Norsk ngo fik millioner til at uddanne somaliske pirater – nu er pengene sporløst forsvundet

Gennem mere end tre årtier har kriminelle netværk, pirater og terrorgrupper kæmpet om magt og indflydelse i Somalia. Med dyb fattigdom og konsekvenserne af klimaforandringer som bagtæppe har magtfulde klanledere, ofte med våben i hånd, regeret over hver deres områder. 

For Somalias unge har opvæksten i et konflikthærget samfund, som myndighederne kun har begrænset kontrol over, budt på ekstremt få muligheder.

Det var i dette landskab, mens skibsfarten ved Somalias kyst gang på gang blev udsat for voldelige piratangreb, at den norske ngo Kirkens Nødhjelp (KN) i 2010 startede et bistandsprogram som skulle give somaliske unge en erhvervsuddannelse – og mulighed for at finde et job.

Målet var en bedre fremtid, og et alternativ til kriminalitet, pirateri eller ekstremisme.

Men dét gik ikke efter planen.

Millioner af norske bistandskroner er sporløst forsvundet efter systematisk svindel, viser et notat fra Norads (den norske pendant til danske Danida, red.) interne revision som Panorama har fået aktindsigt i. Hverken KN eller Norad ved, hvor mange unge somaliere der rent faktisk har fået en uddannelse gennem programmet.

Og af frygt for at de norske bistandsmidler kan være havnet hos terrorgrupper som al-Shabaab eller Islamisk Stat (IS), blev det norske politis efterretningstjeneste, PST, koblet på sagen.

100 procent af pengene er gået tabt

I bistandsprogrammet skulle de unge blandt andet uddannes til snedkere, blive elektrikere eller kosmetologer. Og unge iværksættere skulle have støtte til at starte deres egen virksomhed. Kirkens Nødhjelp har flere gange fortalt solstrålehistorier om, hvordan unge mænd og kvinder, der var involveret i pirateri eller anden kriminalitet, har fået uddannelse, job og nye muligheder gennem organisationens Somalia-projekter.

Den norske bistand skulle bidrage til “at holde ungdommen væk fra piratvirksomhed og radikalisering,” skriver KN’s udlandschef Arne Næss Holm i en e-mail til Panorama.

Næss-Holm har ønsket at svare skriftligt på Panoramas spørgsmål om sagen, hvor Kirkens Nødhjelp ikke kan redegøre for 10,7 millioner norske bistandskroner (godt og vel 7 millioner kroner, red.).

KN ved ikke, hvor mange penge der reelt er brugt på ungdomsprogrammet, og heller ikke hvor mange som er stjålet. Men én ting ved både hjælpeorganisationens ledelse og Norad: Alt for lidt af bistanden er nået frem til de unge, den skulle være gået til.

Svindlerne brugte blandt andet et falsk stempel, når millioner blev “overført via en ekstern mellemmand til en falsk bankkonto” i en systematisk operation, som ifølge Norad løb over flere år, “uden at det blev opdaget af KN’s landekontor”.

Og derfor har myndighederne krævet 4,7 millioner norske kroner – summen af offentlige bistandsmidler, som Norads interne revision mener er forsvundet – tilbagebetalt. Den totale støtte til Kirkens Nødhjelps ungdomsprojekt lød på 6,4 millioner norske kroner, viser notatet, hvor det også fremgår, at Norad er stærkt kritisk over for KN’s manglende kontrol: 

• “100 procent af projektmidlerne for perioden 2016 til og med 2021 er tabt, enten som følge af underslæb eller på grund af forfalsket dokumentation”
• Misligholdelserne “har foregået over lang tid, uden at KN selv har afdækket det”
• “KN’s opfølgning på projektet har været svært mangelfuldt, både med hensyn til finansiel afrapportering, men også på rapportering om resultat og levering på målene”
• “En væsentlig andel er gået tabt. Det har medført, at mange ikke har fået den hjælp, de skulle have haft. Det er oprørende og stærkt beklageligt», skriver Næss Holm blandt i sit mail-svar.

Det interne revisionsdokument viser, at Norad ser specielt alvorligt på sagen, fordi så mange penge blev stjålet over mange år. Myndighedens interne revisionsorgan er også særligt bekymret over, at det omfattende underslæb skete i “højrisikolandet Somalia”.

“Sagen er meget alvorlig. Norad har fulgt op på den i tråd med Norges princip om nultolerance over for korruption,” siger Gunvor Skancke, afdelingsdirektør i Norad.

Hun understreger, at sagen allerede har fået konsekvenser for den norske hjælpeorganisation.

“KN har måttet tilbagebetale det misligholdte beløb. Vi har klare forventninger til, at KN tager ved lære af sagen, og at der sker nødvendige forandringer for at minimere risikoen for lignende kontraktbrud kan ske igen,” understreger Skancke.

Kan ikke udelukke terrorfinansiering

Norad er også bekymret for, om de norske bistandspenge kan være endt hos terrorgrupper. KN blev derfor opfordret til at kontakte efterretningstjenesten, Politiets sikkerhetstjeneste (PST).

“Gerningspersonerne er os bekendte. Men Norad ved ikke noget om, hvad pengene er brugt på. Givet den geografiske kontekst og størrelsen på det manglende beløb, lagde Norad pres på KN for at få en risikovurdering for mulig terrorfinansiering ved at involvere PST i sagen,” siger Svend Skjønsberg, chef for Norads interne revision til Panorama.

Norad mener, at PST burde være taget med på råd allerede i 2021, da KN blev klar over svindlen. Men organisationen tog ikke kontakt til PST før maj 2023, efter en opfordring fra myndigheden. Kirkens Nødhjelp blev også bedt om at kontakte Interpol.

“Jeg kan bekræfte, at vi har været konsulteret i sagen og har haft møder med Kirkens Nødhjelp. Siden det drejer sig om svindel, har vi konkluderet, at sagen falder udenfor vores mandat,” siger Eirik Veum, seniorrådgiver i PST.

– Kan pengene være gået til at finansiere terror?

“Vi kan ikke udelukke, at det er sket,” siger Veum.

Kirkens Nødhjelp ønsker ikke at sige noget om samtalerne med PST eller Interpol.

“Vi kommenterer ikke på vores dialog med PST eller vores kontakt med Interpol,” skriver udlandschef Arne Næss-Holm i mailen. Han påpeger også, at KN har procedurer for at begrænse risikoen for at bistand havner hos terrororganisationer eller kriminelle.

Professor: Fristende for kriminelle

I 2013-rapporten The Pirates of Somalia: Ending the Threat, Rebuilding a Nation beskrives grundlaget for norske myndigheders og andre bistandsaktørers store fokus på at give unge somaliere nye muligheder. 

I Verdensbankens rapport påpeges det, at det internationale samfund har en fælles interesse i at forhindre, de unge rekrutteres til terror, pirateri eller ind i kriminelle netværk – og ikke mindst at det er vigtigt, at hjælpe de somaliske myndigheder med at genopbygge landet. “At udrydde piratvirksomhed ud for Afrikas Horn er ikke bare godt for global sikkerhed, men giver også økonomisk mening,” står der i rapporten.

Professor og Somalia-ekspert Stig Jarle Hansen mener, KN-sagen belyser nogle vigtige dilemmaer ved det at drive bistandsprojekter i et konflikthærget område. Han siger også, at det er muligt at forestille sig, de norske bistandspenge er gået til at finansiere terror.

“Men det er vanskeligt for mig at sige, hvordan de her penge er kommet på afveje. Man kan forestille sig, at en Shabaab-sympatisør står bag, en som kan overføre penge direkte til terrororganisationen. Samtidig er det mere sandsynligt, at sådan en forbindelse går via en eller anden form for beskyttelsespenge. Både Shabaab og IS ‘kræver skat’ i flere områder. Og hvis bistandsorganisationer har kontrakter med lokale virksomheder, som betaler sådan en ‘skat’, vil det være en form for indirekte terrorfinansiering,” forklarer professoren.

Hansen påpeger, at de store pengestrømme bistandsaktører bringer ind i området kan være tillokkende for terrororganisationer eller mafialignende netværk.

“Bistand er selvfølgelig fristende for kriminelle netværk. Og risikoen er stor for, at bistandsmidler kan ende ved al-Shabaab eller andre kriminelle – hvis ikke man har gode kontrolmekanismer på plads,” siger Hansen.

Han påpeger, at det ikke betyder, man ikke skal bruge udviklingsbistand i Somalia.

“Det betyder simpelthen, at gode kontrolmekanismer er ekstremt vigtige, når man skal arbejde i så krævende områder,” lyder det fra professoren.

Burde politianmelde svindelen

Kirkens Nødhjelp informerede Norad om svindlen i januar 2023 – men på det tidspunkt havde organisationen allerede kendt til det i omkring to år. At KN ikke informerede om sagen, da de blev bekendt med den, er et brud på aftalen med Norad.

Myndigheden for udviklingssamarbejde er ikke imponerede over KN’s håndtering af sagen, og de peger specielt på, at hjælpeorganisationen ikke har anmeldt sagen til politiet i Somalia.

Det mener Norad, at KN burde have gjort:

“Det kan opfattes som, at KN mener, at området er så farligt, at grov økonomisk kriminalitet og misbrug af norske bistandspenge ikke skal retsforfølges,” lyder det fra den interne revision, som påpeger, at straffefrihed er et brud på aftalen med Norad.

Som organisation har vi en forpligtelse til at beskytte liv og sikkerhed, svarer Næss-Holm på kritikken og forklarer, at KN blandt andet har været i dialog med PST for at vurdere risikoen for gerningsmændene. 

“På grund en reel fare for vores ansatte og andre involveredes sikkerhed har vi vurderet risikoen ved en politianmeldelse til at være for høj,” siger KN’s udlandschef.

“KN er helt sikkert bekymret for konsekvenser for lokalt ansatte, men med den rette fremgangsmåde er det muligt at have en dialog om menneskerettigheder med lokalt politi. Dét er også at vise det lokale system respekt, som på sigt vil skabe goodwill. Og det at tilbageholde viden om kriminelle forhold for politiet er vel egentlig ganske betænkeligt,” siger Stig Jarle Hansen.

KN: Ingen undskyldning

KN’s udlandschef Arne Næss-Holm er tydelig om, at organisationen tager kritikken til efterretning i en sag, som har kostet meget, både økonomisk og arbejdsmæssigt.

“KN burde have håndteret sagen langt bedre. Der findes nogle forklaringer på, at vi ikke opdagede svindlen tidligere, men ingen undskyldning,” skriver Næss-Holm.

Han understreger, at organisationen har været udsat for avanceret svindel, som involverede personer både i og udenfor organisationerne. Næss-Holm forklarer, at en medvirkende årsag til, at forbrydelsen kunne lade sig gøre var, at KN styrede projektet fra landekontoret i nabolandet Kenya på grund af Corona-pandemien og sikkerhedssituationen i Somalia.

“Vi har nu gennemført en fuldstændig gennemgang og omstrukturering af Somalia-programmet. Landekontoret er etableret i Somalia med tilstedeværelse i den pågældende del af landet. Øget tilstedeværelse betyder også øget kontrol. Der er indsat en ny ledelse for landeprogrammet. Ingen af de indblandede arbejder længere for KN,” skriver han.

– Det kan være svært at forstå, hvordan en stor og etableret organisation som KN kunne lade sig føre bag lyset på denne måde gennem flere år. Havde I overhovedet nogen kontakt til dem, projektet skulle støtte?

“Ja, der har været dialog og flere besøg. Programmet var finansieret fra flere kilder, og arbejdet blev gennemført til trods for, at midler gik tabt i svindel. Samtidig er det klart, at vi burde have haft flere grundige tjek, som kunne have afdækket svindlen. Vi modtog rapporter og dokumentation, men de viste sig gennemgående at være forfalskede. I denne sag har vi været udsat for en type af avanceret og udspekuleret svindel, som vi ikke tidligere har set,” skriver Næss-Holm.

Norad mener, at 80-90 procent af de næsten 11 millioner norske kroner til KN’s uddannelsesprojekt kan være gået tabt. Næss-Holm understreger imidlertid, at projektet har givet resultater.

“Der er gennemført erhvervsuddannelser med det resultat, at mange unge har fået mulighed for at skaffe sig arbejde. Der er uddelt udstyr og finansiel støtte til at opstarte mindre virksomheder. Desværre er en betydelig del af KN’s penge gået tabt til svindel med det resultat, at færre unge fik hjælp end der ellers ville være mulighed for.”

– I Norad-notatet hedder det sig, at Interpol og PST burde varsles på grund af beløbets størrelse og risikoen for, at norske midler kunne kanaliseres til terror. PST siger, de ikke kan udelukke, at midlerne kan være gået til at finansiere terror. Hvordan vurderer KN denne risiko?

“Alle modtagere er blevet screenet og krydstjekket med relevante globale registre. Det er vores hovedværktøj i sådanne sager. KN kommenterer ikke på vores dialog med PST. Vi ønsker heller ikke at kommentere på vores kontakt med Interpol,” svarer Næss-Holm.

– Bør Kirkens Nødhjelp fortsat drive bistand i Somalia, når det er så vanskeligt at føre kontrol med?

“Ja. Svindlen udgør under én procent af vores totale Somalia-program, som ellers giver gode resultater. Kirkens Nødhjelp arbejder ud fra tanken om, at folk i nød skal have bistand. I vores langsigtede udviklingsarbejde når vi – i samarbejde med vores lokale partner-organisationer – ud til de fattigste og mest udsatte og sårbare,” skriver Næss-Holm.