Retten til jord er retten til liv i Brasiliens Amazonas

”De ikke-oprindelige folk siger altid det samme til mig: De oprindelige folk har alt for meget jord …” Sådan siger Bitaté, en ung mand fra uru-eu-wau-wau-folket i begyndelsen af den CPH:DOX-aktuelle dokumentarfilm ’The Territory’. Den opfattelse bliver desværre alt for ofte gentaget i Brasilien og brugt til at legitimere ulovlig overtagelse af oprindelige folks jord.

Således også af Sérgio, en anden af personerne i filmen, der udtrykker samme tankegang, da han omtaler uru-eu-wau-wau-folkets jord, hvor han gerne vil have sit eget lille landbrug.

’The Territory’ handler om de konflikter, forskellige opfattelser, personlige historier og risici, der udspiller sig i forbindelse med ulovlig indtrængen på uru-eu-wau-wau-folkets jord i den brasilianske stat Rondônia, der grænser op til Bolivia. Siden 1980’erne har uru-eu-wau-wau-folket, der tæller omkring 200 personer, oplevet utallige konflikter omkring ulovlig indtrængen på deres jord, og filmen viser, at det desværre stadig er et højaktuelt emne. 

Aktivister og nybyggere

I dokumentaren følger vi personer på begge sider af konflikten. På den ene side er der Bitaté, Ari og Neidinha. Bitaté er en ung mand, der i begyndelsen af filmen leger og bader ved floden. Som filmen skrider frem, påtager han sig imidlertid mere og mere ansvar i forhold til modstanden mod den konstante strøm af ulovligt indtrængende på hans folks jord. Bitatés forbillede er Ari, der er lidt ældre og allerede en del af en gruppe, der overvågner deres folks afmærkede jord. Som del af den unge generation, er det nu dem, der, som Bitatés bedstefar siger, må overtage uru-eu-wau-wau-folkets kamp fra de ældre. Neidinha arbejder tæt sammen med både Bitaté og Ari. Hun er miljøaktivist og tilhører ikke selv de oprindelige folk, men har i årevis kæmpet for deres rettigheder og kendt både Ari og Bitaté, siden de var børn.

På den anden side af konflikten møder vi Sérgio og Martins. Sérgio er landarbejder, der altid har arbejdet for andre. Han drømmer om at få sit eget sted og har da også fået et stykke land, der dog ligger inden for grænserne af uru-eu-wau-wau-folkets jord. Her arbejder han på at oprette en forening for småbønder, så de sammen står stærkere. Martins, en af de andre nybyggere, møder vi første gang, da hans motorsav med høj lyd skærer sig gennem tykke træstammer. På de oprindelige folks jord fælder Martins træer, brænder vegetation af og drømmer om at bygge et hus af rødt cedertræ, selvsamme træsort, som han lige har brændt.

”Hvis ikke jeg tager jorden, vil en anden gøre det,” er hans ræsonnement.

Undervejs i filmen får man også indblik i konkrete begivenheder og deres betydning for hovedpersonerne – særligt valget af Jair Bolsonaro til præsident i 2018 og coronapandemien i 2020. 

”Jord” er ikke bare jord

Filmen kommer ind på en række vigtige problemstillinger knyttet til oprindelige folks jord. Et gennemgående tema i filmen er opfattelsen af jord. Er regnskoven værdifuld, når den står uberørt hen med træer, planter og dyreliv, eller er den uudnyttet potentiale for kvægbrug, landbrug, minedrift eller hydroelektriske konstruktioner? Ikke alene Sérgio og Martins, men også præsident Bolsonaro og millioner af andre ikke-oprindelige brasilianere er tilhængere af det sidste synspunkt. På den måde skildrer filmen bare én ud af et utal af lignende konflikter i Brasilien, hvor oprindelige folks jord er i fare for at blive invaderet og skoven fældet.

Filmen viser dermed også, hvilken forskel det har gjort, at Bolsonaro blev valgt som præsident. Hans retorik, der taler imod ngo’er og oprindelige folks rettigheder, giver lokale en følelse af opbakning fra højeste sted med en intensivering af invasionerne og eskalering af volden til følge.

Selv om Brasiliens forfatning anerkender oprindelige folks ret til jord, der er afmærket og dermed officielt anerkendt som deres, er Brasilien et farligt land for folk som Bitaté, Ari og Neidinha, der kæmper for netop den ret. Alene i 2020 blev 182 oprindelige folk dræbt, viser tal fra CIMI, Missionsrådet for oprindelige folks rettigheder. Filmen skildrer også, på barskeste vis, den risiko, de oprindelige folk og deres allierede løber på daglig basis. 

Stemmer fra begge sider

Én af filmens store styrker er dens evne til at omfavne forskellige stemmer. At det er lykkedes at få folk som Sérgio og Martins til at deltage i en film, hvis sympati tydeligt ligger hos Bitaté, Ari og Neidinha, er ret utroligt. Det er med til at nuance og skildre den komplekse problemstilling omkring oprindelige folks jord. Uden at tage deres parti viser filmen, at folk som Sérgio og Martins på deres egen måde også forsøger at overleve, om end det har fatale konsekvenser for regnskoven.

Filmen formår desuden at sætte perspektiv på skovrydningens omfang. På flere timelapse fra Google Maps ser man veje i fiskebensmønstre æde sig vej ind på skoven, og Neidinha og Bitatés dronebilleder viser den skarpe grænse mellem den grønne skov og de vissengule afskovede områder. I det hele taget er billed- og lydsiden med til at tegne et stærkt portræt af kontrasterne mellem skov, rindende vand og rigt insektliv på den ene side og motorsave, brændende vegetation og enorme kvægbrug på den anden. 

Hvis man skal sætte en finger på noget i filmen, er det, at den ikke forklarer, hvad ”afmærkning af jord” egentlig betyder – hvad det er for en proces, hvordan det foregår helt konkret, og hvilken juridisk beskyttelse der er. Desuden nævnes FUNAI – eller ’the Indigenous Affairs,’ som det hedder i de engelske tekster – et par gange uden at blive yderligere præsenteret.

FUNAI, som står for The National Indian Foundation, er et helt centralt organ for Brasiliens oprindelige folk – dog ikke altid som en entydig medspiller. Desværre forbliver det uklart for seeren, hvad FUNAI egentlig er, og hvorfor Neidinha, Bitaté og Ari er i kontakt med dem.

En evig brand

Alt i alt formår ’The Territory’ i et roligt tempo og med stærke og flotte billeder at berøre en lang række af nogle af de mest betændte problemstillinger, oprindelige folk og dé, der kæmper på deres side, må forholde sig til i Brasilien.

’The Territory’ giver en dybere forståelse for de menneskelige omkostninger, der udspiller sig i forbindelse med skovafbrændinger i Amazonas, som er afgørende, når vi hjemme i Danmark læser om og ser billeder af brandene. Det handler om klimaforandringer, ja, men det handler også om helt almindelige mennesker, der risikerer deres eget liv for at bevare skoven og sikre de oprindelige folks jord og måde at leve på. Regnskoven brænder, men selv når den ikke gør det, brænder jorden fortsat under Brasiliens oprindelige folk. 

Astrid Kieffer-Døssing er ph.d.-studerende på afdeling for antropologi ved Aarhus Universitet. Hun arbejder med oprindelige folk, kulturarv, identitet og politik og har lavet feltarbejde hos en gruppe oprindelige folk i den nordlige del af Brasilien.