CAMEROUN: Yaouba Ousmanou og Saley Bouba har kun boet få måneder i det såkaldte konvertitcenter, som den lutherske kirke i Cameroun driver ved byen Ngong i det nordlige Cameroun. Centret, der består af en klynge simple huse på et næsten bart stykke land, kan huse seks familier og er en sikker enklave for muslimer, der har valgt at konvertere til kristendommen.
De to unge mænd er centrets nyeste beboere. De er begge fra Fulani-stammen, en traditionelt nomadisk befolkningsgruppe, der lever på tværs af flere lande i Central- og Vestafrika. Fulanierne har været muslimer i flere hundreder år og har en stærk muslimsk identitet. Både religiøst, etnisk og erhvervsøkonomisk lever de nogler steder i konflikt med kristne befolkningsgrupper, der overvejende er fastboende bønder.
Forholdet mellem muslimerne og de kristne i det nordlige Cameroun er blevet dårligere, og der er mange spændinger mellem dem. Det betyder, at de, der vælger at konvertere, ofte ender i en meget svær situation, fortæller Niels Kastfelt, der i årtier har forsket i religion og dens betydning i netop den region i verden. Ham vender vi tilbage til.
Har efterladt kone og seks børn
Yaouba Ousmanou og Saley Bouba er fra to forskellige områder i det nordlige Cameroun, men de følte sig begge tvunget til at forlade deres familier og lokalsamfund og flytte ind på konvertitcentret, efter at de besluttede at konvertere fra islam til kristendommen.
30-årige Saley Bouba fortæller, at det var en præst, som han mødte på sin hjemegn, der opfordrede ham til at rejse til konvertitcentret. Præsten mødte han en dag, han havde været ude med sit kvæg. Efter flere samtaler mellem de to, besluttede Saley Bouba at blive kristen. Det har bestemt ikke været uden omkostninger for ham og hans familie, fortæller han.
”Da de ældste i lokalsamfundet hørte, at jeg var blevet kristen, kaldte de folk sammen for at få mere at vide af mig om, hvad der var sket. Inden mødet i landsbyen var der en af mine onkler, som spurgte mig, om jeg nu også var helt sikker på, at jeg var blevet kristen. Han rådede mig til at benægte det for at redde mit liv, også selvom jeg i virkeligheden mente noget andet. Så jeg benægtede. I dag fortryder jeg, men da jeg var i landsbyen, var det nødvendigt, hvis jeg ville redde mit liv,” siger han mens han sidder tilbagelænet på en lav veranda foran et af konvertitcentrets huse med en arabisksprogede bibel foran sig.
Selvom fransk er det officielle sprog i Cameroun, foretrækker Saley Bouba at tale fulani-sproget, mens han helst læser arabisk. Biblen er en gave fra præsten.
Foto: Morten Bonde Pedersen
Tør ikke bevæge sig ud
Efter mødet hjemme i sin landsby, hvor han nægtede at være konverteret, har han valgt at stå frem som kristen. Det har medført, at han har måtte forlade sin familie, der udover ham selv består af konen og seks børn under 10 år. Børnene tager Saley Boubas mor sig af i øjeblikket. Konen har han ikke længere kontakt med.
”I begyndelsen savnede jeg min familie meget, men det er blevet lettere at undvære dem,” fortæller han.
Saley Bouba tilføjer dog, at han indimellem har mulighed for at vende tilbage og besøge børnene hos sin mor, der bor på hans hjemegn i nærheden af byen Lagdo i det nordlige Cameroun
”Så vidt jeg ved, er jeg den eneste fra lokalsamfundet, der er konverteret. Jeg ved, at folk fra lokalsamfundet er ude efter mig. Jeg føler mig tryg her på konvertitcentret, men jeg tør ikke bevæge mig frit rundt udenfor. Jeg kan ikke engang gå på markedet her i Ngong, fordi jeg ved, at mine slægtninge kender folk her i byen, som vil give besked, hvis de ser mig her,” fortæller han.
”Jeg forsvandt bare hjemmefra”
Knap så utryg er tilværelsen for 29-årige Yaouba Ousmanou, der besluttede sig for at konvertere til kristendommen i slutningen af 2023. Ligesom Saley Bouba måtte han forlade sin familie efter sin beslutning. I første omgang valgte han at leve blandt kristne fulanier i en mindre by Banyo tæt på grænsen til Nigeria. I januar i år besluttede han sig for at flytte til konvertitcentret.
Yaouba Ousmanou er stadig muslimsk gift, men han har endnu ingen børn. Hans kone bor stadig på hans hjemegn nær byen Bibemy.
Jeg har ikke haft kontakt med min kone, siden jeg forlod vores hjem.
Yaouba Ousmanou
”Hun ved ikke, hvor jeg er. Jeg forsvandt bare hjemmefra. Jeg sagde, jeg skulle på markedet og så hørte hun aldrig fra mig igen. Der er ingen derhjemme, der ved jeg er her. Jeg har ikke haft kontakt med min kone, siden jeg forlod vores hjem. Min bror tager sig af køerne, som vi ejer i fællesskab. Ham har jeg heller ingen kontakt med,” fortæller han.
Modsat Saley Bouba frygter han ikke for at bevæge sig uden for konvertitcentret. Men han tør heller ikke vende tilbage til det muslimske lokalsamfund, han forlod.
Forarmet liv i sikre enklaver
Niels Kastfelt er lektor emeritus ved Center for Afrikastudier og kendt for sin forskning i religion i Afrika og ikke mindst i kirkerne i Central- og Vestafrika. Han fortæller, at skæbner som de to unge fulaniers, ikke er usædvanlige i Cameroun og andre lande i regionen.
”Mange steder lever kristne konvertitter i enklaver ved kirker eller missionsstationer, hvor de kan være i sikkerhed. Det er ikke usædvanligt, at de er bange for at gå ud af frygt for at møde folk fra familien eller lokalsamfundet. Religiøst tilhørsforhold er et grundlæggende livsvalg og en social identitet for fulanierne. Familierne bruger tit meget skrappe midler for at få dem hjem igen,” siger Niels Kastfelt og tilføjer, at det er meget få som konverterer, især blandt muslimske grupper som fulanierne:
”De få, som vælger at konvertere fra islam til kristendom, har det generelt meget vanskeligt. Mange af dem lever en forarmet og ensom tilværelse.”
Fulanierne har gennem århundreder været muslimer, og i 1800-tallet stod fulanierne bag jihad i blandt andet i det nordlige Nigeria og det nordvestlige Cameroun, fortæller Niels Kastfelt.
”Der har altid været et modsætningsforhold mellem fulanierne, der er næsten 100 procent muslimer, og de kristne. Fulanierne er traditionelt pastoralister, der krydser over grænserne, mens de fleste fastboende bønder er fra andre etniske grupper og overvejende kristne. Det har løbende skabt konflikter, men historisk er der masser af eksempler på, at de forskellige grupper har kunnet leve side om side. I nyere tid er der også eksempler på, at kristne og muslimske ledere sammen er gået op mod Boko Haram,” fortæller han.
Boko Haram er en militant nigeriansk islamistisk gruppe, der blev grundlagt i 2002. I marts 2015 blev gruppen en del af Islamisk Stat.
De få, som vælger at konvertere fra islam til kristendom, har det generelt meget vanskeligt. Mange af dem lever en forarmet og ensom tilværelse.
Niels Kastfelt, Center for Afrikastudier
Niels Kastfelt fortæller, at de gamle konflikter mellem muslimer og kristne i det nordlige Cameroun er blevet forstærket de seneste år.
”Det skyldes ikke mindst ressourceknaphed. Der er kommet et stort befolkningspres nordfra, fra Sahel og området omkring Tchadsøen, på grund af klimaforandringer og tørke i de områder. Samtidig er der sket en religiøs radikalisering, både på muslimsk og kristen side. Det ser vi ikke mindst med Boko Haram, som har baser i Cameroun, og ISWA (ISIS i Vestafrika). I Nigeria og andre steder er der på den anden side også kristne grupper, som er blevet mere ekstremistiske og voldelige,” fortæller han og uddyber:
”Det er primært kristne grupper, som har været ofre for muslimske angreb, men der er også eksempler på muslimer, som er blevet udsat for voldelige angreb fra kristne grupper. De seneste år har konflikterne fået en psykologisk karakter. Begge parter føler sig truede, så ethvert angreb ses som en trussel mod deres eksistens, og derfor eskalerer konflikten nemt.”
Foto: Morten Bonde Pedersen
På konvertitcentret ved byen Ngong er hverken Yaouba Ousmanou eller Saley Bouba særligt optimistiske, når det gælder udsigten til at vende tilbage til deres familier og landsbyer og leve der som kristne.
Saley Bouba håber i stedet, at kirken, som driver konvertitcentret, kan hjælpe ham med skabe et nyt liv et sted, hvor folk fra hans landsby ikke kan finde ham.
”Men min største drøm er stadig en dag at vende hjem og passe min families køer, men jeg tror det bliver svært,” siger han.
Yaouba Ousmanou har heller ikke mistet håbet, selvom skepsissen fylder i hans tanker for fremtiden:
”Jeg håber, det en dag bliver muligt for mig at vende tilbage, men jeg er skeptisk over for, om kone vil blive kristen og leve med mig.”
Morten Bonde Pedersen er freelancejournalist
