Russerne fik ikke megen sympati fra vesten, hvor det meste vedrørende Rusland ses i den velkendte ramme, som krigen mellem Rusland og Ukraine har sat. Det er en ramme, som Ruslands præsident Vladimir Putin selv har prøvet at udnytte til det yderste ved at sige, at de formodede tadsjikiske gerningsmænd ikke bare kom fra Ukraine, men blev sendt af Ukraine.
Men hvad nu hvis det er rigtigt, i hvert fald noget af det Putin siger?
Vestlige medier har ikke fokuseret på, om Rusland eller russiske borgere var ofre for et terrorangreb, men snarere på en forståelse af angrebet som en hævnreaktion fra ISIS mod Moskva på grund af dets ‘anti-muslimske’ politikker:
- Putin havde jo i opposition til Vesten allieret sig med Assad-styret og støttet regimets militæroperationer mod ISIS i Syrien.
- Ruslands undertrykkelse af muslimske mindretal i Dagestan og Tjetjenien, sammen med
- Putins fokus på frontlinjerne i Ukraine frem for terrortrusler fra jihadistiske netværk, bidrog tilsammen til indtrykket af, at Moskva-angrebet NÆSTEN var selvforvoldt.
Hvorfor skulle ISIS-krigere have et mere fremtrædende had rettet mod Rusland end de USA-ledede ‘anti-muslimske’ militæroperationer i Irak, Afghanistan, Syrien og senest i Yemen, for ikke at nævne Vestens ubetingede støtte til sin protegé – Israel? Og hvorfor i alverden skulle hævnen udføres af ISIS’ centralasiatiske gren, ISIS-Khorasan (ISIS-K).
Lad mig bare stilfærdigt påstå, at den hidtidige dækning af Moskva-angrebet synes at være påvirket af den politiske retning, som konflikten mellem Ukraine og Rusland har skabt, hvilket undertiden har resulteret i tab af nuancer samt begrænset plads til at se Moskva-angrebet i relation til ISIS-K’s behov for at overleve samt ambitioner om at blive større og stærkere.
ISIS-K: En trængt situation i Afghanistan
ISIS-K blev grundlagt i 2015 af dissidenter fra netværk med tilknytning til Taliban i protest over udsigterne til en fredsaftale med USA. I de følgende år formåede ISIS-K at rekruttere mellem 3.000 og 4.000 krigere. Dette skete samtidig med at ISIS i Syrien havde stor fremgang og etablerede sit kalifat. Men ISIS blev slået og faldt sammen i Syrien. Og i Afghanistan forhandlede USA fred med Taliban-bevægelsen, hvilket betød at Vesten rettede hele sin antiterror- og militære opmærksomhed mod ISIS-K og dens territorier i Afghanistan. Dette førte til en svækkelse af ISIS-K, i hvert fald indtil Taliban overtog magten i landet i 2021.
Efter magtovertagelsen i Afghanistan formåede ISIS-K at genopbygge sin militære kapacitet og udgjorde frem til 2022 en alvorlig sikkerhedstrussel for landets nye Taliban-regering. Regeringen var isoleret på grund af sin særegne kønspolitik, og havde et presserende behov for at skaffe støtte til at standse den langvarige kamp med ISIS-K.
Den forværrede sikkerhedssituation tvang i 2022 Taliban til at søge økonomisk støtte fra lande som Pakistan, Kina og Rusland, og militært samarbejde fra de andre jihadistiske netværk i regionen i bekæmpelsen af ISIS-K.
Den økonomiske støtteforanstaltning afspejles af især Kinas investeringer og økonomisk bistand. Efter møder med blandt andre Al Qaedas leder, Ayman Al Zawahiri, i Kabul samt et bilateralt militærtaktisk møde med CIA i Doha har Taliban opnået tilstrækkelig styrke til kraftigt at reducere antallet af ISIS-K relaterede angreb i Afghanistan.
ISIS-K´s globale ambition – jihadismens avantgarde
Selvom ISIS-K bliver trængt i defensiven i selve Afghanistan, satser gruppen på at rekruttere nye medlemmer fra de mere autonome Taliban-associerede netværk fra Afghanistans grænseområder, hvis etniske tilhørsforhold, politiske fokus og militære aktiviteter kan knyttes til landene udenfor Afghanistan. Dette militærtaktiske tiltag bliver mere eller mindre manifesteret med raketangreb fra Afghanistan mod nabolande som Usbekistan og Tajikistan, siden med mere spektakulære aktioner, som angrebet i Iran starten af året, som dræbte mindst 100 mennesker.
Disse angreb er stærke indicier for, at ISIS-K’s forskellige aktiviteter og militæroperationer bør ses som gruppens nødvendige bestræbelser på at øge sine militære kapaciteter og antallet af medlemmer.
Derfor er ISIS-K’s angreb i Moskva sandsynligvis langt fra et tilfældigt hævntogt, men snarere gruppens all-in-forsøg på at placere sig på den internationale arena som jihadismens avantgarde i satsningerne på at hverve medlemmer og knytte forbindelser til, måske overtage ledelsen af de oversete og sovende ISIS-netværk, der efter kollapset af kalifatet i Syrien og Irak har søgt tilflugt hos blandt andre – Ukraine.
Fremmede krigere langs Rusland-Ukraine frontlinjerne
Der har længe været rapporter om, at Ukraine fungerer som et tilflugtsted for jihadistiske netværk. Der er dog uenighed om, hvem disse netværker arbejder for.
I 2015 henvendte vicepræsidenten for Italiens ministerråd, Matteo Salvini, sig til EU- kommissionen med sin bekymring over Ukraines rekruttering af jihadistiske netværk i modstandskampen mod Rusland. I 2022 gentog det russisk ejede medie, Sputnik Arabic, påstande om, at Ukraine skulle facilitere og rekruttere tidligere russisktalende ISIS-krigere fra Syrien til sine frontlinjer, mens Rusland i 2023 blev anklaget for at have rekrutteret tidligere afghanske elitesoldater til sin krig mod Ukraine.
Det er vanskeligt at verificere disse påstande fuldt ud, men det tyder på, at der foregår militærstrategiske overvejelser på begge sider af frontlinjen vedrørende indlejringen af fremmede krigere.
Koncentrationen af ISIS-associerede netværk i Ukraine vurderes af nogle kilder som en større potentiel sikkerhedstrussel mod Vesten. Men USA er opmærksom på situationen. For få år siden lykkes det CIA i samarbejde med Ukraines efterretningstjeneste at foretage en spektakulær anholdelse centralt i Kyiv. Det var den georgisk fødte Al Bara Shihani, der angiveligt havde fungeret som ISIS’ vicekrigsminister og leder af gruppens ”særlige operationer”, på trods af at han tidligere var blevet erklæret død. Der er flere eksempler, der tydelig viser, at jihadistister opererer i Ukraine. Men der er mindst lige så mange eksempler på, at landet forsøger at bekæmpe dem. Kort sagt, Moskva kan være blevet angrebet af folk med relation til Ukraine, men som ikke er sendt af Ukraine.
Men hvis ISIS-K muligvis kan angribe Rusland fra Ukraine, hvad så med Vesten?
Det er selvfølgelig svært at sige noget om, hvorvidt ISIS-relaterede netværk i Ukraine (hvis der findes organiserede netværk) udgør en større sikkerhedstrussel mod Vesten end fra andre steder i verden. Men så længe mistanken om jihadistiske netværk i Europas egen baghave findes, synes risikoen for et angreb fra europæisk jord at være til stede. Det bliver forstærket af ISIS-K’s globale ambitioner og det faktum, at de formodede gerningsmænd bag angrebet i Moskva i fredags blev anholdt i takt med de efter sigende søgte mod grænsen til Ukraine.
Ahmad Walid Rashidi er ekstern konsulent på DIIS med fokus på jihadistiske netværk, herunder ISIS-K i centralasien. Han er deltids freelancejournalist, og har foretaget feltarbejde i Afghanistan.
Indlægget er udelukkende udtryk for skribenternes holdning.
Ligger du inde med et emne, du gerne vil debattere? På Globalnyt er alle velkomne i vores debatsektion, så tag endelig kontakt.
Er debatindlægget klar, eller har du et udkast eller blot en idé, så send os meget gerne en mail til kontakt@globalnyt.dk.
