The Afghans
Taliban-regimet i Afghanistan fylder snart et år, og her på Globalnyt vil vi prøve at tegne et billede af situationen blandt andet gennem et samarbejde med Ahmad Walid Rashidi, der for en tid er rykket tilbage til sit fødeland.
Dansk-afghanske Ahmad Walid Rashidi har stiftet nyhedstjenesten “The Afghans” i Kabul sammen med indtil videre 20 afghanske kollegaer, heraf 13 kvinder. Formålet er at formidle troværdige historier og information i og udenfor Afghanistan og samtidig styrke de afghanske kvinders stemmer.
Ahmad Walid Rashidi har i en måned rejst rundt i landet, talt med civilsamfundsgrupper og borgere, ministre og embedsfolk om livet i Afghanistan efter Talibans magtovertagelse.
På visse områder er livet i Afghanistan blevet bedre. Sikkerheden og stabiliteten i landet er langt bedre end under den seneste vestligt-støttede regering. På trods af, at der fortsat er væbnet modstand mod Taliban-styret i nogle få vestlige provinser, så er det blevet muligt at sove i Kabul uden at vågne op om natten til lyden af AK47’ere.
Men Taliban-regimet vakler ideologisk på benene og er i gang med at grave sin egen politiske grav ved at fastholde en dødsdømt styreform, som på mange måder ligner Ghani-administrationens.
”Talibanere har formået at rense landet for mafia, korruption og tyveri. Sikkerheden under talibanere er helt klart bedre end under den tidligere statsadministration. Men Taliban-regeringen er mere etnocentrisk og klanbaseret end den tidligere,” siger Jamshed, en 24-årig embedsmand, som har arbejdet for både den nuværende og den tidligere Ghani-regering.
Kritikken af taliban-regimet er ikke ubegrundet. Talibanerne har koncentreret statsmagten hos enten familiemedlemmer eller klanfolk. Flere af ministerposter er fordelt mellem Haqani-brødrene eller deres onkler.
”Intet land har gavn af kun at have mullaher i centraladministrationen – bare se på Iran som fænomen,” siger den kendte kvindeaktivist og -forkæmper Mahbouba Seraj.
Haji Khalil-ur-Rehman Haqqani, minister for flygtninge, afviser kritikken og siger, at Taliban-styret varetager alle afghaners ve og vel – på trods af at der forekommer stigende antal angreb mod sikh- og shia-afghanerne:
”Vi gør alt, hvad vi kan, med de få militære og økonomiske ressourcer, vi har at gøre med.”
Konkret adspurgt, hvordan de vil forebygge yderligere angreb mod sikh-afghanerne, svarer ministeren:
” Det er korrekt, at vores sikh-minoritet er blevet angrebet og at nogle har mistet livet, men det Islamiske Emirat har også mistet soldater under angreb og i forsøg på at beskytte sikh- afghanerne, vores egne mujahediiner er også blevet dræbt. På vegne af det Islamiske Emirat forsikrer jeg enhver afghaner om, at vores styre gør alt, hvad vi kan, for at sikre alle afghanere.”
Taliban søger forgæves større popularitet
Der er ingen tvivl om, at Taliban-styret tager kritikken alvorligt.
For kort tid siden ramte et jordskælv provinsbyerne Khost og Paktika, og ifølge Røde Kors døde over 1.000 afghanere i jordskælvet.
Taliban reagerede resolut ved at bringe nødhjælp og eget mediekorps til de jordskælvsramte områder – transporten foregik med efterladte amerikanske helikoptere.
Og tirsdag har talibanerne indkaldt til et såkaldt Jirga. En folkeforsamling, hvor politisk udvalgte repræsentanter fra alle provinser i landet skal mødes for at diskutere Afghanistans politiske fremtid.
Talibans politiske charmeoffensiv ser ikke ud til at lykkes, i stedet opfattes Taliban-styret, som en epigon – en direkte efterkommer, en kopi af den tidligere Ghani-regering, der var karakteriseret ved korruption, magtcentralisering og nepotisme.
”Talibanerne kritiserede Ghanis regering for at være Vestens skødehund. Nu er virkeligheden den, at Taliban selv aktivt efterspørger Vestens penge og dermed tilstedeværelse i Afghanistan. Hvis man også inkorporerer nogle af Ghanis folk i regeringen, er jeg bange for, at Afghanistan aldrig får startet på det nye politiske kapitel, som talibanerne og dele af Afghanistan havde håbet på,” siger en anonym Taliban-kilde fra Informations- og Kulturministeriet.
Sidste chance
Men uanset hvad fremtid en bringer, så er et sikkert:
”Det er Talibanernes sidste chance for at bevise, at de er det bedste alternativ til alle de forbigående styreformer her i Afghanistan. Hvis ikke Taliban formår at forvalte statsmagten nu og danne et repræsentativt centralstyre, så vil de af skam og bespottelse i fremtiden ikke kunne kalde sig selv talibanere. For taliban har lovet os og de andre brødre guld og grønne skove, men indtil videre har de blot bespist os med en pose mel og par liter olie,” udtaler en 19-årig taliban-kriger fra talibanernes højborg – Helmand provinsen.
Af hensyn til Taliban-kildernes sikkerhed skriver vi ikke deres navne.
