Joseph W. Sullivan er seniorrådgiver i den økonomiske konsulentvirksomhed Lindsey Group og tidligere specialrådgiver og økonom ved Det Hvide Hus’ økonomiske råd under Trump-administrationen.
Denne artikel er oprindeligt publiceret af det amerikanske medie Foreign Policy, der rapporterer fra hele verden.
Snakken går om en forestående de-dollarisering. I sidste måned i Delhi sagde Alexander Babakov, næstformand for statsdumaen i Rusland, at Rusland nu sætter sig i spidsen for udviklingen af en ny valuta. Den skal bruges til grænseoverskridende handel mellem BRIKS-nationerne Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika. Uger senere ringede Brasiliens præsident, Luiz Inàcio Lula da Silva, til Beijing. “Hver nat,” sagde han, spørger han sig selv, “hvorfor alle lande skal basere deres handel på dollaren.”
Denne udvikling komplicerer fortællingen om, at dollarens regeringstid er stabil, fordi den er den enøjede valuta i et land af blinde individuelle konkurrenter som euro, yen og yuan.
Som en økonom udtrykte det, “Europa er et museum, Japan er et plejehjem, og Kina er et fængsel.” Han tager ikke fejl. Men en BRIKS-udstedt valuta vil være anderledes. Det ville være som en ny forening af blomstrende utilfredse aktører, der målt på BNP nu kollektivt opvejer ikke kun den regerende hegemon, USA, men hele G7-vægten tilsammen.
Potentiale til at ryste dollaren
Det er alt andet end nyt, at udenlandske regeringer ønsker at frigøre sig fra afhængigheden af den amerikanske dollar. Mumlen i verdens hovedstæder om at detronisere dollaren har trukket overskrifter siden 1960’erne. Men det er indtil videre blevet ved snakken.
I modsætning til tidligere foreslåede konkurrenter, som en digital yuan, har denne hypotetiske valuta faktisk potentialet til at tilrane sig, eller i det mindste ryste lidt i, dollarens plads på tronen.
Dollaren bruges i dag i 84,3 procent af al grænsehandel – sammenlignet med kun 4,5 procent for den kinesiske yuan. Og Kremls notoriske brug af løgne som et redskab til at styrke staten giver grobund for skepsis over for alt, hvad Rusland siger. Således forbliver svarene på en række praktiske spørgsmål, som hvor meget de andre BRIKS-nationer er med på Babakovs forslag, endnu uklare.
Ikke desto mindre er en BRIKS-udstedt valutas udsigt til succes ny, i hvert fald når det gælder det økonomiske aspekt. Hvor spæde planerne for en sådan valuta end er, og uanset hvor mange praktiske spørgsmål der stadig er ubesvarede, kan den reelt fjerne den amerikanske dollar som reservevaluta for BRIKS-medlemmerne.
I modsætning til tidligere foreslåede konkurrenter, som en digital yuan, har denne hypotetiske valuta faktisk potentialet til at tilrane sig, eller i det mindste ryste lidt i, dollarens plads på tronen.
Lad os kalde den hypotetiske valuta for brikken.
Er det muligt at undslippe dollarhegemoniet?
Hvis BRIKS kun brugte brikken til international handel, ville de fjerne en hindring, der lige nu forpurrer deres bestræbelser på at undslippe dollarhegemoniet.
Disse bestræbelser tager i dag ofte form af bilaterale aftaler om at angive handel i ikke-dollarvalutaer, som yuan, nu den vigtigste valuta for handel mellem Kina og Rusland. Forhindringen? Rusland er ikke villig til at hente resten af sin import fra Kina. Så efter bilaterale transaktioner mellem de to lande, har Rusland en tendens til at ønske at parkere provenuet i dollar-aktiver for at hente resten af landets import fra den del af verden, som stadig handler i dollars.
Hvis Kina og Rusland hver især kun brugte brikken til handel, ville Rusland imidlertid ikke have noget behov for at parkere provenuet af bilateral handel i dollars. Når alt kommer til alt, ville Rusland bruge brikker, ikke dollars, til at købe resten af sin import. Dermed er de-dollariseringen i sigte.
Er det realistisk at forestille sig, at BRIKS kun bruger brikken til handel? Ja.
Fordelen ved geografisk diversitet
For det første kunne de selv finansiere alle deres importudgifter. I 2022 havde BRIKS som helhed et handelsoverskud, også kendt som et overskud på betalingsbalancen, på 387 milliarder dollars – hovedsageligt takket være Kina.
BRIKS ville også være klar til at opnå et niveau af selvforsyning i international handel, som har unddraget sig verdens andre valutaunioner. En BRIKS-valutaunion vil i modsætning til mange andre ikke være blandt lande, der er forenet af fælles territoriale grænser. Derfor ville dens medlemmer sandsynligvis være i stand til at producere et bredere udvalg af varer end nogen eksisterende monetær union.
En sådan geografisk diversitet er en åbning for en grad af selvforsyning, der har været smerteligt uopnåelige for valutaunioner defineret af geografisk koncentration, som eurozonen, der også er hjemsted for et handelsunderskud på 476 milliarder dollars i 2022.
Men BRIKS behøver ikke kun at handle med hinanden. Fordi hvert medlem af BRIKS-gruppen er en økonomisk sværvægter i sin egen region, vil lande rundt om i verden sandsynligvis være villige til at handle med brikken.
Hvis Thailand for eksempel følte sig tvunget til at handle med Kina i brik, kunne Brasiliens importører stadig købe rejer fra thailandske eksportører, og beholde Thailands rejer på Brasiliens menuer. Varer produceret i ét land kan også omgå handelsrestriktioner mellem to lande ved at blive eksporteret til og derefter reeksporteret fra et tredjeland. Det er ofte en konsekvens af nye handelsrestriktioner, såsom tariffer.
Et kig ind i det absolut værst tænkelige scenarie, der kunne ramme forbrugere i BRIKS-lande, hvis deres regeringer vedtog “brik eller no deal”-handelsbetingelser, kommer fra nutidens Rusland.
Hvis USA boykottede bilateral handel med Kina i stedet for handel med brikken, kunne amerikanske børn fortsætte med at lege med kinesisk fremstillet legetøj, der blev eksporteret til lande som Vietnam og derefter til USA.
Dagens Rusland er worst case scenarie
Et kig ind i det absolut værst tænkelige scenarie, der kunne ramme forbrugere i BRIKS-lande, hvis deres regeringer vedtog “brik eller no deal”-handelsbetingelser, kommer fra nutidens Rusland.
Amerikanske og europæiske regeringer har forsøgt at isolere Rusland økonomisk. Ikke desto mindre fortsætter nogle amerikanske og europæiske varer med at strømme ind i landet. Omkostningerne for forbrugerne er reelle, men ikke katastrofale. Efterhånden som embedsmænd i BRIKS-lande tænker over deres ønske om de-dollariserisering, med dagens Rusland som en øvre grænse for, hvor slemt det kan gå, vil afvejningen af risiko og mulig gevinst se stadig mere attraktiv ud.
For at fortrænge dollaren som reservevaluta blandt BRIKS ville brikken også have brug for sikre aktiver at blive parkeret i, når de ikke er i brug til handel. Er det realistisk at forestille sig, med brikken? Ja.
For det første behøver brikken ikke nødvendigvis at tiltrække udenlandske penge overhovedet, fordi BRIKS har et handels- og betalingsbalanceoverskud. BRIKS-regeringer kunne bruge en kombination af gulerod og pisk til at få deres egne husholdninger og virksomheder til at købe brik-aktiver med deres opsparing og effektivt tvinge og subsidiere markedet til at eksistere.
Attraktiv for udenlandske investorer
Men aktiver sat i brikken ville faktisk have egenskaber, der sandsynligvis vil gøre dem usædvanligt attraktive for udenlandske investorer. Blandt de største ulemper ved guld som aktiv for globale investorer er, at det på trods af dets risikoreducerende værdi som diversificering ikke betaler renter.
Da BRIKS efter sigende planlægger at støtte deres nye valuta med guld og andre værdifulde metaller, som sjældne jordartsmetaller, ville rentebetalende aktiver sat i brikken ligne rentebetalende guld. Det er en usædvanlig egenskab. Det ville kunne gøre aktiverne sat i brikken attraktive for investorer, der ønsker både obligationernes rentebærende karakter og guldets diversificerende egenskab.
For at brik-obligationer kan fungere som en rentebærende version af guld, skal de selvfølgelig opfattes som havende en relativt lav risiko for misligholdelse. Og selv suveræne regeringers gæld i BRIKS-landene har risiko for misligholdelse. Men disse risici kan mindskes.
Udstedere af gæld sat i brikken kan forkorte gældens løbetid for at mindske risikoen. Investorer kan stole på, at en regering i Sydafrika betaler dig tilbage “30 fra nu”, når tidsenheden er dage, men ikke når det er år.
Man kunne også bare justere priserne for at kompensere investorerne for den risiko. Hvis markedsaktører krævede højere udbytte for at købe brik-aktiver, kunne de sandsynligvis få det, da BRIKS-regeringerne ville være villige til at betale for brikkens levedygtighed.
BRIKS-valuta medfører litani af bekymringer
Brikken ville uden tvivl rejse en litani af vanskelige praktiske bekymringer.
Hvis brikken bliver brugt primært til international handel snarere end indenlandsk cirkulation inden for et hvilket som helst land, ville den komplicere arbejdet for nationale centralbanker i BRIKS-landene.
Det geopolitiske klima blandt BRIKS-medlemmerne er heller ikke uden knaster. Men en BRIKS-valuta ville repræsentere et samarbejde på et veldefineret område, hvor interesserne stemmer overens.
Det ville også kræve hårdt arbejde at oprette en overnational centralbank som Den Europæiske Centralbank til at styre brikken. Det er udfordringer – men de er ikke nødvendigvis uoverkommelige.
Det geopolitiske klima blandt BRIKS-medlemmerne er heller ikke uden knaster. Men en BRIKS-valuta ville repræsentere et samarbejde på et veldefineret område, hvor interesserne stemmer overens. Lande som Indien og Kina kan have sikkerhedsinteresser i modstrid med hinanden. Men Indien og Kina deler en interesse i at de-dollarisere. Og de kan samarbejde om fælles interesser, mens de konkurrerer om andre.
Brikken ville ikke så meget rive kronen af dollarens hoved, som den ville formindske størrelsen af territoriet, den regerer over. Selv hvis BRIKS de-dollariserede verden, ville meget af verden stadig bruge dollars, og den globale monetære orden ville blive mere multipolær end unipolær.
Dollarens tveæggede sværd
Mange amerikanere er tilbøjelige til at beklage sig over dollarens faldende globale indflydelse. De burde tænke sig om, før de klager.
Dollarens globale rolle har altid været et tveægget sværd for USA. Selvom det giver Washington endnu en sanktionsmulighed i sin udenrigspolitiske værktøjskasse, så er omkostningen for at hæve prisen på den amerikanske dollar, at det hæver prisen på amerikanske varer og tjenester til resten af verden. Det reducerer eksporten og koster USA arbejdspladser. Men den side af sværdet, der gør ondt på amerikanerne selv, er blevet skarpere, og den side, der sårer landets fjender i udlandet, er blevet sløvere.
Blandt dem, der forstår, at dollarens globale rolle kommer på bekostning af amerikanske arbejdspladser og konkurrenceevne, i hvert fald baseret på kommentarer fra 2014, er Jared Bernstein, nu leder af Det Hvide Hus’ økonomiske råd. Men disse omkostninger er kun vokset over tid, da den amerikanske økonomi skrumper i forhold til verdensøkonomien.
Til gengæld er en af de traditionelle fordele ved dollarens globale rolle USA’s evne til at bruge økonomiske sanktioner til at forsøge at fremme sine sikkerhedsinteresser. Men Washington ser i stigende grad USA’s sikkerhedsinteresser i det 21. århundrede defineret af konkurrence med statslige aktører som Kina og Rusland. Hvis det er korrekt, og hvis historikken for sanktioner mod Rusland er nogen indikation, vil sanktioner blive et stadig mere ineffektivt værktøj i amerikansk sikkerhedspolitik.
Bifald og buhråb
Hvis brikken erstatter dollaren som reservevaluta for BRIKS, vil reaktionerne være vidt forskellige og bizarre.
Bifald ser ud til at komme højlydt fra embedsmænd i BRIKS-lande med antiimperialistiske holdninger, fra visse republikanere i det amerikanske senat og altså fra den amerikanske præsident Joe Bidens topøkonom.
Buhråb ser ud til at komme fra både den tidligere amerikanske præsident Donald Trump og USA’s nationale sikkerhedsaktører, som han så ofte skændes med.
Uanset hvad, er det ikke sandsynligt, at dollarens regeringstid slutter fra den ene dag til den anden – men en brik ville begynde den langsomme udhuling af dens dominans.
Artiklen er oprindeligt bragt af Foreign Policy og oversat til dansk af Morten Scriver Andersen.
