afrikanske forbruger er ung, urban og mere købestærk end nogen sinde. Uddannelsesniveauet er voksende, og det gør Afrika til et attraktivt sted også som produktionslokation. Allerede bor fyrre procent af Afrikanerne i byer, og den høje befolkningstæthed gør det nemmere at nå ud til forbrugerne og at opbygge gode distributionssystemer.
Brug for danske løsninger
Udenrigsminister Kristian Jensen understregede, at Danmark har masser at tilbyde det afrikanske marked. »Vi skal satse på det vi er gode til,» sagde han og refererede til danske komparative fortrin indenfor vand, energi, landbrug, byudvikling og planlægning. Samtidig er investeringsbehovet stort dersom FN skal nå verdensmålene for bæredygtig udvikling.
Henrik Petersen, kommerciel rådgiver ved den danske ambassade i Kenya, anbefalede også danske virksomheder at satse hårdt på information- og kommunikationsteknologi. For mens overførsler over mobil er en relativt ny teknologi herhjemme, har en lignende tjeneste i Kenya over 12 millioner brugere siden starten i 2007.
Danskerne er interesserede i lokal produkter, der har en historie, ifølge Henrik Petersen. Der er masser af produkter, der har gode muligheder til at tage plads i det danske marked, og derfor skal importen også øges.
Kend dit marked!
Afrika byder på store regionale og nationale forskelle, og derfor blev kompleksiteten af det afrikanske marked naturligvis understreget. Af den grund giver det ikke så meget mening at tale om et samlet “afrikansk marked”, både når det gælder indkomst per indbygger og erhvervsklima.
Et centralt pointe under hele seminaret var, at virksomheder med ambitioner i Afrika burde bruge ressourcer på at lære sit nye marked at kende. Et samlet dansk diplomathold var tydelige på, at turen til mange afrikanske lande ikke er længere væk end en dags rejse. Jimmy Rahim, forretningsudvikler for det danske indretningsgigant DEKO, udtrykte det måske bedst, da han i sin præsentation gentagne gange fortalte, at du ikke kan lykkes i Afrika fra et skrivebord i Danmark.
Men hvad med korruption?
Mødet med bureaukratiet i et nyt og ukendt marked kan være overvældende. Det kendetegner for eksempel Sydafrika, som også sætter høje krav til lokalt ejerskab. Derfor er kendskab til lokale politiske processer og lovgivning vigtig. Og så kommer man hellere ikke udenom den mest sejtlevende forestilling om afrikansk bureaukrati: korruption.
Men mange afrikanske lande gør det faktisk langt bedre end både Rusland og mange Asiatiske lande på korruptionsmålinger. Det er en udvikling, der understøttes af mange afrikanske landes relativt stabile politiske situation og ledelse. Alligevel er det ikke til at komme udenom, at korruption er en del af den afrikanske hverdag.
Korruption var også en af de risici og farer, mange af seminarets tilhørere var spændte på at høre, hvordan man bedst undgår. Beskeden de fik tilbage var, at det offentlige Danmark er særdeles godt repræsenteret over hele kontinentet og, at det er afgørende at de bliver taget med på sidelinjen som et værn mod korruption. Så kan det hellere være andre ting man skal bekymre sig om, hvis man driver business i Afrika. Generalkonsul i Nigeria, Per Christensen, slog nemlig hurtig fast, at den største fare man vil støde på i Afrika er mangel på trafiksikkerhed.
Offentlig og privat samarbejde
Udenrigsminister Kristian Jensen tydeliggjorde i sin tale, at store projekter kræver indflydelse blandt de centrale politikere, der står for den økonomiske prioritering og satsningsområder. Han var derfor af den opfattelse, at offentlige og private partnerskabe vil være det bedste, når der skal banes vej for danske erhvervsinteresser i Afrika.
Han nævnte blandt andet en opgradering af Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) som en del af finansloven for 2017, samt betydningen af Danida Market Development Partnerships som en vigtig del af den nye udviklingspolitiske strategi. Det faldt i god jord hos mange af de tilhørende, som udtrykte at »[de] er med, hvis staten starter.«
Fra IFU lyder det også til, at udviklingen går i den rigtige retning. Flere og flere danske virksomheder vælger at investerer i Afrika, hvilket reflekteres i IFUs investeringsportefølje. Danske investeringer i Afrika er mere end fordoblet over de sidste ti år, men niveauet er alligvel langt bag andre Europæiske lande.
Også herhjemme findes der støtte at hente, skulle du være interesseret i det afrikanske marked. Berlingskes “Business i Afrika” seminar blev — udover IFU — afholdt i samarbejde Eksportkreditfonden og Væksthus Hovedstadsregionen. De to sidstnævnte er klare til at bistå med hjælp, på både det finansielle og strategiske plan, og opfordrede alle til at tage dem i brug.
Bred samling fra erhvervslivet
Det var et imponerende antal fremmødte til Berlinskes “Business i Afrika”, et seminar, der var udsolgt i dagevis før afholdelsen. Det kan kun kan tolkes som en voksende interesse for, at Danmark ii stigende grad ønsker at tage del i de økonomiske muligheder, der ligger i Afrikas vækst.
Forsamlingen bestod af højtstående erhvervsfolk fra mange forskellige sektorer, dog var konsulentbranchen nok overrepræsenteret. De omkring hundrede stole i salen var fyldt med virksomheder indenfor solceller, mobilbetalingsløsninger, kraftværkseksperter, agribusiness og nødhjælpsorganisationer.
Ministerens tre gode råd
Det er stadig vigtigt at huske på, at Afrika byder på enorme udfordringer, til trods for den stærke vækst. Markedet er ganske rigtig stort, men de mange enkeltmarkeder små og den interregionale samhandel lille. Og selvom den procentvise vækst er høj, er udgangspunktet lavt.
Derfor kan Udenrigsministerens tre gode råd kan være gode at tage med sig:
»Kend jeres marked, vær tålmodig og benyt Udenrigsministeriets tilbud.
